London 1

Torsdag 05.07.18

Vi er på vej til London. Vi er Anne-Marie og jeg. Jeg har givet hende en 4-5 dages tur til London i fødselsdagsgave nu hun fyldte 70 - og aldrig har været i England.

Flybilletter hos Ryanair, hotel gennem Hotels.com, billeje søndag og billetter til Highclere Castle søndag eftermiddag. Slottet der bliver brugt i serien Downton Abbey. Vi har også købt 2 Oyster cards, der fungerer som rejsekort til bus og undergrund.

Vi er tidligt i lufthavnen, hvilket vist vil sige 3 timer før afgang. Det er også en STOR rejsedag, det er helt tydeligt, men skal man også nå at drikke kaffe 2 gange og spise et stykke kage, kommer tiden hurtigt til at gå.

Vi skal ud til F2. Det viser sig at være langt ude. Her bliver fårene skilt fra bukkene. Dem der er priority kunder kommer først igennem. Men de må ikke gå om bord. Så kommer vi andre i gennem, og vi står og venter som to adskilte grupper. Og endelig går vi alle ud over startbanen til enten forreste eller bageste boarding trappe. Forskellen er ens, det er bare farven der har en anden lyd - som man sagde engang.

Kommer af sted lettere forsinket. Ikke desto mindre mener kaptajnen, at vi vil ankomme rettidigt til Stansted.

Det er en flot flyvetur op gennem skyerne til solen. Første gang man kan se land er vist over det sydfynske ø-hav og næste gang over Nordsøen. Der er en livlig skibstrafik.

Undervejs bliver vi klare over en enkelt fadæse: englænderne har nogle specielle trebenede stik, som vi burde have haft en adapter med til. Men man kan købe én i flyet. Eller BURDE KUNNE. Det viser sig, at de ikke har flere....

Så igen over land, hvor skyerne er lidt mere spredte. Jeg synes vi bliver ved med at dreje til den samme side, og er snart fuldstændig forvirret mht. retninger. Efter nogen tid indrømmer kaptajnen, at vi har måttet tage en rundtur om lufthavnen, da der er så meget trafik, men om lidt vil vi få landingstilladelse.

Mens vi venter på bagagen, får jeg købt retur billetter til toget, kaldet Stansted Express, der kører til Liverpool Street Station.

Vi spiser burgere i lufthavnen og er så heldige med at toget kører 5 min efter. Vi kommer til en station ved navn Tottenham Hale og der i nabolaget, er de tilsyneladende ved at bygge et nyt stadion?
Der er også en vej i London, der hedder Tottenham Court Road, og jeg har altid tænkt, at det var DEN london klubben knyttede sig til, men en senere søgning på "White Heart Lane", Tottenhams hjemmebane, afslører at det er her oppe et stykke nord for London, at klubben - og Christian Eriksen - hører hjemme. Og en yderligere søgning afslører at man ER ved at bygge et nyt stadion - et der sprænger grænser...

På Liverpool Station prøver vi at støve en adapter op. De HAR haft dem, men de er desværre udsolgt.
Så finder vi frem til undergrundsbanen. Vi skal bare køre to stop på the "Circle Line", men det er ikke helt til at finde ud af, hvordan det skal kunne lade sig gøre. Alle de næste tog kører kun til Aldgate, der er den næste station.

Jeg finder en ung mand, der ser lokal ud og spørger, om han er det? Jo, det mener han, og giver til at undersøge sagen på sin telefon. Han kommer til det resultat, at vi skal tage med til Aldgate - så bør der være et tog derfra til Tower Hill, der er målet.

Det synes også at være rigtigt. Der holder et tog, og det er Circle Line, og det skal køre i den rigtige retning. Da vi har siddet og ventet nogen tid, begynder folk at blive urolige og der kommer meddelelser over højttaleren, om at toget ikke kører endnu pga. af et uheld af en slags.

Efter at flere har forladt toget, vælger vi også at gøre det. Der skulle ikke være langt igen, så vi kan lige så godt gå. Vi skal alligevel gå det sidste stykke fra Tower Hill.

Hotellet ligger ved Themsen lige ved Tower Bridge og er STORT. Større end jeg anede.
Desværre har jeg ikke bestilt morgenmad. Det gjorde jeg ellers mit bedste for at gøre, men Hotels.com er nogen gange lidt sære på det punkt, ved hun godt. Men vi kan få morgenmad formedelst 12 £ pr. person pr. dag. Det er der ikke noget at gøre noget ved, det må vi have. Bagefter kommer jeg i tanker om, at jeg var inde på Guoman Hotels hjemmeside - det er en kæde, som de åbenbart er med i - hvor man blev lovet gratis morgenmad, hvis man ville registrere sig et eller andet sted. Hvad jeg forsøgte - uden held. Her ud over fandt jeg ud af, at prisen på værelset ikke var forskellig fra den hos Hotels.com.

Vi bliver udstyret med to nøglekort og begiver os med elevatoren - én af dem, der er 4 - op til 6. etage, hvor værelset er. Det er rundt om nogle hjørner og L-A-N-G-T nede af en gang. Alligevel overgår det mine vildeste forhåbninger. Selv om vi ikke har vindue direkte til floden - DET var alligevel for dyrt - er det ikke ud til en kedelig baggård, men med udsigt over Tower of London og hen langs Themsen. Det er mageløst...

På værelset viser det sig, at man kan låne adaptere. Ring 31 og spørg hos Conciergen. Han svarer naturligvis ikke, så da vi kort efter er på vej ud på en aftentur, spørger vi lige i receptionen, og bliver vist over til en gammel halvsur mand, hvor vi omsider mod et depositum, får to adaptere, som jeg lige vil gå op på værelset med.

Desværre viser det sig nu, at det kun er det ene nøglekort, der virker, og jeg har nu fået det andet. Altså ned igen - og op igen - og ned... Jeg er ikke helt tilfreds. Yderligere er der ingen der undskylder senere, da jeg præsenterer receptionen for kendsgerningerne. Men vi får da kortene opdateret.

Aftenturen går over Tower Bridge på den ene side - og tilbage på den anden. Enestående. Så finder vi op i Xi Bar på hotellet og får en øl og en gin og tonic. Og sidder og ser ud på floden og skibstrafiken.

Østersøen Rundt 32

03.06.18 Bornholm

Jeg havde ikke troet, der ville være mange i sæderne. Der tog jeg fejl. Litauere bruger ikke penge på komfort. Men jeg var heldig, at der ikke var nogen på sædet ved siden af mit, så jeg kunne rulle underlaget ud foran sæderne.

Sov dejligt om end med afbrydelser. Begge gange var der nogen, der snakkede. HØJT. Og LÆNGE. Den sidste gang var i hvert fald midt på natten. Og INGEN tyssede på dem.

Her til morgen er juicen fornærmende tynd. Helt til grin. Men man kan få så meget man vil. Kaffen er til gengæld overraskende god.

Når jeg ser rundt ved morgenbordet, er det store mænd alle sammen. Men det svarer vel meget godt til antallet af lastbiler.

Sverige i sigte

Jeg kommer af som én af de første. Det står hurtigt klart, at det ikke er KOLDERE end der, hvor jeg kommer fra. Finder stationen i Sölvesborg, hvor jeg tanker vand for første gang. Jeg har ikke helt besluttet mig til, hvordan jeg kommer til Ystad. Kun at det ikke skal være på cykel hele vejen. Der er 140-150 km. Selv synes jeg, det ville være elegant, hvis jeg kørte til Simrishamn, og tog toget der fra. Det er den mest direkte vej. Ellers skal jeg ind over Malmö.

Det går så rask af sted, at jeg beslutter det. Altså ned langs østkysten.

Der blev vandet overalt på markerne

Nu kan Google Maps jo igen lave cykelruter, så det udnytter jeg, men det går også galt ind i mellem. Heldigvis er der lange skyggefulde strækninger, for varmt er det!

Næste gang jeg tanker vand er på en tankstation i Åhus. Jeg har en svensk 20'er og udenfor reklamerer de for min tidligere favorit-is i Sverige: 88'an. 10 kr. Sådan én må jeg have.

Krydser åen syd for Åhus

Så går det ellers på stier og veje af alle slags. Frokosten bliver lidt sparsom. Én banan og et par skiver brød. Jeg havde troet, der var to. Supplerer med nogle småkager.

Jeg tror, jeg er kommet op i nærheden af 90 km i Brösarp og kan mærke, at der skal tankes energi, så på en tank køber jeg 2 Sneakers og en kold Cola på kortet. Og tanker vand for 3. gang.

Brösarps Bakker er mageløse. Men ellers kan jeg kun se frem mod målet, der nærmer sig.
De sidste 4 km går stort set ned ad bakke, og endelig ruller jeg ind nede ved havnen. Ser på en planche, hvor stationen er og kører omgående derhen. Kun for at erfare, at toget er kørt for 4 min siden. Og der en en time til det næste.

Bakkerne ved Brösarp

Så har jeg tid til at finde noget spiseligt, der er SALT. Finder hurtigt STEDET, hvor man går hen, hvis man ikke gider lave mad søndag aften. Der er lang kø. Kunne godt have tænkt mig en enkelt pizza slice eller to, hvis man ellers kunne få det.

Triller videre. Ser at ICA har åbent til 21 alle dage. Ender med at finde den billigste pose chips. Salt koster ikke noget. Får den for min sidste svenske 10'er og har nu 1 kr tilbage.

Så på stationen og købe billet og vente. Overraskende mange mennesker.

Eneste overraskelse i toget er, at det holder LÆNGE i Tomelilla, og så kører TILBAGE. Jeg går ud fra, at det er på et andet spor, for vi er stadig på vej mod Ystad.

Cyklen med Skånetrafiken

Det blev 125.97 km med det sidste køren rundt, så allerede nu kan jeg se, at jeg vil slå rekorden for længste strækning fuldt lastet.

I Ystad er der tid til at blive vasket lidt på toilettet og sætte benene på bukserne og tage den pæne skjorte på. Jeg ville ikke have kunnet nå det med det næste tog.

På færgen møder jeg Thomas og Lena. Ja, verden er lille. Jeg får lige hørt lidt nærmere om raket-silo-museet.

På stykket fra færgen og hjem møder jeg hele to pindsvin på cykelvejen, men undgår dem. Vi skulle jo nødig have en punktering i 11. time.

Og da jeg endelig er HELT hjemme, kom rekorden til at lyde på:

143.99 km 

Østersøen Rundt 31

02.06.18 Klaipeda

Det var ikke overvældende jeg fik sovet. Først var der en myg. Den fik jeg nu ram på, men så turde jeg ikke have vinduet åbent. Ukrainerne eller hviderusserne, som ellers havde larmet i haven, var ellers gået til ro. Så det var varmt og sengen elendig. Eneste dårlige seng på turen. Sku' have taget mit eget underlag.

Her til morgen gik alt som planlagt. Hun havde stillet morgenmad til mig i køleskabet, og jeg lukkede mig ud af bagdøren og smækkede.

Der var allerede folk på stationen, og der kam overraskende mange. 2 par med cykler og siden en enlig. Han var en guttermand. Hjalp mig så jeg kun behøvede at gå 2 gange. Og overlod mig den sidste af 5 cykelpladser. Jeg havde jo også reserveret, men det havde han måske også, og det tyder på, at man ikke tager det så nøje.

Tidlig morgen på stationen i Siauliai

Hvorfor dette hedder et 3.klasses tog er en gåde. Måske fordi det holder alle steder? For komforten er ikke ringere.

Udsigt fra toget

.Under alle omstændigheder skulle jeg have droppet raket-museet. Da jeg tjekkede op på Thomas' oplysninger blev det til 30 + 64 km - mindst. Så selv om jeg kunne være færdig med raketterne kl. 12 skulle jeg stadigvæk køre 80 km på 7 timer. Det kan jeg sikkert godt, men der skal ikke gå noget galt, før det skrider.

Det er søvndyssende 3 timer, selv om toget kører hurtigt nok - når det kører. Én gang holder vi i 10 min og venter på et modkørende tog.

Da jeg kommer af i Klaipeda, kan jeg ikke forstå, hvad der er sket med gågaden, men jeg må blande den sammen med en anden by.

Kører ud for at finde færgen, og der er der ikke megen cykelsti.

I betragtning af vejret - det er som sædvanlig - er Thomas' forslag om et besøg på akvariet, som ligger ovre på tangen, tillokkende. Og først nu går et op for mig, hvordan det hænger sammen med færgen frem og tilbage. Jeg troede, den var gratis - det var den ikke - og dog. Man betaler kun på Klaipeda siden. Så har man også betalt for at komme hjem igen. Det er kun sådan nogle sjældne nogle som mig, der kommer fra den russiske side, der ikke kommer til at betale.

Der ER et billetkontor også på tange-siden, men personalet er åbenbart sparet væk.

Færgen på en lørdag hvor solen skinner

Færgen er godt fyldt, alle skal til stranden og det er jo lørdag.
Jeg troede akvariet ville være fredeligt sådan en varm dag, men efter et øjebliks fred, vælter det ind med russere.

Pelikan banden i søen

Da jeg kommer tilbage til "fastlandet" er der gang i den. Det er militæret, der er på spil. Der er åbenbart en NATO marine øvelse på vej, og nu varmer man op med sjov og ballade. Der er alle mulige konkurrencer for de deltagende landes hold. Der er intet dansk flag, men da jeg har sat mig for at spise på Cili-Pizza over for, hører jeg pludselig dansk ved siden af. Danmark er her skam også, men de er med på NATO-holdet. De ved ikke rigtig hvorfor. Mener det er en fejl, at det danske flag ikke optræder. Norge og Finland er der, man Sverige mangler jo af gode grunde.

Nu om lidt kører jeg ud til færgen. Så er turen vel egentlig slut. Nu skal jeg bare hjem, og det må gerne gå stærkt.

Så er jeg klar til om bord køring

Kl. 20.05 er jeg blevet lukket om bord.

33.14 km

Østersøen Rundt 30

01.06.18 Siauliai [sjauli] eller [sjuli]

Jeg savner bare at skulle cykle. Det kan jeg sgu' finde ud af. Men alt det planlægning ustandselig kan jeg ikke altid få til at gå op. Nu havde jeg ellers fundet logi i Siauliai i aften. Det var nemt nok. Og morgenen var også planlagt: Morgenmad kl.8.00 hvor alt er pakket og klar til at blive kørt ned med
elevatoren. Forlade hotellet senest 8.45. Toget kører 9.40, og der er en bid vej til stationen og mindst 10 lyskurve. Og til at finde det rette spor....

Men én ting havde jeg lige overset. Da jeg ville købe min togbillet fra Siauliai til Plunge, var der udsolgt for cykler! Jeg prøvede, om det var anderledes, hvis jeg købte helt til Klaipeda. Samme sag. Jeg kan ikke komme med toget, og det er for usikkert med bus. Måske.... siger chaufføren ja til en cykel, men det afhænger af mange ting. Og det er lørdag. Så er der kun én mulighed tilbage: et tog kl. 6.18, det er ikke udsolgt - sjovt nok. Jeg tør så ikke andet end at køre helt til Klaipeda. Raket silo museet ved Plunge må altså opgives. Var ellers en af mine hoved prioriteter.

Nå, jeg prøver at købe en billet MED cykel. Det går godt, lige til jeg skal til at taste engangskoden fra NETS. Når man køber over nettet, sker det, at man får en kode fra NETS i en sms. Nu meldes der fejl - på litauisk. Efter 3 forsøg med samme resultat, aner jeg en løsning. Går ind i mit beskyttelses program F-secure og slår bankbeskttelse fra. BINGO. Nu HAR jeg altså billet til bumletoget kl.6.18. Det er 3.kl, det har jeg ikke prøvet siden i Indien. Sikkert en kreaturvogn?

Den eneste gang jeg har kørt med tog i Litauen, havde Thomas købt billetten og printet den ud. I Letland behøver man ikke at printe billetten, men i Litauen?

Altså må jeg ned i receptionen. Heldigvis er det den unge mand. Han har ikke noget problem med, at jeg videresender min billet til hotellet, så han kan printe den ud. Det er bare en service. Så nu SKULLE jeg være rustet til de sidste afgørende km. I Estland og Letland gælder det om, at komme tidligt for at få plads til en cykel. Hvorfor kunne det ikke være lige sådan i Litauen? Det ville være noget nemmere.

Morgenen går fint. Er vågen en halv time før tid. Kl.8 er spisesalen fyldt. Bar russere. Jeg får dog ryddet mig et bord.

Morgenens største problem

Turen til stationen går også gnidningsløst, og jeg finder lettere ind til spor 7, end jeg sidst fandt ud af stationen. Kun ét problem. At få cyklen op ad slidsken til perronen. Vi bruger ikke elevator her. Det lykkes mig at komme op til midtvejs afsatsen, hvor jeg puster. Kommer halvvejs op ad det sidste stykke, men er ved at skride. Det er for dumt. Langsomt tilbage og af med fortaskerne. Nu går det lige. Tager lige en morlil's kuffert med, da jeg går ned efter taskerne. Hun takker mig
overstrømmende på russisk. Så kom jeg SÅ langt.

Et sidste blik på Riga fra toget

I løbet af nul komma fem er jeg ude af stationen i Jelgava og på A8 i sydgående retning. Den tager prissen som den kedeligste vej indtil nu. Bare lige ud.

Der var ikke så meget at være i tvivl om

Efter godt 40 km svinger vejen - lidt. Inden da har jeg mødt to belgiere på vej mod Jelgava. De er startet i september i Californien. Efter Mexico og Centralamerika fløj de fra Panama til Warszawa. Og er nu altså her på vej mod Riga, Tallinn, Stockholm, København og retur til Belgien. Lidt af en tur.

Vi skulle lige fotograferes

Og jeg måtte lige have et billede af hele holdet

Da der endelig dukker en forretning op, dukker der også nogle japanere op. Tror jeg først. De viser sig at være koreanere, og der bliver flere og flere. Ender med at være 6. Meget ringe engelsk, men det lykkes dem at få bestilt noget mad, og den ene kan da læse engelsk, da jeg viser ham min website.

Møder en ny gruppe på 5, der er så formummet i tørklæder og briller og hjælme, at jeg ikke er sikker på, at de også er koreanere, men jeg tror det.

Et sted talte jeg 8 storke på en mark

Senere holder jeg frokostpause i Joniskis, hvor hovedvejen ellers drejer uden om. Jeg kører bare lige igennem byen og ud på A8 igen. Ud over at der kommer lange svage bakker op og ned, sker der ikke noget. Fortsat lige ud.

Cykelsti eller ej - lige ud gik det

Efter 75 km begynder jeg at se efter en særlig bakke, nemlig det, der kaldes "Korshøjen", dagens kulturelle højdepunkt. Endelig kommer skiltet: "Kryziu Kalnis". Jeg tjekker lige med Google Maps. Jo, vejen går skråt tilbage, og der står noget med parkering. Jeg holder bare op ad et autoværn, skal ikke på nogen betalingsparkering.

Korshøjen

Det er virkelig et besynderligt konglomerat. Og de besøgende også. Da jeg kommer ned på stien fra p-pladsen, havner jeg blandt en busfuld japanere. Der er faktisk TO høje, den ene lidt højere end den anden, og fra højene strækker korsene sig i to linier ud til siderne. Nogle af japanerne hilser Madonnaen på den lille høj med håndfladerne mod hinanden. En familie med 3 generationer - litauisk tror jeg - står og beder en bøn i kor, inden de går op på højen. Der er tusindvis af kors og rosenkranse.

Er det virkelig Roskilde Domkirke i det fjerne? - Nej, desværre

Det bedste ved højen er næsten, at så er jeg snart fremme i Siauliai. Cykelstien begynder, da jeg kommer tilbage til hovedvejen og er tålelig indtil jeg nærmer mig byen. Så bliver den fornærmende dårlig.

Jeg kunne se kirkens spir 7-8 km væk. Først tænkte jeg, VAR det ikke et kirkespir, og efterhånden var der ingen tvivl.

Kirken og spiret på nærmere hold

Der er festivitas i byen. Jeg tror, det er fordi det er første dag i sommerferien. Den varer 3 md. juni, juli og august. Jeg ved ikke, om det er alle landene det gælder.

Mit logi er ikke et sted, jeg nogensinde agter at komme igen, men heller ikke værre. Men sådan noget som at holderen til bruseren er ødelagt og helt åbenbart ikke er blevet repareret inden for et års tid, får mig op i det røde felt. Jeg har fået værelse øverst oppe og vinduet kan ikke stå åbent. Jeg bruger
fjernbetjeningen til at få det til det. Hvis man vil tjene penge, er det mindste man kan gøre da at sørge for at tingene er i orden.

Der er et fint storcenter tæt ved, som står i skærende kontrast til den mangelfulde infrastruktur. Her tænker jeg på dårlige fortove og cykelstier. Spiser en lille pizza med den obligatoriske øl og en stor isdessert.

93.34 km

Østersøen Rundt 29

31.05.18 Riga

Jeg blev lettere overrasket, da jeg trådte ind på "Da Roberto" i går. Der var fuldt. Fik dog et bord. Det var et japansk selskab, der fyldte det meste.

Mit værelse vender ud til gården, og det skal jeg vist være glad for. Kan ikke forestille mig et mere larmende sted end Aleksandra Ceka Iela her til morgen.

Morgenbordet skulle også befinde sig på anden sal, hvor jeg bor. Jeg så skiltet med "Kafejnica" og en pil i går. Går altså målrettet i pilens retning  på udkik efter tegn på morgenmad. Da der ikke er nogle, fortsætter jeg. Nu gennem en dør til en ny gang. Stadig værelsesnumre, men nogle af dørene har skilte, der leder tankerne over i den medicinske verden. De må vist være udlejet på langtidsbasis. Går tilbage da gangen slutter. Man skulle have været gået ud på trappen. Selvfølgelig, det ved enhver!

Her er OGSÅ havregrød, og det viser sig, at det er ketchup og ikke marmelade, jeg har kommet på osten. Kedelig fejl. Man kan sikkert vænne sig til det, men det tror  ikke, jeg ønsker. Har fundet en plads, hvor jeg ikke kan se den evige skærm. Den var der også hos Roberto, om end uden lyd.

Jeg har læst i hotel bogen. Man må tage en gæst med på værelset for et tillæg på 10 €. Ja, så. Gad vide om man også bruger det i København?

Så kører jeg til Banegården. Skal lige sikre mig, at toget til Jelgava i morgen ikke kører videre, så jeg har god tid til at få cyklen af. Det viser sig at være tilfældet.

Her viste turistkontoret sig at ligge - ovre til venstre

Så prøver jeg at finde turist kontoret. Jeg har allerede undret mig over at Museet for Okkupationen åbenbart ikke mere ligger i den gamle by?

I min søgen finder jeg det nu, museet altså. Det er blevet flyttet fra en bygning, der var bygget specielt til formålet og som er ret speciel. Jeg får forklaringen, da jeg finder turist kontoret. Inden da, når jeg at spørge nogle danskere, som heller ikke har kunnet finde det. Det var ovre i hjørnet af bygningen. Svært at få øje på.

Der er nogle tekniske problemer med bygningen til museet, så det er midlertidigt - og hun antyder, at det måske tager mange år - flyttet. Så havde Google Maps ret. Jeg kan købe billet til KGB-museet her. Der er plads på en rundvisning på engelsk kl. 13.30.

Turister foran domkirken

Der er formentlig lige så mange turister her som i Tallinn, men arealet de er spredt ud på er meget større, så det syner ikke af så meget. Der er nok heller ikke lige så mange af disse store grupper med en bannerfører. Alle gader er stadig brolagt i den gamle by og den er hyggelig at skrumple rundt i.

Hjørne af den oprindelige borg

Nu var jeg her midt i april sidst - for 14 år siden - så jeg husker ikke en eneste fortovsrestaurant. Nu er der stort set ikke andet i størstedelen af den gamle by.

Når hjem til rugbrød og banan, før jeg kører til KGB's tidligere hovedkvarter. Rundviseren er god. Ikke uden humor, men på en måde, så gruen ikke bliver taget ud af det. Historien bag bygningen med hjørneindgangen er, at det oprindelig var en smuk beboelsesejendom. Men i 1940 efter at Hitler og Stalin havde lavet deres ikke-angrebspagt med de hemmelige paragraffer om delingen af Europa, rykkede russerne ind og KGB havde deres første æra.

I forhørslokalet

Den afløstes hurtigt i 1941 af Nazi-Tyskland og efter at have udstillet russernes grusomheder her, tog Gestapo over i nøjagtig samme stil, dog med en jødisk tilføjelse.

På gårdtur

En ny KGB æra begyndte i 1944 og varede ved indtil 1990, hvor det lettiske politi overtog bygningen. Det fandt man hurtigt ud af ikke virkede helt passende, og nu er her altså museum og vist også arkiv. Men i Letland har man modsat DDR valgt at holde arkiverne over, hvem der gjorde hvad under okkupationen fra 1945 til 1990, lukket.

Celledør

Det sidste er rummet hvor henrettelserne foregik. Foran det kører en filmstump, der viser hvordan, det kunne foregå. Den har jeg set før. I Vilnius. Det viser sig, at det er et klip fra en polsk film. Og grusomhederne var jo også de samme. I Polen, I Litauen, I Letland, I Estland. Og mange andre steder.
Ude i gården, hvor vi ender, foregår der noget, jeg ikke lige kan gennemskue. Der sidder en masse mennesker og spiser. Nogle i militære uniformer....

Det er en filmoptagelse, men de har altså lige frokostpause. Der er en "rigtig" KGB officer.

Selv om jeg egentlig har fået nok af tortur og henrettelser, synes jeg lige jeg må se det lettiske okkupations museum, nu jeg så det litauiske. Og det her er bedre. Gennemgår mange flere aspekter af tiden under kommunisterne i Moskva end i Vilnius. Og ikke så mange forvirrende genstande og billeder.

Frihedsmonumentet

Så cykler jeg ellers rundt på gader, stier og fortove. Særlig ved floden er det godt at cykle, men det er ikke altid nemt at komme op på broerne. Fx vil jeg tage et billede af den gamle by fra den bro, jeg kom cyklende af i 2004. Desværre er trapperne under reparation, så det tager mig først et kvarter at
komme op på broen i den ene side, blot for at finde ud af, at det var den anden side, jeg skulle have været i. Det tager så et kvarter til.

Billedet fra 2004 i ny udgave

Men jeg er blevet god til at finde hjem til hotellet. Der er en række gader, der ligesom stråler ud fra centrum. Det er lige meget hvilken jeg tager. Når jeg kommer til Stabu Iela (et navn der er til at finde ud af), skal jeg til højre og blive ved, til jeg kommer til Aleksandra Ceka Iela. Så ligger hotellet
lige om hjørnet.

Udsigt til den anden side af floden - der var kommet meget nyt til

Jeg husker stadig den ret, jeg fik for 14 år siden med lam og bl.a. solbær. Spurgte på turist kontoret. Nej, det er ikke nogen speciel ret med et navn, men de har jo tradition for at komme bær i maden.... Altså spørger jeg på hotellet efter en typisk lettisk restaurant? Jo, Lido. Der er en stor i centeret ved
stationen. Ja, der er også en lille - og hun markerer et sted i Gertrudes Iela, der absolut er gå-afstand, mens stationen er cykel-afstand. Den lille er ikke noget, forstår jeg, næh, den store ville hun vælge til hver en tid. Altså vælger jeg den lille. Det er af cafeteria typen ligesom den i Kaliningrad.

Kartoffelmos og en kæmpe hakkebøf i sovs med løg og rosiner, men så er der desværre ikke solbær af nogen slags - men jordbærsovs. Men det er jo sødt, siger hun. Jeg troede netop man skulle blande sødt og surt og kød og kartofler. Så jeg får jordbærsovs foruden den, der følger med. Absolut spiseligt. Måske har jeg skabt en ny trend?

23.63 km

Østersøen Rundt 28

30.05.18 Riga

Jeg endte med at tage cyklen med op på værelset. Ellers var der kun én ting, der gik galt. Døren ind til fællesrummet og køkkenet var pludselig lukket og låst.

Så en kop kaffe og min yogurt i køleskabet måtte jeg skyde en hvid pind efter. Så jeg spiste müsli i håndfulde.

Så lige lidt på vejen til stationen

Og lyset var bedre end sidst jeg var her

Lagde nøglen under hovedpuden som aftalt og trillede mod stationen. Det var en god ide at komme tidligt, for der blev hurtigt fyldt med cykler. Da billet damen kom sagde jeg, at jeg gerne ville til Valga. Så sagde hun en masse på estisk, først til mig og så til den unge kvinde overfor, der så oversatte, at først skulle jeg købe billet til Tartu, og så senere til det sidste stykke.

Lidt efter støder der en anden ung kvinde til den første, og så sidder de ellers og taler engelsk, selv om det ikke er deres modersmål. Det er om deres universitetsstudier. Gad vide om de foregår på engelsk?

En hel dag med toget. Gab....

Jeg kommer af i Valga. Går som det første ind og ser på afgangstiderne. Mit tog til Riga, synes ikke at være der. Er der en anden station på den lettiske side?

Det var ikke meget tid, jeg brugte i byen sidst. Nu ser jeg hvor gennemført kedelig den er. Får købt en ny yogurt så jeg kan få resten af morgenmaden. Langs floden er der nogle dejlige arealer med gang-og cykelstier på begge sider med sjove små broer imellem og store græsarealer. Endog en lille strand. Det har de stakkels mennesker fortjent. Der er også en dejlig park.

Jeg kører rundt for at finde et andet kaffested end den fine restaurant, jeg var på sidst. Til sidst finder jeg op til centeret, hvor Maxima ligger. Det er da umuligt, at der ikke er et sted, hvor man kan indtage noget sådant et sted, hvor alle  kommer? Går det hele rundt. Nix. Til sidst må jeg spørge. Aha, henne om hjørnet er der en Kebab, der kan lidt af hvert.

Der er ikke en sjæl, men efter jeg har sat mig, begynder de at komme. Efter en stor tyk pandekage med honning, triller jeg tilbage til stationen. Det ER den samme station og den samme perron,
sagde hun på turist kontoret. Toget skal bare komme fra den anden side. Jeg finder også en lille notits om Riga togets to daglige afgange på stationen, da jeg leder omhyggeligt. Men toget kommer nu alligevel på den anden perron, men man skal bare gå hen for enden og krydse sporet.

Så hænger den der igen

Her er der 3 cykelholdere mod 8 i Estland. Passer nok meget godt med cykelentusiasmen i de to lande. Hun ser helt paf ud, da jeg viser hende billetten på telefonen. Har ikke nogen scanner, men skriver mine billetnumre ned og tjekker dem vel et eller andet sted på en computer.

Det er bumletoget, jeg er kommet med. Standser ved små trinbrædter. En gang holder min vogn midt på en vej. Nu forstod jeg endelig, at hun siger hvor vi holder, og hvad det bliver næste gang. Ligatne nu og Sigulda næste. Vi nærmer os så småt.

Før ringede min telefon. Det var hotellet, der ville tjekke, hvornår jeg kom. Det havde jeg ellers skrevet.

Der viser sig at være fri WiFi i toget. Helt bagude er de altså ikke i Letland.

Jeg har indstillet Google Maps på hotellet. Det er ret nær stationen og nemt at finde. Får parkeret cyklen omme i gården. Jeg har egen entre med noget af et skostativ. Til 20 par sko vil jeg tro, men det er nok kufferter, det er tiltænkt.

Jeg kunne ikke umiddelbart genkalde mig noget fra jeg var her for 14 år siden, men efter at jeg har været henne og spise og lige går lidt videre ned ad Aleksander Ceka Iela ser jeg et gammelt træhus på hjørnet. DET kan jeg huske. Der står 1909 på det, så det stod der i hvert fald også sidst.

Gensyn med det gamle træhus

12 km

Østersøen Rundt 27

29.05.18 Tallinn

Jeg fik travlt med at læse om Tallinn i går aftes. Den har jo ikke været på programmet fra starten af. Det er ikke hele den gamle by, der ligger så højt. Jeg bor nede i den lavere ende.

Ja, der står altså Tallinn Backpackers  - hvis man kan få øje på det

Her til morgen viser det sig, at den gratis morgenmad slet ikke er der. Det er på nogle af de ANDRE Backpacker Hostels, så jeg må ud i byen, men det skulle jeg jo alligevel. Får afleveret vasketøjet og betalt for en nat mere.
Tallinn

Et af morgenens første syn

Finder turist kontoret, men der er lukket. Jeg er kommet for tidligt, så jeg finder en "Caffeine", hvor jeg opdager, at nogle af de yogurt de har med müsli i låget, er med solbær!

Så tilbage og få udpeget et supermarked, som viser sig at være overraskende stort bag ved. Men går igen, da det jo er for tidligt at købe ind, hvis jeg skal rundt og orientere mig.

Går fra udsigtspunktet og ned ad alle trapperne til stationen. Det er ikke nødvendigt at købe billet i forvejen, men hvis jeg vil være sikker på at få plads til cyklen, kan jeg jo komme når toget kommer ind 7.49.

Udsigten fra udsigtspunktet

Og hvis man går lidt baglæns

Der var mange turister i Vilnius, men det er vand ved siden af det her. Allerede før 9 er vi på gaden enkeltvis, parvis, gruppevis og med og uden guide, men Tallinn er også en ideel turistby, alt er samlet på et meget lille område. Og kirker, tårne, spir og mure er der nok af.

Ved voldgraven nedenfor bymuren

Hold da op!!! Jeg er glad, for at jeg var ude tidligt. Nu klokken 11 er det hele én stor rundvisning. Kinesere, portugisere, franskmænd, tyskere, amerikanere. De er der alle sammen. Jeg tog en tur op ad trappen i tårnet i domkirken, der var ikke så mange.

Udsigt fra tårnet

Og en med fotografen

Jeg missede desværre KGB-museet. Kom for sent til rundvisningen 11.30. Kunne ikke finde det først. Den næste på engelsk er udsolgt, og så er der kun tilbage kl.13 på finsk og endnu senere på estisk. Nå, måske tager jeg den finske? Det er på 23.etage på Hotel Viru, at KGB's gamle tilholdssted er bevaret med udstyr og det hele.

Nu render alle grupperne rundt med små kulørte modtagere og ørepropper

Provianterer på vej tilbage. Spiser så frokost og får taget cyklen og den resterende bagage op af kælderen. Skal køre kl. 7.30 i morgen. Så kører jeg ud - ikke i byen men af byen. Selv uden bagage er de brolagte gader ikke nogen lækkerbidsken.

Man ser ikke det estiske flag så meget - men her er det

Prøver først tunnelerne under byen. Kan få en rundvisning på russisk, ellers må jeg komme igen i morgen formiddag? Nej, tak. Prøver så Befrielsesmuseet, der skal man vel for fanden ikke bestille tid? Næh, men det er endnu ikke åbnet efter ombygning.... Tjaaa hvad kan man sige, vejret er heller ikke til museer.

Har jeg glemt at skrive at solen stråler fra en skyfri himmel? Efterhånden skulle man tro det var løgn. Men det er det ikke.

Inden længe sidder jeg nede ved havnen. Her er ingen turister andet end mig. Fik lige købt en e-ticket til toget fra Valga til Riga i morgen. Og bestilt et hoTEL i Riga. Med morgenmad.

Masser af brolægning. Det er ikke den spanske ambassade, men ambassader var der masser af

Det gode ved Tallinn - i hvert fald den gamle by - er at den er relativt overskuelig og efter 1½ dag, har jeg ret godt styr på den. For at komme hjem skal jeg bare finde Pikk og følge den, til den deler sig. Ja, undskyld, men det hedder gaden altså. Delingsvejen hedder Olevimägi, og der bor jeg i nr.11.

Det evige lille tog er der naturligvis også

Har fået vasketøjet retur og mit depositum (kørekortet). Nu har jeg kun rent tøj bortset fra det beskidte jeg har på. Og kagecreme pletten kunne børstes af...

En af de foretrukne modeller for dem der har råd - og dem er der mange af

Og her nogle flere

Den første fyr er blevet afløst. Det har medført at musikken, der naturligvis kører uafbrudt, er blevet skruet ned til et tåleligt niveau. Den nye fyr taler amerikansk som en amerikaner, men derfor kan han jo godt være ester, der har læst derovre e.l.

Nej, han er fra New York, indrømmer han, da jeg senere spørger. Det er den islandske historie igen. De små nationer med de mange turister, må have hjælp udefra for at servicere dem. Den bedste måned at besøge Tallinn på er september, siger han. Da er turiststrømmen aftaget, men alting er stadig åbent.

16 km tror jeg, jeg fik nulstillet den i lommen

Østersøen Rundt 26

28.05.18 Tallinn

Dette hostel burde snarere have heddet Ikea Design Hostel. Alt ser meget bekendt ud. Der er 4 enkeltværelser her, der deles om et badeværelse. Desværre er der ikke blevet plads til en brusekabine, men der er til gengæld en lille svaber, så man i det mindste delvis kan tørre op efter sig. I spisesalen er TV'et afløst af en projektor, der fylder hele endevæggen med de sædvanlige musikvideoer. Hvem f.... vil se på det lort? Nu har der dog været 2 numre på FRANSK.

Velkommen til morgenbordet

Igen er havregrøden dominerende på bordet. En ordentlig grydefuld, men folk spiser det også. Det er åbenbart en særlig estisk ting. Heldigvis er der også yogurt og müsli. Jeg spiser det hele. Og to ostemadder med syltetøj.

I går lykkedes det mig at vaske mine bukser, trods manglende prop i vasken. Og her til morgen var de tørre! Resultatet er tilfredsstillende. De værste pletter er væk, og kun nogle svage plamager kan anes. Man skulle jo nødig ligne en bums.

Da jeg først når lidt ud af byen, begynder den rigtige cykelsti. Går skiftevis på den ene og den anden side. Næsten 10 km bliver den ved. Her er frem for alt fladt! Og vinden og solen i ryggen. Er oppe på 30 km/t ind i mellem. Hvad mere kan man ønske? Da cykelstien slutter, er der naturligvis fuld optrukken linje i højre side med 1 m til de langsomme trafikanter. Nogle gange 1½.

Først prima sti til cykler og stavgængere

Og  så en fed fuldt optrukken linje

Landskabet veksler mellem agerland, skov og mere sumpede områder. Har jeg glemt at skrive, at solen stråler fra en skyfri himmel? Men det gør den - igen.

Udsigt fra et fugletårn ved den store sø (sø hedder järv)

Det er ikke meget by, jeg kommer til. Kun i Puhja er der lidt. Da jeg begynder at se efter kaffe, kommer der skikte: 5,5 km - ingen kaffe, 2 km - ingen kaffe. Jeg er nede og undersøge sagerne nøjere flere steder, men der er og bliver lukket.

Denne fugl kender jeg ikke

Ud af intet dukker der pludselig en parasol ved et hus. En forretning og kaffe og wienerbrød. Det tog også godt 50 km. Jeg spilder naturligvis noget creme ned på mine rene bukser! Det måtte jo ske på et tidspunkt, men allerede i dag?

Skal fodgængerne mon svømme over?

Da jeg kører videre ringer min telefon pludselig. Ikke nogen fra min liste. Det er en af mine "kunder", jeg har hjulpet med computer problemer. Så står jeg der på en estisk landevej og prøver at spole tilbage til en anden virkelighed, der synes langt væk. At forklare ting om computere over telefonen dur kun, hvis man taler samme sprog, og det føler jeg ikke,  at vi gør. Det er ellers simpelt nok. Hvis ikke han finder ud af det, ringer han, når jeg er kommet hjem.

Viljandi i det fjerne

Viljandi er en overraskelse. Allerede på lang afstand ses byen med sine tårne højt oppe over en sø. Finder let turist info og får et kort. Der er en beskrivelse af en tur rundt i byen, der passer til min eftermiddag inden toget kører.

Udendørsteatret til sangstævner

Det gamle Castle fra 12-1300 tallet minder en del om Hammershus, men er jo også fra samme periode og ruinerne er vedligeholdt, men ikke genopbygget.

Viljandi's Hammershus

Efter at have været i hvert fald den gamle by rundt, kører jeg hen for at se på stationen. Den ligger noget uden for byen og uden mit kort, havde jeg ikke fundet den.

Netop som jeg har fundet ud af, hvordan jeg får min cykel op på perronen uden om trapperne, ruller der et tog ind. Det viser sig at være det, der skal køre 17.26. Det her er endestationen.

Fint estisk tog

Inden da sad jeg på en café og fik bestilt overnatning for foreløbig én nat i Tallinn: Backpackers Tallinn.

Toget er af samme type som sidst. Og der viser sig at være strøm under et lille bord, så jeg kan skrive dagens beretning.

Det bliver aldrig lige så proppet som sidst. Det er fuldstændig som hjemme, alle sidder med deres telefoner og ser film, hører musik eller kommunikerer på den ene eller anden måde.

Ankommer planmæssigt til Tallinn, hvor jeg har travlt med at pakke cyklen, mens folk allerede strømmer ind. Jeg har allerede set, hvordan den gamle by ligger nærmest som en fæstning over mig. Begiver mig i retning af hostel'et på udkik efter et sted at spise. Kommer til noget italiensk. Priserne er blevet mere internationale og det er atmosfæren også. Allerede på gaden hørte jeg svensk og nu også engelsk, tysk og russisk.

Bestiller lasagne og en stor øl. Trænger til at få vasket hænder efter at have taget cyklen ned fra holderen. Der er ingen sæbe på toilettet. Heller ikke noget at tørre hænderne i. Det bliver ikke til
mange stjerner. Det er dog ikke servitricens skyld. Hun er alene om det og styrter ud og ind.

Så triller jeg af brolagte gader mod målet. Ganske uforberedt kommer jeg ud på et torv med 10-20 restauranter. Følger retningen og står til sidst og ser på telefonen: det burde være HER. Får omsider øje på et diminutivt skilt i døren: Tallinn Backpackers. Det er i en gammel bygning med en historie, som jeg ikke lige går i krig med. Måske er det også på estisk. Døren er låst, men et ring på klokken får hurtigt en barfodet ung mand frem. Man bliver bedt om at tage skoene af, så snart er også jeg barfodet.

Det er jo japanske tilstande

Planen egentlig at blive her i to dage, men jeg nøjes med at betale for én nat i første omgang. Jeg vil godt lige se, hvordan natten går, men det lyder på den unge mand, som om jeg bliver alene på min 6-mands sovesal, og der er et flot stort badeværelse.

Folk ligger og sidder rundt omkring i deres egne små verdner. Jeg kender disse steder fra tidligere.

Planen er at opleve Tallinn i morgen og så bruge i overmorgen på at komme til Riga. Jeg skal med et tog her fra tidligt til Valga. Så er der 2-3 timer før toget til Riga kører, så jeg kan nå at se lidt mere på Valga, måske besøge borgen?

85 km