Operation Grænseland 1

25.08.20 Dom Hotel Bed&Breakfast, Slesvig

Jeg vågnede allerede nogle min over 6. Men inden jeg for alvor igen var på vej ind i søvnen, slog det mig, at jeg skulle huske en toiletrulle. Og så var det sket. Passet var heller ikke kommet på plads endnu, så efter at være kommet i tanker om endnu et par ting, stod jeg op. Nu har jeg jo også vænnet mig til at have god tid om morgenen.

Der var ikke noget problem med at få tiden til at gå, men allerede lidt over 9 var jeg klar til at tage af sted. Aftalen var ellers 9.30 hos Bent, men vi kunne vel lige så godt køre før som siden. Han viste sig også at være klar, så vi drog mod Køge Nord, den nye station på den nye Ringsted bane.

Så er vi klar til at borde toget

Nu har jeg ikke den store erfaring i at have cykel med tog i Danmark – bortset fra s-toget – så jeg havde gjort mig mine tanker om, hvordan vi skulle finde den vogn vi skulle ind i. Så har AM mere erfaring i at krydse landet i tog. Det måtte stå på billetten, hvilken vogn vi skulle være i. Og på stationen ville der stå hvilket perron afsnit den pågældende vogn ville være i. Ganske rigtigt: Vogn 22.

Vi var nået til Køge Nord uden regn, men inden længe begyndte vanddråberne som små haletudser at krable hen over ruderne i toget.

Bent nåede at få sig en mindre lur, og jeg lukkede også lige øjnene, inden vi var fremme i Fredericia. Det er vist første gang, jeg rejser med cykel i et IC tog, men det var ret let, når vi lige ser bort fra opstigningen. Det er en ret stejl trappe, man skal bære/slæbe cyklen op af. Men selv om passagen ind til kupéen er ret smal, er den dog lige netop bred nok til at en cykel med cykeltasker kan passere.

Da vi havde fået placeret os på den rigtige perron i Fredericia, indtog vi frokosten. Bent havde købt to pakker med sandwich i Aldi og jeg havde medbragt 2 små Leffe Blonde, der var blevet medbragt fra Frankrig. Faktisk har jeg to til til senere.....

Det var vel kun omkring 1½ tim, før vi stod af i Padborg, efter at have kørt igennem det flade danske sønderjyske land. Desværre var det lige til en byge. Efter et kvarter holdt den op og vi kunne prøve, at komme væk fra stationen. Der var to muligheder, enten fulgte vi de gående sydpå ad en lille sti, der skulle munde ud i en vej, eller også tog man den autoriserede vej ud, og det var ned under sporene.

Havde det ikke været for dette godstog, havde vi bare kunnet gå over sporene....

Desværre er elevatoren endnu ikke kommet til Padborg, så det blev en øvelse i, hvordan man bærer en cykel NED ad en trappe og siden OP. En skinne til at trække cyklen i har de heller ikke hørt om....

Vi startede med at følge "Østersøruten"

Vi kørte mod Kupfermühle. Jeg havde læst, at der skulle være en sti gennem skoven, hvor man på cykel skulle kunne krydse grænsen. Vi fandt stedet, den unge mand i et pizzaria overfor, mente helt bestemt, at ALLE de små overgange var lukkede i disse tider, så vi fortsatte af bilvejen.

Cykelstien hørte op og så må man jo køre på vejen. Jeg så INGEN skilte eller anvisninger på, hvordan cyklister skulle opføre sig. Desværre var der vejarbejde, så der var kun én bane, og vi havde hurtigt en hale af biler bag os. De var ikke alle lige begejstrede. Til sidst begyndte de så dyttende og råbende at køre forbi, selv om der reelt ikke var plads. Ikke særlig morsomt som cyklist. Nogle dumme danskere råbte, at der måtte vi ikke cykle.... som om de vidste noget om det, havde der måske været noget skilt...? Jeg brølede af mine lungers fulde kraft, ”Hvor står det....?”

En mere venlig tysk mand sagde, at vi kunne have kørt ovre i venstre side, husk det til næste gang..... Som om der bliver en næste gang....

Så kunne vi endelig dreje fra til Kobbermøllen, som har været et kobberbearbejdningsanlæg i forbindelse med vandmøllen her. Fra dengang kobber var det nye sort, og kunne bruges til tagdækning og produktion af køkkenting m.m.

Vandmøllen kører endnu, men der bliver ikke banket mere kobber

Der var et museum, men vi nøjedes med at kigge ind. Det var tilstrækkeligt enedes vi om. Så kom der en ny byge og vi ventede igen på, at kunne køre videre.

Sådan gik det slag i slag de næste timer, med skiftevis byge og ophold. Vi prøvede at finde den cykelrute, der var afmærket på Bents cykelkort. Den så noget snørklet ud og i praksis kunne man ikke følge den. Vi fandt cykelskiltene mod Slesvig, men de var ikke helt konsistente og i sidste ende rettede vi selv vores rute til efter Google.

Det var som om der blev længere og længere til Slesvig, men bygerne holdt sig gudskelov væk. Der var nogle gevaldig lange bakker. Et sted spiste vi majs fra en majsmark og senere drak vi sodavand og spiste småkager. Alligevel begyndte sulten at melde sig, og en nødration i form af en mørk Bounty måtte på bordet.

Omsider stod der pludselig Slesvig 3 km og trængslerne var ovre. Klokken var næsten halv otte, da vi parkerede cyklerne for natten. Dette B&B er et hostel – bare uden fællesfaciliteter. Der er to køjesenge og bad og toilet på gangen. Til en pris af 66 € inkl. Morgenmad, er det luset. Et underligt skævt rum og et lille rundt bord og to stole. Internettet virker lige netop, vasken i baderummet kan ikke lukke vandet ud.....

Vi måtte straks have noget at spise og fandt hen til Lucifer, der var ét af to steder værten anbefalede. Fin mad og øl.

60 km