Østersøen Rundt 32

03.06.18 Bornholm

Jeg havde ikke troet, der ville være mange i sæderne. Der tog jeg fejl. Litauere bruger ikke penge på komfort. Men jeg var heldig, at der ikke var nogen på sædet ved siden af mit, så jeg kunne rulle underlaget ud foran sæderne.

Sov dejligt om end med afbrydelser. Begge gange var der nogen, der snakkede. HØJT. Og LÆNGE. Den sidste gang var i hvert fald midt på natten. Og INGEN tyssede på dem.

Her til morgen er juicen fornærmende tynd. Helt til grin. Men man kan få så meget man vil. Kaffen er til gengæld overraskende god.

Når jeg ser rundt ved morgenbordet, er det store mænd alle sammen. Men det svarer vel meget godt til antallet af lastbiler.

Sverige i sigte

Jeg kommer af som én af de første. Det står hurtigt klart, at det ikke er KOLDERE end der, hvor jeg kommer fra. Finder stationen i Sölvesborg, hvor jeg tanker vand for første gang. Jeg har ikke helt besluttet mig til, hvordan jeg kommer til Ystad. Kun at det ikke skal være på cykel hele vejen. Der er 140-150 km. Selv synes jeg, det ville være elegant, hvis jeg kørte til Simrishamn, og tog toget der fra. Det er den mest direkte vej. Ellers skal jeg ind over Malmö.

Det går så rask af sted, at jeg beslutter det. Altså ned langs østkysten.

Der blev vandet overalt på markerne

Nu kan Google Maps jo igen lave cykelruter, så det udnytter jeg, men det går også galt ind i mellem. Heldigvis er der lange skyggefulde strækninger, for varmt er det!

Næste gang jeg tanker vand er på en tankstation i Åhus. Jeg har en svensk 20'er og udenfor reklamerer de for min tidligere favorit-is i Sverige: 88'an. 10 kr. Sådan én må jeg have.

Krydser åen syd for Åhus

Så går det ellers på stier og veje af alle slags. Frokosten bliver lidt sparsom. Én banan og et par skiver brød. Jeg havde troet, der var to. Supplerer med nogle småkager.

Jeg tror, jeg er kommet op i nærheden af 90 km i Brösarp og kan mærke, at der skal tankes energi, så på en tank køber jeg 2 Sneakers og en kold Cola på kortet. Og tanker vand for 3. gang.

Brösarps Bakker er mageløse. Men ellers kan jeg kun se frem mod målet, der nærmer sig.
De sidste 4 km går stort set ned ad bakke, og endelig ruller jeg ind nede ved havnen. Ser på en planche, hvor stationen er og kører omgående derhen. Kun for at erfare, at toget er kørt for 4 min siden. Og der en en time til det næste.

Bakkerne ved Brösarp

Så har jeg tid til at finde noget spiseligt, der er SALT. Finder hurtigt STEDET, hvor man går hen, hvis man ikke gider lave mad søndag aften. Der er lang kø. Kunne godt have tænkt mig en enkelt pizza slice eller to, hvis man ellers kunne få det.

Triller videre. Ser at ICA har åbent til 21 alle dage. Ender med at finde den billigste pose chips. Salt koster ikke noget. Får den for min sidste svenske 10'er og har nu 1 kr tilbage.

Så på stationen og købe billet og vente. Overraskende mange mennesker.

Eneste overraskelse i toget er, at det holder LÆNGE i Tomelilla, og så kører TILBAGE. Jeg går ud fra, at det er på et andet spor, for vi er stadig på vej mod Ystad.

Cyklen med Skånetrafiken

Det blev 125.97 km med det sidste køren rundt, så allerede nu kan jeg se, at jeg vil slå rekorden for længste strækning fuldt lastet.

I Ystad er der tid til at blive vasket lidt på toilettet og sætte benene på bukserne og tage den pæne skjorte på. Jeg ville ikke have kunnet nå det med det næste tog.

På færgen møder jeg Thomas og Lena. Ja, verden er lille. Jeg får lige hørt lidt nærmere om raket-silo-museet.

På stykket fra færgen og hjem møder jeg hele to pindsvin på cykelvejen, men undgår dem. Vi skulle jo nødig have en punktering i 11. time.

Og da jeg endelig er HELT hjemme, kom rekorden til at lyde på:

143.99 km 

Østersøen Rundt 31

02.06.18 Klaipeda

Det var ikke overvældende jeg fik sovet. Først var der en myg. Den fik jeg nu ram på, men så turde jeg ikke have vinduet åbent. Ukrainerne eller hviderusserne, som ellers havde larmet i haven, var ellers gået til ro. Så det var varmt og sengen elendig. Eneste dårlige seng på turen. Sku' have taget mit eget underlag.

Her til morgen gik alt som planlagt. Hun havde stillet morgenmad til mig i køleskabet, og jeg lukkede mig ud af bagdøren og smækkede.

Der var allerede folk på stationen, og der kam overraskende mange. 2 par med cykler og siden en enlig. Han var en guttermand. Hjalp mig så jeg kun behøvede at gå 2 gange. Og overlod mig den sidste af 5 cykelpladser. Jeg havde jo også reserveret, men det havde han måske også, og det tyder på, at man ikke tager det så nøje.

Tidlig morgen på stationen i Siauliai

Hvorfor dette hedder et 3.klasses tog er en gåde. Måske fordi det holder alle steder? For komforten er ikke ringere.

Udsigt fra toget

.Under alle omstændigheder skulle jeg have droppet raket-museet. Da jeg tjekkede op på Thomas' oplysninger blev det til 30 + 64 km - mindst. Så selv om jeg kunne være færdig med raketterne kl. 12 skulle jeg stadigvæk køre 80 km på 7 timer. Det kan jeg sikkert godt, men der skal ikke gå noget galt, før det skrider.

Det er søvndyssende 3 timer, selv om toget kører hurtigt nok - når det kører. Én gang holder vi i 10 min og venter på et modkørende tog.

Da jeg kommer af i Klaipeda, kan jeg ikke forstå, hvad der er sket med gågaden, men jeg må blande den sammen med en anden by.

Kører ud for at finde færgen, og der er der ikke megen cykelsti.

I betragtning af vejret - det er som sædvanlig - er Thomas' forslag om et besøg på akvariet, som ligger ovre på tangen, tillokkende. Og først nu går et op for mig, hvordan det hænger sammen med færgen frem og tilbage. Jeg troede, den var gratis - det var den ikke - og dog. Man betaler kun på Klaipeda siden. Så har man også betalt for at komme hjem igen. Det er kun sådan nogle sjældne nogle som mig, der kommer fra den russiske side, der ikke kommer til at betale.

Der ER et billetkontor også på tange-siden, men personalet er åbenbart sparet væk.

Færgen på en lørdag hvor solen skinner

Færgen er godt fyldt, alle skal til stranden og det er jo lørdag.
Jeg troede akvariet ville være fredeligt sådan en varm dag, men efter et øjebliks fred, vælter det ind med russere.

Pelikan banden i søen

Da jeg kommer tilbage til "fastlandet" er der gang i den. Det er militæret, der er på spil. Der er åbenbart en NATO marine øvelse på vej, og nu varmer man op med sjov og ballade. Der er alle mulige konkurrencer for de deltagende landes hold. Der er intet dansk flag, men da jeg har sat mig for at spise på Cili-Pizza over for, hører jeg pludselig dansk ved siden af. Danmark er her skam også, men de er med på NATO-holdet. De ved ikke rigtig hvorfor. Mener det er en fejl, at det danske flag ikke optræder. Norge og Finland er der, man Sverige mangler jo af gode grunde.

Nu om lidt kører jeg ud til færgen. Så er turen vel egentlig slut. Nu skal jeg bare hjem, og det må gerne gå stærkt.

Så er jeg klar til om bord køring

Kl. 20.05 er jeg blevet lukket om bord.

33.14 km

Østersøen Rundt 30

01.06.18 Siauliai [sjauli] eller [sjuli]

Jeg savner bare at skulle cykle. Det kan jeg sgu' finde ud af. Men alt det planlægning ustandselig kan jeg ikke altid få til at gå op. Nu havde jeg ellers fundet logi i Siauliai i aften. Det var nemt nok. Og morgenen var også planlagt: Morgenmad kl.8.00 hvor alt er pakket og klar til at blive kørt ned med
elevatoren. Forlade hotellet senest 8.45. Toget kører 9.40, og der er en bid vej til stationen og mindst 10 lyskurve. Og til at finde det rette spor....

Men én ting havde jeg lige overset. Da jeg ville købe min togbillet fra Siauliai til Plunge, var der udsolgt for cykler! Jeg prøvede, om det var anderledes, hvis jeg købte helt til Klaipeda. Samme sag. Jeg kan ikke komme med toget, og det er for usikkert med bus. Måske.... siger chaufføren ja til en cykel, men det afhænger af mange ting. Og det er lørdag. Så er der kun én mulighed tilbage: et tog kl. 6.18, det er ikke udsolgt - sjovt nok. Jeg tør så ikke andet end at køre helt til Klaipeda. Raket silo museet ved Plunge må altså opgives. Var ellers en af mine hoved prioriteter.

Nå, jeg prøver at købe en billet MED cykel. Det går godt, lige til jeg skal til at taste engangskoden fra NETS. Når man køber over nettet, sker det, at man får en kode fra NETS i en sms. Nu meldes der fejl - på litauisk. Efter 3 forsøg med samme resultat, aner jeg en løsning. Går ind i mit beskyttelses program F-secure og slår bankbeskttelse fra. BINGO. Nu HAR jeg altså billet til bumletoget kl.6.18. Det er 3.kl, det har jeg ikke prøvet siden i Indien. Sikkert en kreaturvogn?

Den eneste gang jeg har kørt med tog i Litauen, havde Thomas købt billetten og printet den ud. I Letland behøver man ikke at printe billetten, men i Litauen?

Altså må jeg ned i receptionen. Heldigvis er det den unge mand. Han har ikke noget problem med, at jeg videresender min billet til hotellet, så han kan printe den ud. Det er bare en service. Så nu SKULLE jeg være rustet til de sidste afgørende km. I Estland og Letland gælder det om, at komme tidligt for at få plads til en cykel. Hvorfor kunne det ikke være lige sådan i Litauen? Det ville være noget nemmere.

Morgenen går fint. Er vågen en halv time før tid. Kl.8 er spisesalen fyldt. Bar russere. Jeg får dog ryddet mig et bord.

Morgenens største problem

Turen til stationen går også gnidningsløst, og jeg finder lettere ind til spor 7, end jeg sidst fandt ud af stationen. Kun ét problem. At få cyklen op ad slidsken til perronen. Vi bruger ikke elevator her. Det lykkes mig at komme op til midtvejs afsatsen, hvor jeg puster. Kommer halvvejs op ad det sidste stykke, men er ved at skride. Det er for dumt. Langsomt tilbage og af med fortaskerne. Nu går det lige. Tager lige en morlil's kuffert med, da jeg går ned efter taskerne. Hun takker mig
overstrømmende på russisk. Så kom jeg SÅ langt.

Et sidste blik på Riga fra toget

I løbet af nul komma fem er jeg ude af stationen i Jelgava og på A8 i sydgående retning. Den tager prissen som den kedeligste vej indtil nu. Bare lige ud.

Der var ikke så meget at være i tvivl om

Efter godt 40 km svinger vejen - lidt. Inden da har jeg mødt to belgiere på vej mod Jelgava. De er startet i september i Californien. Efter Mexico og Centralamerika fløj de fra Panama til Warszawa. Og er nu altså her på vej mod Riga, Tallinn, Stockholm, København og retur til Belgien. Lidt af en tur.

Vi skulle lige fotograferes

Og jeg måtte lige have et billede af hele holdet

Da der endelig dukker en forretning op, dukker der også nogle japanere op. Tror jeg først. De viser sig at være koreanere, og der bliver flere og flere. Ender med at være 6. Meget ringe engelsk, men det lykkes dem at få bestilt noget mad, og den ene kan da læse engelsk, da jeg viser ham min website.

Møder en ny gruppe på 5, der er så formummet i tørklæder og briller og hjælme, at jeg ikke er sikker på, at de også er koreanere, men jeg tror det.

Et sted talte jeg 8 storke på en mark

Senere holder jeg frokostpause i Joniskis, hvor hovedvejen ellers drejer uden om. Jeg kører bare lige igennem byen og ud på A8 igen. Ud over at der kommer lange svage bakker op og ned, sker der ikke noget. Fortsat lige ud.

Cykelsti eller ej - lige ud gik det

Efter 75 km begynder jeg at se efter en særlig bakke, nemlig det, der kaldes "Korshøjen", dagens kulturelle højdepunkt. Endelig kommer skiltet: "Kryziu Kalnis". Jeg tjekker lige med Google Maps. Jo, vejen går skråt tilbage, og der står noget med parkering. Jeg holder bare op ad et autoværn, skal ikke på nogen betalingsparkering.

Korshøjen

Det er virkelig et besynderligt konglomerat. Og de besøgende også. Da jeg kommer ned på stien fra p-pladsen, havner jeg blandt en busfuld japanere. Der er faktisk TO høje, den ene lidt højere end den anden, og fra højene strækker korsene sig i to linier ud til siderne. Nogle af japanerne hilser Madonnaen på den lille høj med håndfladerne mod hinanden. En familie med 3 generationer - litauisk tror jeg - står og beder en bøn i kor, inden de går op på højen. Der er tusindvis af kors og rosenkranse.

Er det virkelig Roskilde Domkirke i det fjerne? - Nej, desværre

Det bedste ved højen er næsten, at så er jeg snart fremme i Siauliai. Cykelstien begynder, da jeg kommer tilbage til hovedvejen og er tålelig indtil jeg nærmer mig byen. Så bliver den fornærmende dårlig.

Jeg kunne se kirkens spir 7-8 km væk. Først tænkte jeg, VAR det ikke et kirkespir, og efterhånden var der ingen tvivl.

Kirken og spiret på nærmere hold

Der er festivitas i byen. Jeg tror, det er fordi det er første dag i sommerferien. Den varer 3 md. juni, juli og august. Jeg ved ikke, om det er alle landene det gælder.

Mit logi er ikke et sted, jeg nogensinde agter at komme igen, men heller ikke værre. Men sådan noget som at holderen til bruseren er ødelagt og helt åbenbart ikke er blevet repareret inden for et års tid, får mig op i det røde felt. Jeg har fået værelse øverst oppe og vinduet kan ikke stå åbent. Jeg bruger
fjernbetjeningen til at få det til det. Hvis man vil tjene penge, er det mindste man kan gøre da at sørge for at tingene er i orden.

Der er et fint storcenter tæt ved, som står i skærende kontrast til den mangelfulde infrastruktur. Her tænker jeg på dårlige fortove og cykelstier. Spiser en lille pizza med den obligatoriske øl og en stor isdessert.

93.34 km