09.08.20 Ville-sur-Auzon
Vi bor lidt tilbagetrukket ud til hovedgaden. Pladsen foran rummer plads til 7-8 biler, men der har vi ikke fået plads endnu. Der står ellers i papirerne, at der er egen parkeringsplads på grunden….? Bar løgn. Der er ingen privat parkering her i byen. Det har vi fra Madame, der dukkede op sidst på formiddagen, for at høre om alt var vel. Jeg kunne ikke se nogen grund til ikke at nævne kælderlugten som et problem. Jeg snakkede engelsk, som hun ikke forstod et kvæk af – SÅ langt er de sproglige fremskridt altså ikke nået. Men skal man brokke sig, er det bedst at gøre den anden part til den underlegne sprogligt. Da jeg gik rundt og pegede på de steder nederst på væggene, hvor fugten havde fået puds og/eller maling til at falde af, forstod hun udmærket, hvad det drejede sig om. Men sådan var det. Også på den anden side af muren, hvor hendes opgang er til boligen på de to næste etager. Det var hele byen, der var bygget sådan. Murene var ikke funderet og stod derfor og sugede vand op fra jorden…. Nu er jeg jo ikke den store bygge tekniker, men jeg undrer mig. Er det fordi det aldrig er frost her, at man har kunnet gøre det? Jeg har aldrig hørt om ufunderede huse i DK. Men her har man måske primært brugt underste etage som kælder oprindelig?
Nå, emnet blev hurtigt uddebatteret, for det bliver ikke i vores tid, at man stykke for stykke fjerner det underste mur og støber fundament – hvis man overhovedet kan…. Så det må vi leve med.
Vi gik en tur byen rundt og var endnu en gang heldige, at komme til det lille supermarked 10 min før de lukkede, så vi fik lige et par ting med. Der er tydeligt kommet mere liv i byen i forhold til tidligere, hvor vi kun husker en grøntforretning og en bager. TO restauranter og en masse take away.
Så kørte vi en tur i bilen. Op gennem Gorge’en som vi bare siger. Den hedder Gorge de la Nesque og er velegnet til at cykle i. Ikke for stejl når man kører op i den, men stejl nok til at man kan holde frihjul næsten hele vejen tilbage, når man ser bort fra et meget lille pas man skal over før man kan trille tilbage til byen.
Det er ikke alt der er tilladt i Frankrig
De to huse der er på vejen, så ud til at være blevet beboede og der var kommet honning udsalg ved det ene. Men ellers var alt ved det gamle. Til sidst runder man det højeste sted, hvor der er en udsigtsplatform, og kan trille ned i dalen på den anden side til alle lavendel markerne. De så nu ud til allerede at være blevet høstet, for de blå farver manglede.
Vi nærmer os det højeste punkt
Vi kørte op gennem gaden i Monieux og så, at Restaurant la Lavande lå der endnu. Dér var der engang en tjener, der snød AM. Han skrev efterfølgende noget mere på kortnotaen, fordi hun ikke havde skrevet 0 eller en streg. Det glemmer vi aldrig.
Tilbageblik på Gorges de la Nesque - og en enkelt cyklist på vej op
I den store ret flade dal, knejser byen Sault på en klippe. Nogen gange kaldt lavendel-byen. AM har glemt sin maske så vi kan ikke gå ind nogen steder, men efter en tur rundt i byen finder vi en is forretning, hvor jeg kan gå ind og købe to vafler med to kugler. Den bedste solbær-sorbet jeg nogensinde har smagt!!!
Sault som den hvide by i det, der indtil fornylig var hovedsagelig blåt
Vi kører hjem ad den nye vej med de STORE bakker, som må have været en stor lettelse for de lokale dengang den blev lavet, og man ikke mere behøvede at køre gennem gorge’n. Der er et tredje alternativ, men der skal man mere end halvvejs op ad Mt. Ventoux til Le Chalet Reynard, hvor man så kan køre ned til Bedoin.
Udsigt fra Sault
Der er 3 veje op til toppen af Ventoux, hvor de 2 altså er fælles om den sidste del. Jeg har prøvet dem alle. Den fra Sault er nok den letteste og den fra Bedoin den sværeste. Den sidste starter i Malaucene og er den jeg har kørt flest gange. Men sidste gang for 3 år siden, tænkte jeg, at det var min sidste tur derop. Hmmm. Ved ikke rigtig.
Udsigt til Mt. Ventoux fra Sault
Vi startede med resten af den Rosé Madame havde stillet frem til os, og som nu var kold. Og så forsvandt den Seguret rødvin, vi havde nået at få med i går sammen med lammekødet og pastaen og salaten. Så da vi begav os ud på aftentur, var vi ikke helt appelsinfri - det var en meget morsom tur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar