12.08.20 Ville-sur-Auzon
Jeg havde sat uret, men vågnede selvfølgelig lidt før. 5.56 for at være helt præcis. Det var så småt ved at blive lyst, men alt for tidligt at starte. De tider, hvor jeg kunne være ude af døren på 5 min er forbi. Jeg sætter pris på en stille time til morgenmad, Ruzzle og Wordfeud.
Et par min over 7 var det blevet lyst og jeg begav mig på vej på raceren. Ifølge Google Maps skulle jeg regne med 1 t 37 min til toppen af Gorge’n og 57 min til hjemturen. Tænkte det måtte kunne gøres lidt hurtigere.
Det var lidt køligt, men ikke mere end den indre varme nok skulle kunne få bugt med. Byen lå stort set øde hen. Da jeg var drejet ind på vejen gennem slugten fandt jeg hurtigt et passende gear: lille klinge fjerdemindste gear. Man kører først op over en mindre top, før man rigtig kommer ind i slugten. Køligheden skiftede med varmere luftlommer. Måtte gå én ned i gear indtil jeg var ovre det første.
Højden i starten af turen
Himlen var i nattens løb blev dækket af tynde skyer, men da jeg drejede ind i dalen, blev jeg ramt af solens stråler over de lave bjerge på den anden side.
Skyggernes længde afslører solhøjden - den er kun lige stået op
Blev passeret af en enkelt bil og en enkelt cyklist på vej ned, og senere også af en på vej op. Da jeg tænkte, at ham kunne jeg muligvis holde trit med og satte farten op, kom snørebåndet på den højre sko ind i klingen og blev skåret over. De har altid været for lange. Nu blev det ene kortet ned til passende længde. (og senere da jeg kom hjem det andet). Nu var cyklisten over alle bjerge, men jeg kan også – der faldt mig en strofe fra en sang ind – ”li’ at vær’ alene på vej’n”. Det var Poul Krebs, men hvilken? Det spekulerede jeg længe over. Kom til det resultat, at det er den med Leidseplein, som vist er en gade i Holland et sted. Og det er vist noget med ”regnen, der faldt på Leidseplein”, så det passer jo ikke så godt.
Senere i en sidekløft ser jeg på den modsatte side langt nede en cyklist med god fart på, og jeg sætter mig for, at han ikke skal nå mig før udsigtspunktet.
Højde i siderne af vejen og midten. Så er det bare om at vide, hvor høj man er.
Jeg når toppen og holder en kort pause, inden jeg vender cyklen og triller nedad. Det er dog noget køligt, når man er gennemsvedt, så jeg arbejder også en del af vejen. Kan godt komme op på 40 km/t, men i de uoverskuelige sving, kan jeg ikke lide at køre så hurtigt. I princippet kunne der pludselig stå en bil på tværs af vejen.
Efterhånden som jeg kommer nedad tager antallet af cyklister på vej op til, indtil de kommer i en lind strøm. Pigen, der var den eneste jeg mødte på vej ned, er nu på vej op, hun vinker. Ellers er det småt med hilsenerne. Jeg mener ellers det er kutyme i Frankrig at hilse med Bonjour på dem man møder, og det gælder normalt også cyklister, men ikke disse. De er sikkert heller ikke franskmænd mange af dem, og har i øvrigt travlt med at snakke eller tage billeder af hinanden.
8.59 er jeg tilbage efter en dejlig tur, knap 40 km blev det til.
Jeg lagde ikke mærke til noget marked, da jeg kom tilbage til byen, så jeg går senere ud og leder efter det.
Det er det mindste, jeg nogensinde har set. På pladsen foran skolen. Der er vel 8 stande. Manden med grillkyllingerne er vel den mest interessante. Nu HAR vi lige spist kylling, men næste onsdag….?
Vi mangler aftensmad til i dag og vælger at køre til Carpentras. Der har de et stort supermarked, hvor vi tidligere har handlet. Jeg kigger skyndsomt på kortet og tænker, at vi må kunne køre over Blauvac og en anden by, hvis navn jeg har glemt lige nu, for at se noget andet.
Først kører vi i det fladere land, men det viser sig, at Blauvac åbenbart ligger øverst på et højdedrag. Jeg mener vi har været her før, men dengang var den ikke så fashionabel som nu, hvor der er kommet en fin restaurant.
Vi kommer ad en ny vej til Carpentras og når ind til bymidten eller rettere vejen, der går rundt om bymidten. Ligesom i Ville-sur-Auzon, men Carpentras er 10-20 gange større og tilsvarende sværere at finde ud og ind af. Jeg husker åbenbart ikke, hvor det er, i hvert fald ikke der, hvor jeg troede, men der kommer en reklame for et Super U ud af vejen mod Mazan. Det er i hvert fald nyt. Og passer fint med beliggenheden.
Derhjemme er det en ti’er man har liggende til indkøbsvognen, her er det 50 cent, og jeg har faktisk stadig én liggende fra sidst vi var hernede.
Det bliver skaftkoteletter de næste to dage. Med champignon sauce, som jeg skal prøve at legere med æg, ligesom jeg har lært det til Spaghetti Carbonara.
Udsigt fra vores hoveddør
Køkkenfaciliteterne er lidt mangelfulde, men jeg fik gjort Madame klart, hvad vi især synes, der mangler, hvis man skal lave mad. En lille grøntsagskniv, en brødkniv og en kødkniv. Dem kom hun med for lidt siden.
”At lave mad” hedder tilsyneladende ”at køkkene” frit oversat fra fransk ”cuicinier”. Det syns jeg ikke jeg har hørt før….
Nu er det snart tid for drinks….
Som jeg sidder her og skal til at upload’e nogle fotos, må jeg erkende, at jeg aldrig har oplevet et SÅ ringe netværk. Hvad jeg kan gøre med min egen 4G forbindelse på 5 sek. Tager på Madame’s netværk 10 min eller nogen gange mere. Det kan man ikke byde moderne mennesker. Når jeg ikke bare bruger min egen forbindelse, er det fordi, jeg har begrænset datamængde i udlandet. 10 GB/mdr tror jeg. Ud over det skal jeg til at betale, men det kan jo ikke være rigtigt, når der TYDELIGT står at der er "Internet Koncept", hvad der så end menes med det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar