lørdag den 28. august 2021

Hansestæderne 2021 Dag 6

Dalgasvej 8, Køge 28.08.21

Vi endte med at have en kontrovers med Restauranten på hotellet om maden. Vi ville gerne have grillet laks, som jeg havde set, man kunne få på menukortet, der lå på værelset. Vi fik laksen, men jeg syntes de grillede kartofler var lige lovlig melede, og kom så i tanker om, at der vist skulle være citronsauce til. Jeg spurgte tjeneren, om ikke der skulke være sovs til? Det benægtede han. Kommer med kortet (som er forskelligt fra det på værelset) og viser, at der ikke står noget om sauce.

Tilbage på værelset nager det mig - huskede jeg virkelig forkert? NEJ. Det står tydeligt på menukortet på værelset. Altså over for at brokke os. Det er et gammelt menukort på værelset, siger han....

Vi ender med at få 2 kopper tynd kaffe som kompensation. Ikke at det er noget, han tilbyder frivilligt.... Der er sandelig ikke megen service her.

Her til morgen bliver det kun værre. Der skulle være morgenmad 6.00 - 10.00 alle dage undtagen søndag. Vi har tænkt os at spise kl. 7.00, for vi skal nå en færge til Gedser 11.15 og der er 19 km i ukendt terræn - og det regner.

Da vi kommer hen i morgenmads salen er der på ingen måde stillet noget frem. Jeg spørger lidt ironisk ham, der pusler rundt i køkkenet, hvordan man tænder lyset? Det svarer han ikke på. Der er først morgenmad 7.30, fordi det er lørdag.

Tilbage for at tjekke med hotel manualen. Vi har ret. Vi opgiver at gå ned til køkkenmanden, han var ikke til noget, prøver i Receptionen i håb om at finde én, der kan tage ansvar.

Nej, damen kan ikke gå ned og tale med dem i køkkenet. Men det er sådan set rigtigt at spisetiden ere 6.00-10.00 om lørdagen, men de har svært ved at skaffe personale.... Jeg vil nu mene, at de HAR det personale, der skal til, han er bare stået for sent op.

Bent kører på med: "Wir haben ein problem. Wir haben eine Fähre zu erreichen!" Hvad der er sandt. Lige meget hjælper det. Der er heller ingen leder, der kan tilkaldes....

Vi spiser vores morgenmad kl. 7.30. Så begynder regnen igen for alvor. Og vejrudsigten er ikke for god. Regnradaren viser disse byger, som hurtigt kan ændre sig.


Det er vådt her til morgen

Vi venter en rum tid, til det værste ser ud til at være ovre - indtil videre. Så kører vi iklædt regntøj. Google har angivet to alternative ruter, der krydser hinanden ved et punkt, der formodentlig er en færge over vandet til den ene side og turen rundt om over land til den anden.


Tagrenderne trængte til renovering - eller måske bare rensning

Da vi ankommer til stedet er færgelejet der ganske rigtigt, men under ombygning. Indtil videre skulle færgen sejle fra et sted længere henne, men vi kan ikke se den, hverken på den ene eller den anden side. Og her er aldeles mennesketomt. Bortset fra en chauffør i en varebil.

Jeg går hen til ham og spørger på tysk, om han ved noget om færgen? Han giver udtryk for ikke at kunne sproget. Han er russer forstår jeg. Om jeg kan russisk? Meget, meget lidt viser jeg, og siger for at illustrere det: Privjet (hej) og Do Svedanja (farvel). Han griner og afslutningsvis siger jeg så spasibo og han svarer Pazjaulsta (jeg be'r). Det var min første samtale på russisk med en russer. Ha, ha.


Bent lægger regnfrakke sammen

Vi bliver overhalet af to andre hold cyklister på den sidste halvdel af ruten, men da vi for længst er kommet frem til færgen, kommer de først. Det må være cykelstien over Krummendorf, der har været en genvej.


Cykelstien gennem Krummendorf og videre


Fjernsynsmasten på vejen

Det er en hybridfærge, der først er inde få minutter over 11, men ikke desto mindre er losset og lastet kl. 11.15, så den kan sejle til tiden og være ovre 13.15.


Vi venter i havnen

Vi ville have taget toget fra Nykøbing hjem, men netop fra i dag er der indsat togbusser, og de tager ikke cykler med. Vi kunne formodentlig få cyklerne med den almindelige bus til Nykøbing, så vi ikke behøvede at cykle, men den kører først 14.52 og vil være i Nykøbing 15.37. Så er det lige så hurtigt at cykle. 

Der er vand i luften, men vi får kørt en god bid, før regntøjet må på igen.

Vi har besluttet, at efterlade cyklerne på Nykøbing St. og hente dem i morgen. Så kan vi være hjemme ved 19-tiden. Tager togbussen til Ringsted og et tog videre 18.23. Toget 17.49 kunne vi ikke få plads på.

Står af på Køge Nord og tager s-toget til Køge og skilles ved busstoppet. Der kommer en 102A om 3 minutter, som jeg gerne vil med, men Bent vil gerne slippe for at gå helt fra Primulavej, så han bliver og venter på 101A.

Og det var så DEN tur. Der venter forhåbentlig flere...

47,69 km 

fredag den 27. august 2021

Hansestæderne 2021 Dag 5

Casilino Hotel, Sievershagen 27.08.21

Man skulle skrive på en liste, hvornår man ville spise morgenmad. Kun 3 hold ad gangen og 30 min til at spise i. Det er ikke lang tid til dagens vigtigste måltid.

Gudskelov kan vi betale med kort. Visa vel at mærke og ikke tyskernes forbandede EURO card, som ofte er det eneste der tages imod.


Maria kirketårnet - uden kirke

Vi er lidt rundt i byen her til morgen. Maria kirketårnet, der ensomt strækker sig mod himlen. Resten af kirken blev formodentlig ødelagt under sidste krig. Skt.Nicolai kirken betaler vi 2 € for at komme ind i. Udefra så det vildt ud med 2 fag høje gotiske vinduer ovenover hinanden. Det er ikke mindre imponerende indenfor. 37 m til loftet i kirkeskibet. Rundetårn kan altså stå herinde.


Skibet i Skt. Nicolai

På torvet fylder de sand oven på brostenene. Det ser mærkeligt ud. Skal der lægges en ny belægning oven på? Bent spørger en ung mand, som ser ud som han har noget med det gøre. Nej, der skal spilles beach-volley på torvet i weekenden. På mandag skal det hele fjernes igen.


Der bliver hældt sand på torvet

Da vi kører ud af byen, ser alt nemt ud. Gerade aus.... Indtil cykelstien pludselig ender. Et kig på kortet og omgivelserne lader ingen tvivl tilbage. Vi er kørt forkert, men der har været nogle før os. Man skal forcere en vold ud mod hovedvejen - så hovedvejen - og endelig en vold på den anden side. Så er det muligt at komme videre i vores retning og støde til ruten længere fremme.


Man endte i en mindre sø på den anden side

Jeg når som den første over til volden på den anden side af hovedvejen, men det lykkes mig ikke at komme over. Der er for fedtet til mine sandaler. Så kommer Bent og skubber bagpå. Jeg glider igen og vælter til den ene side med cyklen. Det sker ikke noget. Jeg lægger mig bare ned og sviner mig til i mudder.. Ikke meget.

I andet forsøg kommer vi over. Jeg må lige hoppe over nogle store vandpytter for at få stille cyklen og hoppe tilbage, for at hjælpe Bent med hans cykel.

Vi fortsætter nu på små veje. Én af dem med gammel brolægning. Her i det gamle Østtyskland betyder det, at man ikke kan cykle på selve vejen, men må prøve at følge sporet lige udenfor vejen. Det er dog kun 4-500 m.


Typisk vej på landet fra DDR-tiden

Så bevæger vi os langsomt nordpå via forskellige landsbyer og kommer igen ind på ruten. Det har længe været tid til formiddagskaffe, men DET kan landsbyerne ikke byde på.

Det er den officielle Ostsee rute vi er tilbage på, og HER kommer der tilstrækkeligt med cyklister og andet godtfolk til at nogen gider åbne en cafe. I Blowatz er vi inde på Cafe 29, Alte Molkerei og får ikke alene kaffe og kage men også belegtes brötchen, det skal jo gøre det ud for frokost.

I Neubukow lykkes det at finde en pengeautomat (man indstiller bare kortet på det område, man vil søge i og skriver ATM i søgefeltet, så kommer der forslag op) og Bent får hævet noget.


Ingen kan være i tvivl om, at vi nærmer os et Bundestags valg

I Kröpelin er det blevet tid til eftermiddagskaffen, og mens vi sidder der, kommer veteran toget ind og holder. Vi havde godt begge set skinnerne og tænkt, at det var en sporvogn, men det er altså et rigtigt damptog.


Det er åbenbart ikke kun på Sylt, at stråtage er populære

Det har været modvind hele dagen, og på de åbne stræk kommer vi næsten ikke ud af stedet. Gennemsnittet her ud på eftermiddagen er 12,1 km/t. På stykket frem mod Bad Doberan, når vi nu at hente noget tilbage. Gn. Hastigheden stiger til 12,5 km/t

I dag er overnatningsstedet nemt at finde, det ligger simpelthen ved hovedvej 105 på vej mod Rostock. Et slags motel, hvor vi kan køre cyklerne ind og stille dem foran værelset, der er i stueetagen.

60,35 km  

  

torsdag den 26. august 2021

Hansestæderne 2021 Dag 4

Pension Apostel Wismar 26.08.21

I går lykkedes det endelig at finde en kældernedgang på den anden side af bygningen, men den så ikke just benyttet ud og den udleverede nøgle passede heller ikke. Men havde han sagt noget om kælder....? Det var vist bare noget vi forestillede os, for sådan var det sidst.... Denne gang viste det sig at være et overjordisk langt rum. Faktisk ligesom i Greifswald for 2 år siden.

Nu er det en ny dag med sol og kun lidt blæst. Morgenmaden kommer i dag til næsten at ligne den derhjemme. Og vi tager hver et æble og en banan med fra morgenbordet.


Næsten som derhjemme

Med Google finder vi hurtigt på rette vej. Desværre er der ikke cykelsti på B104, i hvert fald ikke i starten. Vi har én gang før kørt uden cykelsti, og da kørte bilisterne pænt. Det bliver bekræftet nu. ALLE tager passende hensyn. Passerer i 1½-2 m's afstand, hvad der er behageligt. Holder sig bag os, hvis der er modkørende. Det virker som om, de har været på kursus i netop det for nylig. Og hvis de kan lære det i Tyskland, kan de vel også i Danmark - omend vi ikke er helt lige så meget tilhængere af Ordnung muss Sein, som man fornemmer regerer her i landet - endnu.


Huset med "Speckturm"

Det er et varieret landskab, vi kører gennem, mens vinden gradvis tager til i løbet af dagen. Vi passerer hurtigt den gamle grænse mellem øst og vest, og der er straks bygninger, der bærer præg af, at være fra DDR-tiden. Første større by i dag er Dassow. Vi har allerede kørt langs Dassow Sø et stykke tid. En sø, hvor et nærmere studie af kortet viser, at det slet ikke er en sø - den har forbindelse ud til Trave og dermed til Østersøen På strækningen langs søen ser jeg en stor fugl. Ikke en hejre eller en stork og heller ikke en rovfugl. Jeg tror, det var en trane.

Ved søen er der to betontårne. Man kunne tro, det var fugletårne for vi er i et Naturschutsgebiet. Men de kunne også være til at holde øje med evt. trafik over søen i DDR-tiden. Men nu ved jeg slet ikke, om søen var en del af grænsen dengang?

Vi kommer ind i byen fra si den op ad en stejl brolagt bakke. Alle gader er stadig brolagte, men fortovene er gode nok at cykle på. Vi må spørge os for efter en bager eller lignende, hvor vi kan få formiddagskaffen.

På et senere tidspunkt passserer vi et bemærkelsesværdigt gammelt hus, med noget, der minder om et kirketårn i den ene ende. Vi forsøger med Google's billedgenkendelse. Efter et par forsøg lykkes det. Det er et såkaldt "Speckturm", altså et tårn hvor man har hængt spæk til tørring.

Man ser efterhånden regnbyger i forskellige retninger, men ud over en advarsel i form af en slags byge på 5 min, der ikke for alvor gør én våd, bliver det ved skrækken.

Vi skal på et tidspunkt køre på en meget lille vej, jeg formoder det er en skovsti. Vi kommer også til den og den er virkelig af meget svingende beskaffenhed. Ikke desto mindre møder vi to biler - ingen af dem lokale.


Uden for lands lov og ret


og et kort stykke med den oprindelige overflade

Næste større by bliver Klütz, hvor der skal være et slot. Vi finder det og spiser frokosten, som vi købte på caféen i Bassow i form af to belegte's brötchen. Et med skinke og et med ost. Her vrimler det igen med turist-cyklister. Næsten alle formodentlig tyskere. Og de fleste på elcykler.


Schloss Bothmer

Ved slottet fik jeg en mail fra overnatningsstedet: Pension Apostel. De  skulle jo tjekke vores  coronapas, og da der kun er nogen om morgenen, beder de om vi ikke kan sende dem til dem? Det havde jeg meget besvær med. Prøvede at lave et skærmdump, men fik at vide, at det kunne den ikke, når der var personlige oplysninger. Bent kunne godt. Men når han sender et billede til mig på SMS, hvor bliver det så af. Og hvordan får man lagt det sådan, at det kan bruges til at vedhæfte til en mail?

Omsider lykkedes det og kort efter kom så mail'en fra overntningsstedet med forklaring på, hvordan man finder nøglen m.m.

Vi når omsider ud til kysten. Vinden er vokset til kuling og det ser ud til at regnen omsider er på vej mod os. I yderste øjeblik dukker et "Bushaltestelle" op. Netop som vi har anbragt os i det, lyder et højt knald og der ligger resterne af en gren, der utvivlsomt ville have ramt Bent, men nu i stedet ramte taget og splintredes.


Lille gren - stort brag

Efter 5-10 min kan vi køre videre. Men det er blevet koldere. Meget koldere. Koldfronten har åbenbart passeret. Det sidste stykke går heldigvis mest nedad.

Da vi når frem er det netop begyndt at regne og beskrivelsen er ikke helt en-tydig. Der er fire nøglebokse i alt, og alle må afprøves, før der er én der går op efter indstilling af den rigtige kode.

Man skal gennem en smøge og op ad en udendørs ståltrappe. Så gennem en dør og op ad en ny trappe, før værelse 4 endelig er foran én. "Jamen det er jo en suite, siger  Bent begejstret, da han træder ind.


Dagens overnatning

Sådan kan man bliver overrasket på de særeste tidsp unkter.

Under den obligatoriske dagen-er-gået-øl, ser vi Magnus Cort vinde endnu en etape i Vuelta'en. Og således opmuntretbegiver vi os ud efter tysk mad. Det første sted, ser virkelig perfekt ud, da vi kommer ind men - desværre - alt er optaget. Manden er dog venlig nok, til at anbefale et andet sted, der skulle have ledige borde. Han er også klar med et tlf.nr. men ingen af os har lyst til at prøve at ringe til et lokalt nummer i Wismar fra en dansk telefon. Så vi går der hen. Det begynder at regne på vejen.

De har heller intet ledigt og "Jeg kan jo ikke vide, hvornår folk går....". Det har han sikkert ret i, men netop da, er der nogen der rejser sig - og vi sætter os. Ellers skulle vi have været videre ud i regnen....


Det indre af Börners Nicolaiblick

Det er et spøjst sted. Et værtshus, hvor de også serverer mad. Kun hovedretter og ikke alt for mange af dem. Vi beslutter os for champignon schnitzel, som vi også havde udset os på forhånd på den anden.


Regnvåd gade en aften i Wismar

Det er ikke noget stort sted, men intenst og maden viser sig at være glimrende - nu har vi ganske vist også kørt over 60 km i dag.


63,14 km

onsdag den 25. august 2021

Hansestæderne 2021 Dag 3

DJH Am Burgtor Lübeck 25.08.21

For at begynde med slutningen, er det nu opklaret, hvorfor vi kom til at betale ekstra i Kiel. Her i Lübeck skal jeg nemlig kun betale de 69 €, der står på bookingen. Da jeg spørger, om jeg ikke skal betale ekstra, fordi vi er 27 +, lader han forstå, at det har han set bort fra. Og da jeg ikke erindrer, at have været ude for det før, er det altså noget, de er i deres gode ret til at opkræve, men stort set aldrig gør. Undtagen de mest nidkære, som altså inkluderer personalet i Kiel.


Så er der serveret

Dagen begyndte ellers godt, jeg kunne næsten få min særvanlige morgenmad. Der var ellers larm fra grill partiet, som vi for sent blev opmærksom på. Det var faktisk åbent for alle. Det er foregået neden for vores vindue, og gæsterne er blevet mere og mere højrøstede indtil nu, hvor klokken er 22. Jeg troede, der skulle være ro nu?

Vi sidder og skriver og har ikke overskud til at klage, og kl. 23 er der pludselig fuldstændig ro.

Vejret skulle blive skyet, og det holder også stik. Det er snart som om, der er lidt vand i luften. Ikke noget, der kan kaldes regn, men nok at at blive lidt våd. Det er som om det kommer og går.

Google er fremragende til at få én ud af en by på den bedst tænkelige måde, og vi har snart lagt Kiel bag os. Man ved ikke hvornår en given rute er en virkelig cykelrute, og hvornår det er noget stykket sammen til lejligheden af Google. Af den grund kører vi lidt for langt på den ene side af en stor vej og må køre 4-500 m tilbage.

Og de tyske cykelskilte er det så som så med. Det er nærmest lidt i øst og vest. For ikke at tale om  afstandene. Forleden virkede det som om, skiltene var blevet blandet og derfor kom op i en ny orden. 20 km - 18 km - 21 km - 17 km - osv.


Vi nærmer os Plön, der kan byde på et slot

Vi når først frem til Preetz og siden Plön, hvor første kop kaffe nydes med blødt brød. Det har været noget bakket og efter Plön bliver det kun værre. Byen er tydeligt lidt af en turistmagnet, hvad der også afspejles i antallet af cyklister før og efter byen.


Pæn gade

Vinden er vågnet til live igen, men er hovedsagelig fra siden. Vi fik købt nogle sandwich i morges og de bliver fortæret i et busly - vistnok i Hassendorf.

Det er ikke nogen ophidsende rute, men afstanden er for stor til at vi kan ændre meget på den.

I Ponsdorf drejer vi fra, for at køre over Bad Swartau. Nu er der heldigvis flere højdemeter ned end op.

Det sidste stykke mod centrum går først ad en suspekt grusvej, siden gennem et trist industrikvarter, der bringer minder frem. Det må være fra den gang, jeg cyklede til Bremen, da kom jeg også over Lübeck.

Der er ikke bare vand i luften, det regner en stor del af dette sidste stykke.

Men vi når til sidst frem . det var en hård dag. Nu gør en øl godt.


Vi burde ikke have taget denne sti - nu måtte trapperne forceres ned - overvåget af Kejseren

Senere går vi ind til Altstadt og spiser. Bent har sat næsen op efter Rattskeller, men der er alt optaget. I Pizza Hut bliver hun fornærmet, da vi spørger: "Vi lukker om 10 min!"


Skt. Nikolai ved aften

Endelig lykkes det at få et bord i en italiensk. DER kan de lave pizza'er. Bent er med på en Napoli, der er min foretrukne.


Hjem gennem Burgtor

Nu er jeg HELT færdig.

73.44 km

tirsdag den 24. august 2021

Hansestæderne 2021 Dag 2

 Jugendherberge Kiel 24.08.21

Det er næsten for godt til at være sandt. Det er FULDSTÆNDIG vindstille her til morgen. Alle vindmøllerne står stille, ser vi, da vi kommer på vejen.

Morgenbordet var fint. Det viste sig, at det var inkluderet, men soveposerne, der var lagt frem kostede 5 € stykket. Det burde de have skrevet - ikke at det havde gjort nogen forskel. Uden sovepose havde jeg ikke sovet i det hø.

Men jeg undrede mig over, hvordan jeg kunne have overset, at vi skulle sove i hø. Senere på dagen lykkes det mig at prøve at booke igen. Det fremgår INGEN STEDER. Men vi fik os da et godt grin....

Så kører vi mod Eckernförde. Cykelstien er ret befærdet og de fleste kører på elcykel. Man føler sig ikke helt tryg, når gamle mennesker - formentlig uden særlig meget cykelerfaring - kommer drønende imod på en temmelig smal dobbeltrettet cykelsti. Der MÅ ske en del uheld, men vi ser heldigvis ingen.


Eckernförde set fra den nordlige side af fjorden - med det grimme "tårn"

Jeg har jo været i Eckernförde med AM for første gang for ikke ret mange år siden, men jeg bemærkede ikke den gang det grimme store tårn, der troner over byen med skytsenglen i guld øverst. Strandpromenaden er blevet ødelagt af noget, der utvivlsomt er dyre ejerlejligheder. Hos en ejendomsmægler ser jeg en 91 m2 lejlighed til 1,2 mill €. Så er det også nok ud til vandet. Og et ældre pænt hus.

Vi har tænkt os at se Skt.Nicolai kirken indefra. Der hvor mine forfædre i mange generationer er blevet døbt, viet, konfirmeret, gift og begravet. Det lader sig ikke gøre. Der er netop begravelse som vi tropper op - og den agter vi ikke at forstyrre.

Vi trænger til kaffe og jeg finder hen til den bager, hvor AM og jeg drak kaffe sidst og snakkede med en tysker, der talte dansk, fordi han havde gået i dansk skole. Han er der nu ikke i dag.

Da vi kommer forbi turistkontoret, får jeg den ide, at jeg vil spørge til det Schlesvig-Holstenske arkiv, som jeg allerede har været henne ved, for at se, hvor det ligger. Om hvordan man kommer ind dér, hvem man skal snakke med. Det bliver en katastrofe af en samtale. Hun er ikke meget for at snakke engelsk og jeg ved ikke, hvordan man udtaler Archiv på tysk. Jo, det TROR jeg, men hun forstår det tilsyneladende ikke, og begynder at tale om avis og journalister. Til sidst - efter en god gang "Goddag mand, økseskaft" lykkes det at slippe væk. Undervejs i samtalen, hvor jeg også nævnte adressen på omtalte arkiv pegede hun på Garten Strasse som en gade, der gik vinkelret på den faktiske, så ikke en gang byens topografi, havde hun styr på.


Typisk gade i den gamle del af byen

Vi kunne også prøve på Borgerservice på Rådhuset. Heldigvis var de gået til middagspause, så jeg slap for at stå der, og dumme mig. Man skal ikke sige "Meine familie kommt aus Eckernförde", men "Meine Anen....". Så bliver man ikke sendt til Borgerservice. Så jeg blev da lidt klogere.


Det er en del af marinens forskningsområde man ser.

Så begav vi os mod Kiel af den føromtalte befærdede cykelsti. Prisen tager dog Sylt, hvor der nærmest var kø-lignende tilstande på den nord-syd gående cykelsti. På en flot anden plads kommer den østrigske del af Donau og så denne som nummer tre.

Vi har ikke endeligt besluttet, om vi vil følge kysten helt mod nord, eller skære ind over et sted.. Vi spiser frokost i et busly på vejen. De fleste af de hjemmedyrkede tomater Bent har medbragt plus ost, suppleret med to grove boller købt til lejligheden. Det smager himmelsk.


Frokost stoppet

Det er først den "øverste" del af kysten, der kommer til at se ud, som vi har forestillet os det.


Udsigt til vand

Det ender med, at vi kører "hele vejen". På stykket sydpå mod Kiel, kommer vi forbi en lystbådehavn, hvor vi beslutter, der må være kaffe.

Der viser sig at være en hel promenade gade nedenunder, hvad der ligner dyre ejerlejligheder. Vi får vores kaffe og sætter os hen for enden i solen. Der kommer en sød ældre kvinde med hund og et barnebarn. Hun fortæller, at anlægget er fra Olympiaden. Jamen det var jo i 36, så gammelt kan det da umuligt være? Jeg har glemt München 1972. Dengang fandt sejlsports disciplinerne sted ud for Kiel.

På vejen mod bymidten passerer vi højbroen over Kielerkanalen og ender i enden af Holtenauer Strasse, hvor Bent skal se, hvor Vera boede engang i hans ungdom. Vi starter oppe i 300 tallene og skal helt ned til 73.


Kanalen set fra højbroen

Hun bor der ikke mere.


Hvem mon bor her i dag?

Jugendherberget er som de plejer at være. Vi får et fire-sengs værelse med køjesenge. Så kan vi begge få underkøje.... Jeg undrer mig over, at det koster 93 € og ikke 82€, men får ikke spurgt. Tænker, at det nok er fordi morgenmaden koster ekstra - men det plejer den ikke på DJH. Da jeg senere ser på bon'en er der et tillæg for 27 +. Vi skal altså betale ekstra for at være gamle.... Men som Bent tørt konstaterer: De ved godt det er os, der har pengene.

Vi har et større afsøgnings arbejde med hensyn til spisested. Bent er ikke meget for Döner Kebap, og det er nærmest det tyrkiske kvarter vi befinder os i. Ender på en tysk restaurant, hvor man både kan få pizza og pasta. I dag skal det være Spaghetti Carbonara.


Udsigt fra lige ved siden af DJH Kiel

Endelig kommer cyklerne ned i cykelkælderen, og vi giver os i kast med den krævende øvelse at lægge sengetøj på.... Til sidst lykkes det.

59,9 km 

mandag den 23. august 2021

Hansestæderne 2021 Dag 1

 23.08.21 Gut Sophienhof, Waabs

Hansestæderne 2021 Dag 1

Heu Herberge Gut Sophienhof

Det har været en begivenhedsfyldt dag. Klokken er 21.15 og dagens oplevelser skal nedfældes.

Dagen startede for en evighed siden i Køge. 7.15 trillede jeg ned til Bent og vi begav os nordpå til Køge Nord. Toget var forsinket og skærmene kunne ikke vise, hvor de enkelte vogne ville være. Heldigvis havde vi anbragt os noget nær perfekt kun én vogn ved siden af den rigtige.

Der er høj indstigning i IC-togene så man skal helst være to. Ellers må man finde nogen til at hjælpe sig. Der kom én og ville have os med i en DSB undersøgelse. Jo, hvad skulle vi ellers lave.... Tidligere var de skriftlige, så de skulle komme igen og indsamle resultatet. Nu var det blevet netbaseret, så man skulle starte med at scanne en QR kode med et link. Desværre de sædvanlige talentløse spørgsmål. Jeg synes, det er pinligt for Epinion, at de ikke kan finde på noget bedre....


Så er vi installeret i toget

Ankom planmæssigt til Fredericia, hvor det viste sig, at vores tog til Flensborg kun kørte til Padborg grundet en strejke blandt det tyske togpersonale. Der fik vi lige lagt 10 km til vores dag.

Da vi skulle op i det nye tog, var der en dame, der absolut ville hjælpe. Men hun begyndte at løfte bag i før forhjulet var kommet helt op, så det var ikke nogen hjælp – tværtimod.

I Padborg vidste vi heldigvis fra sidst, at man i stedet for at bære cyklerne ned ad trappe og op ad trappe, kunne krydse sporet lidt fremme. Sikkert helt ulovligt, men der var ingen til at brokke sig. Vi hjalp også to franske cyklister med over sporet. Alle deres reservationer til tyske tog den dag kunne de godt smide ad H. til pga. strejken. Der var noget med en bus til Flensborg 12.15, men man kan ikke få cykler med togbusser i Danmark, så vi tænkte, at det kunne man nok heller ikke i Tyskland.

Jeg skulle afprøve min nye ”Garmin GPS tracker” for alvor. Gåseøjnene skyldes, at den ikke har noget med Garmin at gøre. Det er heller ikke en speciel GPS enhed. Det er bare min mobil, hvor jeg har lavet ruter i Google Maps på computeren og overført dem til telefonen. Så har jeg købt en holder til styret og et tilhørende etui, som telefonen kommes i. Først skal jeg dog starte en app der forhindrer telefonen i at gå i sort. Man kan ikke bare stille den til uendelig – det findes ikke.

Kortene ligger som notifikationer i Maps. Turen Padborg – Flensborg måtte dog laves på stedet, den havde vi jo ikke regnet med. Jeg havde valgt en cykelrute og det skal jeg love for det var. Vi kom ad Gendarm stien, der bragte os ind i Tyskland på et øjeblik. Inden længe blev vi igen antastet af én, der absolut skulle hjælpe. Der var sådan set ikke noget i vejen med hans rute, den lignede til forveksling den min telefon angav. Nå, heldigvis skulle han snart en anden vej og jeg kunne endelig få lov til at afprøve mit udstyr.


En temmelig beskeden grænseovergang

Det spillede max! Som de unge siger. Gennem etuiets plastik kunne jeg både flytte og zoom’e på skærmen under kørslen. Det var over al forventning, men bruger en del strøm, når skærmen skal være tændt hele tiden. Den kan ikke køre en hel dag på den måde, med mindre man har en power bank med.


Mit nye instrumentbord

Vi fandt problemløst Hauptbahnhof, hvor den første hjemmegjorte rute startede, og så gik det ellers op ad bakke og ud af Flensborg. I udkanten fandt vi et bageri med kaffe. Man bruger stadig mundbind på offentlige steder i Tyskland, hvilket vil sige på banegården og i butikkerne. Det skal man altså lige vænne sig til igen.


Der blev høstet på livet løs

Vi kørte mod Sørup for senere at fortsætte mod Kappeln. Undervejs så vi nærmere på afstandene og endte med at vælge den korteste afstand frem for over Kappeln.


Venlige mennesker havde stillet stole frem - dejlig afveksling fra en cykelsaddel

Vi var jo først begyndt at cykle kl. over tolv, så det blev en lang dag før de 75 km som det blev til ialt, var tilbagelagt. Undervejs passerede vi et søområde med en gammel jernbanebro over, hvor traffikken var ensrettet af en lysregulering, først i den ene retning, så i den anden.


Ankommet til sølandet


Måtte vi forcere den gamle jernbanebro

Omkring kl. 18 var vi fremme. Jeg havde i løbet af dagen fået en mail om, at der ikke var nogle til at tage imod os, men at nøglen lå på et nærmere bestemt sted i en kuvert. Det var der ikke noget overraskende i. Overraskelsen kom først, da vi åbnede døren til værelset. Desværre var der ikke noget kamera klar til at tage et billede af vores ansigter, da vi så ”sengen”. Det var dybt alvorligt, at det hedder Heu Herberge. Man skal rent faktisk sove i høet. Der viste sig dog at følge to soveposer med, så det går nok.


Overvejende fladt sagde Google - men smukt

Vi havde fået handlet øl på vejen. De var vist veganske – meget fancy. De to forsvandt da vi var blevet indkvarteret. Efter 75 km smager alle øl godt, kan jeg fortælle – også veganske.


Vegansk tysk øl

Så begav vi os på jagt efter mad. Den blev lang. Først Fisherkate ved vandet. Nej, han beklagede men...

Waabs Mühle. Hun beklagede også, men endte med at parkere os uden for. Da vi havde ventet 5-10 min uden at være blevet spurgt om, hvad vi ville drikke, opgave vi og kørte videre til Klein Waabs. Pizzaria’et, Angelo, som ellers havde været det perfekte match havde lukket om mandagen og et andet nede ved vandet, kunne man ikke komme ind til. Skulle åbenbart ind gennem campingpladsen. Da vi endelig fandt campingpladsens indgang viste der sig at være en pølse/burger snask, hvor vi straks besluttede os for to Riesen Waab Cheeseburgers MED pommes. Vi fik dem og inden vi havde fået dem lastet på cyklerne, havde de trukket gitteret ned og lukket, så på et hængende hår lykkedes det at få noget MEGET tiltrængt mad.

Da vi nåede tilbage, havde vi rundet de 89 km. SÅ smager en burger godt – under alle omstændigheder. Denne var ikke til mange stjerner for den kunstneriske udførelse, men til mindst 10 for størrelsen.

Nu er jeg også klar til at gå til køjs – hø eller ej.


Her er så høkassen

89,1 km