Operation Grænseland 4

29.08.20 DJH Nieböll

Sengen var smal, men mig bekendt kom det ikke til uoverensstemmelser i løbet af natten. Men helt rolig forløb den  nu ikke. Skybruds lignende regn og torden i flere omgange. Det forhindrede mig nu ikke i at sove godt og tungt.

Vi blev ført ind gennem stuen i går. Den så noget uorganiseret ud, så vi er blevet enige om, at konen er skredet og har taget børnene med. For i følge postkassen, skulle der bo en hel familie. At de TO vaskemaskiner i badeværelset – og der er plads til dem – skyldes idel sengetøjs og håndklædevask, er der vist ingen tvivl om.

Måske han kan leve af det?

Endeligt et internet der virker! Det uploadede billeder på 5 sek.

Der er ikke noget bord, så den første lille morgenmad bliver rettet an i vindueskarmen. Tanken er at køre ned i byen, hvor der er marked i dag lørdag og få en ”second breakfast”, før vi vender næsen vestpå for at køre på diger ude ved havet.

Så er der dækket op i vindueskarmen

Vi er vist af sted allerede ved 9-tiden, så der er ikke det vilde liv i byen endnu. Markedsboderne er for de flestes vedkommende stillet op.

Der er ikke særlig livligt endnu

Vi finder en bager og venter pænt på at blive de næste til at komme ind. Det synes at være en vedtaget standard, at der kun kommer én ind i bagerforretninger af gangen. Der er en dame, der bliver afvist. Hun har kun sådan en lille mundskærm på. Hun er vred. Og da hun lidt efter kommer igen, for at spørge, hvad bagerdamen hedder, er hun endnu vredere. Vi får lov til at få vores croisanter og kaffe mod at registrere os. Det er sædvane. Inden vi kører, køber vi 4 sandwich’s til frokost i en bod.

Man venter pænt på tur....

Så begiver vi os mod havet og inden længe kører vi nedenfor et dige. Der viser sig ofte at være vej på begge sider af digerne. Vinden er syd/sydøst, så da vi først kommer ud til havet og drejer mod nord, får vi MEDvind.

Et sted går vejen gennem diget, og der er store stålporte, der kan lukkes for at forhindre vandet i at løbe ind bag diget.

Portene bliver lukket manuelt, hvis det bliver nødvendigt

Hvor jeg havde troet, at vi skulle køre OPPE på diget, kører vi enten foran eller bagved diget. Vejen drejer ud på Nordstrand, der i hvert fald i dag, er en halvø. Til sidst ender festen for bilisterne og kun gående og cyklister må bevæge sig ud på diget, der afgrænser Beltringharder Koog.

Her ender festen for bilisterne

Det er en umådelig afslappet etape med vinden i ryggen. Vi spiser et sted, hvor der er cykeludlejning. Det er de bedste sandwich, jeg længe har fået. Indenfor den næste time, skulle der gerne dukke et kaffested op.

Da der kommer til at stå Ockholm, drejer vi fra, men Ockholm kan ikke byde på det ønskede. Den har derimod en speciel kirke med et lille klokketårn. Næsten alle på kirkegården har danske navne, særlig Ingwardsen. Der er også et monument med faldne i de to store krige..

Hovedsagelig danske -sen navne

Senere kommer vi forbi flere gaststädte, som desværre alle er lukkede – og vist alle for good.

Men vinden bærer os videre og i Risum-Lindholm giver Risum heller ikke noget resultat, så i stedet for at dreje mod målet, Nieböll, fortsætter vi gennem Lindholm. Det er her, de skulle tale frisisk og også lære det i skolen. Bynavnet står da også på frisisk.

Som lovet af en mand i Husum, er Lindholm centrum i det friske sprog's udbredelse

I enden af byen kommer der et hotel, hvor Bent næsten er på vej ind, da jeg foreslår, at vi lige gør vores indkøb i enten Aldi eller Netto Markt og ser, om ikke man også kan få kaffe.

Der viser sig at være et lille torv bag Aldi, hvor der er en Backstube, altså et bageri. Det var som sendt fra himlen. Her indtager vi dagens kaffe og kage. Det var på høje tid.

Så går det endelig de sidste 5 km til Nieböll, hvor vi prøver at forhøre os om toget til Sylt og muligheden for at tage cykler med. Det bliver vi ikke rigtig kloge på, så vi finder i stedet vandrehjemmet, hvor vi skal have et "twei betten" rum med WC/Dusch. Der er godt nok køjesenge, men det ER faktisk et "vier betten" rum, så vi kan begge få en underkøje. Værelset har bord og stole og skabe og knager og dansegulv. Ikke at vi skal danse, men der er plads til det. Og MED morgenmad koster det 61 € til forskel for gårsdagens 68 € UDEN morgenmad.

Min saddel har flere revner og nattens regn har den suget til sig som en svamp. Så jeg har hele dagen kørt med en lille tynd plastikpose over. En pose, der typisk blæser væk, når jeg standser og står af. Jeg tror Bent har jagtet den 5 gange og jeg selv 3. Her på Jugendherberget er der overdækket cykelstald, så nu håber jeg den kan tørre helt?

Efter at have indtaget dagens øl – der i dag er Krombacher – kører vi tilbage til centrum for at spise. Vi er dog også forbi stationen og er nu blevet lidt klogere – tror vi – og har fået købt to cykelbilletter til i morgen. Man kan vist ikke reservere. Personbilletterne kan jeg godt købe på nettet, men måske venter vi til i morgen. Det er også afgjort, at Nolde-museet bliver opgivet. Bent har set det før, og det har jeg også, ha ha. Udefra.

Spiser i Rattskeller. Udmærket mad, men heller ikke i dag blev det til Bratt-eller currywurst, som vi har fablet om, de sidste dage.

Jeg prøver om jeg kan finde hjem i mørket uden kort. Det går ikke så godt. Jeg ved, at DJH ligger helt mod nord i byen, så det burde ikke være svært, men er det alligevel. Byen er ikke rund, men langstrakt, så vi kommer faktisk for LANGT mod nord og må bruge Google Maps, for at finde hjem det sidste stykke. Heldigvis har vi kørt stykket af en lille mørk sti allerede i eftermiddags, ellers havde vi nok ikke vovet det her i mørket. Men Bents lygte klarer sagerne.

61 km