Operation Grænseland 3

28.08.20 Privates Ferienzimmer, Maas 42, Husum.

Rendsborg – for nu at stave det på dansk – er en tidligere garnisonsby, der spillede en rolle under de slesvigske krige....

Vi bor ud til en stærkt trafikeret vej, men vinduerne, hvor de yderste er almindelige gamle vinduer, har fået en ekstra termorude som fortsats, og de tre samlede lag er på forbløffende vis i stand til at holde støjen ude.

Der er lunch paket til morgen. Som kan indtages i spisesalen eller medtages. Det er en option vi har tilvalgt. Og vi spiser den i salen. Der er kun et dansk par foruden os.

Så er morgenmaden serveret

Så får vi låst op til garagen med vores cykler og begiver os ud til dagens første opgave: at sikre den senere frokost et sted på vejen. Heldigvis er Google Maps leveringsdygtig i supermarkeder, men som vi har set, er det ikke altid fødevarer i almindelighed, som indkøbsvognen indikerer.

De to første glipper, så vi ender med hele den tyrkiske musik. Derpå går det godt derudaf. Det er, om om vinden er vendt. Kan det virkelig passe, at det er blevet østenvind nu vi skal køre mod vest?

Vi var desværre ikke inviteret med

Vi starter med vej 203, den har cykelsti. Det går fint af sted og i Fockbek grener 202 sig ud fra 203 og det er nu åbenbart – hvad vi anede allerede i  går – at der ligger en militær lufthavn i nærheden. Det viser sig at være i Hohn, som vi inden længe når.

Der standser vi for en kop kaffe ved et bageri. Efter kaffen fortsætter vi væk fra hovedvejen ad Moordamm, der ender med at blive til en sti af skiftende beskaffenhed. Forbi et naturschutz område, med fiske-og havørne, vi ser dog ingen af dem.

Vejen mod naturbeskyttelsesområdet

Vejen fører til Christiansholm, hvor vi igen kommer på vej 202. Kun for straks at forlade den igen og kære til Meggentorp, hvor vi holder frugtpause ved det lokale stadion. Siden Bergenhusen, der viser sig at ligge oppe i det højland vi har kunne se i lang tid. Der dukker et frokost sted op, hvor vi indtager noget af al det, vi købte hos tyrkerne.

Trænerne på plads

Der viser sig også et kaffested i byen, men nu har vi lige spist frokost, så vi satser på, at der også må være noget i Nørre Stabel, der vel kun er en 4-5 km væk. Det holder stik, et herligt bageri med nogle herlige kager.

 Kager der er cyklister værdige

På vejen mod Friedrichstad begynder det at regne. Og tordne. Det tager til og vi søger ly i en slags udestue ved et hus. Der står vi indtil regnen er stilnet af. Så er det om at skynde sig videre, men ak.... Regnen tager til påny og vi ender med at stå og bliver gennemblødte under et piletræ ved vejen.

Her skulle vi være blevet

Til sidst kan vi også forlade dette hi, og endelig køre ind i Friederichstat, hvor stationen er ligefrem. Selve stationen er ombygget til lejligheder, men vi finder en ventesal med toilet, hvor tøjet på overkroppen bliver skiftet. Så må bukserne selv sørge for at tørre.

Vi kører lidt tilbage for at se på byen. Meget charmerende – og meget turistet. Vi får en stor kop varm cacao at varme os på, mens vi sidder på torvet og nyder de smukke gamle huse i solen, der meget passende er kommet frem.

Husene på torvet i Friedrichstat

Så går vi i krig med sidste etape: Fra FriedrichStat til Husum. Vinden har hele dagen været nærmest i ryggen. Det er lidt af et mirakel.

Vi ender med at være fremme kl. 18 og bliver indkvarteret på første sal i et rækkehus. Der er kun os på etagen, så vi får badeværelset for os selv.

Så kører vi ind til byen og spiser Spaghetti Carbonara på La Dolce Vita. Vi sidder ude men under en kraftig markise, hvad der er heldigt, for et nyt tordenvejr kommer forbi.

65 km