01.09.20 DSB-toget til Køge Nord
Vi bor sammen med omkring hundrede skoleelever fra 8.kl. Det kunne godt give én problemer. Da vi var kommet hjem fra vores fugleudflugt og aftensmad og skulle i gang med dagens skriftlige arbejde, samlede de sig på gangen og larmede VIRKELIG meget. Det var svært at koncentrere sig.
Jeg gik ud på gangen og tog skolestemmen på. Det er ellers længe siden. På den måde lykkedes det mig at få ørenlyd og på en meget venlig måde – syntes jeg selv – at forklare, at der boede altså andre på vandrehjemmet end dem.
Jeg vil ikke sige, der blev larmende tavshed, men det virkede som om budskabet trængte igennem og SÅ kunne vi gå i gang med arbejdet, og inden vi var færdige, var der fuldstændig ro over lejren. Ikke at jeg mener, det var min skyld.
Det er den smukkeste morgen, skyfrit, dug i græsset og helt stille. Måske en smule efterårsagtigt over lyset, men det er jo også den første efterårsdag.
Og der er kun lidt over 40 km foran os til Padborg. Det bli’r en ren svir.
Et tysk monument over faldne lokale sønderjyder i WW1
Der er adskillige cykelruter her i grænselandet. Og hvad der
er hvad, kan være svært at blive klog på. Efter en rum tid begynder billedet at
tegne sig. 8 er Rudbøl-Fynshav. Så er der Grænseruten. Det tager det halve af
Sønderjylland før vi er klar over, at den går på begge sider af grænsen, hvad
der er uheldigt, da de fleste overgange er lukkede. Endelig er der rute 18 og
19 foruden Tønder ruten, der dog kun er lokal.
Vi følger et af Googles forslag langt hen ad vejen.
Ikke alle mindesmærker bliver vedligeholdt lige godt - her er vi i Sæd
Dagens altafgørende udfordring er formiddagskaffen. Der er ikke tegn i sol og måne på, at der er en café el. lign. på ruten.
Jeg tænker, at møllerne nok står i Tyskland - men jeg ved det ikke
Lige syd for Rens beslutter vi at køre op til byen. Det der på afstand KUNNE være en bager, viser sig nu som en elektriker. På vej ned af Rens skolevej, ser jeg pludselig en dame, der sidder ude og ordner negle på tæerne. Hun bliver råbt an, og stiller velvilligt sin viden til rådighed. Nej, der er desværre ingen bager i byen – eller noget andet for den sags skyld. En kop kaffe mener hun ikke kan fås før Padborg, men til gengæld berømmer hun SuperBrugsens kaffe og kage. Det eneste andet sted man kan købe noget i nærheden, er hos Priss lige syd for grænsen. Der er vel 3 km. Jamen grænsen er jo lukket her, indvender vi. Nej, den er åben i dagtimerne, siger hun.
Fartøj, der formodentlig bruges til findeling af "grøde" i kanalen
Så beslutter vi at køre til Tyskland og spise frokost, og vi kan da altid købe et par øl til senere hos Priss. Og overveje muligheden af i stedet at køre gennem Tyskland til Padborg.
Så vi spiser frokost i Tyskland, men det er for langt at køre til Padborg den vej, med mindre overgangen ved Skelbæk er åben i dagtimerne? Det synes ikke at være tilfældet, hvilket vi får bekræftet, da vi kommer tilbage til grænseovergangen og nu skal vise pas. Jo, den er rigtignok lukket.
Grænseovergangen ved Pebersmark - læg mærke til vildsvinehegnet på den danske side
Det er ikke noget særlig varieret landskab vi kører igennem. Mest marker med majs. Og lange lige stræk, der virker uendelige.
Men vi holder ud, og omsider er der mindre end 20 km til Padborg, og så begynder nedtællingen. Efter frokostpausen har vi en frugtpause og siden nogle hvile-røven pauser.
Så er der kun 13 km tilbage
Endelig bliver det tid til at taste SuperBrugsen Padborg ind. Måske HAR de bedre kager end Brugsen normalt har, for vi passerer en bager, der er flyttet hen sammen med Brugsen på Centerpladsen.
Vi indtager vores kaffe og MEDALJER. Mindre kan ikke gøre det.
To glade, gnavne gamle mænd: Mission Accomplished
Så køber vi to sandwich i Brugsen og to MasterBrew til aftensmaden, der forventes indtaget på Fredericia Banegård, mens vi venter på vores tog over Køge. Havde vi bare skullet til København, kunne vi være kommet med 18.23, men nu skal vi vente til 18.53, og det kunne ikke passe bedre, så er der tid til at indtage aftensmaden.
FØR vi kom så langt havde vi et helvedes hyr med at tjekke ind MED cykel. Det var ikke helt logisk – efter vores opfattelse – hvad der stod på standeren. Jeg nåede at tjekke en pensionist + en voksen + en cykel ind først og tænkte: Fandens Også..... Så foreslog Bent, at jeg tjekkede ud igen og startede forfra. Det kunne man faktisk godt. Alligevel stod vi der og tjekkede ind og tjekkede ud i mindst 5 min, før vi var i mål.
Så fandt vi spor 9 og satte os til at spise, og vi var ikke mere end lige færdige, da jeg lige ville tjekke om sporet var ændret – man ved aldrig med DSB.
Det er netop gået op for mig, at der åbenbart er 10 spor, da Bent råber til mig. Det er det tog, der allerede holder der, og i alleryderste øjeblik, får vi kæmpet cyklerne op og ombord. Det med at hjælpe hinanden med cyklerne, var pludselig slet ikke nødvendigt. Op skulle de – og det kom de!
Således reddet af gong-gongen er vi nu på vej hjem det sidste stykke.
Bortset fra de 8 km fra Køge Nord – men det går nok også.....
52 km
