lørdag den 12. august 2017

Island Rundt 41 - Efterskrift

10.08.17

Nu kan skaden godt afsløres - syner ikke af så meget

Solen skulle have skinnet her kl.7, men vejret er ingen, selv ikke Veður, herre over her. Det lever sit eget liv. Nu har det besluttet sig for at regne - og så regner det.

Så det er et pladder vådt telt, der bliver pakket sammen for sidste gang.

Der bliver ikke tid til noget som helst, efter jeg har fået boardingkortet, jeg skal først om bord sammen med motorcyklisterne.

Men de tager imod islandske sedler, så jeg har fået en cappucino for den ene 1000 kr seddel og penge tilbage i danske, som kan bruges. Denne gang har jeg æren af at være den eneste cyklist.

Jeg har slæbt en bog med hele vejen. Meningen var at læse den undervejs, men jeg har ikke haft overskud til at komme i gang med den. Først i går, da jeg havde lagt vejene og landet bag mig, kunne jeg begynde: Englenes Sang af Jon Kalman Stefansson. Mere islandsk bliver det ikke. Bøgerne (jeg har læst den første) handler om noget så om, hvordan de små mennesker kæmper mod den vældige islandske natur. Akkurat som jeg de sidste 5 uger har kæmpet, ikke for at overvinde, men for at overleve. Tilpasse mig og overleve. Island overvinder man aldrig.

En af de største udfordringer - nedad på grus kun med forbremse


2476,68 km er det blevet til inkl. 3 dage i Danmark.

onsdag den 9. august 2017

Island Rundt 40

09.08.17

Som man kunne forvente blev pladsen godt fyldt op i går - og i nat. Det sædvanlige, folk sætter telt op midt om natten og giver sig til at snakke. Jeg fik hysset dem så meget, at jeg faldt i søvn igen.

Er tidligt henne på toilettet og BEGGE brusere er ledige. Hurtigt tilbage efter håndklædet. Da jeg kommer tilbage, er den ene allerede besat. Inden jeg når at gå ind i den anden, kommer der en nøgen tysker ud af den første og ind i den anden. "Nur kaltes Wasser". Det er en automat, og jeg har i går sikret mig, at jeg har 2 x 100 is.kr. 100 kr = 1½ min, og jeg ved, jeg kan gøre det på 3. "Sprechen sie deutsch?", spørger han. Nej, helst ikke. Det siger jeg dog ikke, men går ind og læser på skiltet: "Put in 100 kr and press the silver button". Jeg viser ham det. Man skal åbenbart trykke dér. Og så kommer vi i bad begge to. Men det er ikke let at rejse i Island uden at kunne engelsk.

I Egilsstaðir kom der en cyklist. Han rendte rundt med en styrtaske, så det var åbenlyst. Da jeg henvendte mig var svaret: No speak english med tydelig italiensk accent. Da jeg prøvede med "Parlez vous franchais?", svarede han "Un peu". Ham opgav jeg. Men han overlever vel?

Jeg ved ikke om den smukke bygning stadig er musikskole, men det står der

Det må være på tide at gøre status. Island er ikke noget godt land at cykle i, i hvert fald ikke på min måde, der er at komme vidt omkring og få et indtryk af ikke bare naturen, men også af, hvordan folk lever. Det omskiftelige vejr og specielt vinden, gør det umuligt at planlægge i detaljer. Man må være indstillet på at ændre planer og endda....

Jeg synes, jeg har truffet de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter, og trods det har udbyttet ikke været det ønskede. Det kræver også en portion held. Men jeg har gennemført med de problemer, der nu en gang har været. Det er jeg naturligvis yderst tilfreds med.

Jeg startede med at gå op til vandfaldet Buðarafoss

Klokken er 10.15 og jeg har allerede været på en mindre "hike" og har fundet vejen videre op, som dog nok kræver 2 timer mindst. Jeg er også begyndt min research efter et spisested i aften. Jeg har 3.000 kr tilbage, og der er en koncert i kirken, der koster 2.500 - for pensionister. Så det skal være et sted, hvor man kan betale med kort, men det kan man for det meste. Selv på campingpladserne.

Snakkede lidt med spanieren i receptionen. En normal dag havde de 70-90 telte/biler. I går var de oppe på 300. I aften bliver det sikkert endnu værre. Der er mange, der skal med den færge.

Spisestedet er nu fastlagt. Det bliver hverken det fashionable Hotel Aldan eller det mere folkelige Skaftfell. Det sidste sted kunne hun ikke garantere, at jeg kunne få lam - og det vil jeg. Så jeg var inde på en café og spørge. Der kan man ikke reservere bord, men hvis jeg kom kl.18, gik det nok. Men onsdag var ikke overraskende den store aften.

Udsigt over Seyðisfjörður fra første tur

Så gik jeg på endnu en "hike". Højere op, helt op til plateau'et, før det bliver rigtig stejlt. Så kom jeg i tanker om, at jeg ikke skulle kravle op på bjerge - og så gik jeg ned igen. Vejret virkede også ustabilt.

Udsigt fra den anden tur

Det er nu lykkedes at bestille en billet til mig og cyklen på lørdag, når færgen er kommet til Hirtshals. Jeg havde indstillet mig på at skulle cykle til Hjørring, men der var sør'me tog. Hvis skiftene ellers passer, er jeg i København lidt efter 19.

Og hermed slutter den daglige rapportering fra en tur rundt i et noget anderledes cykel land, end dem jeg ellers har prøvet.

Jeg takker mine trofaste læsere og andre, der måtte have kigget med.

0 km

tirsdag den 8. august 2017

Island Rundt 39

08.08.17

En rolig nat for en gangs skyld. Der var en tysker, der stod og galede i går aftes et sted i nærheden, men jeg faldt heldigvis i søvn.

Var oppe 6.30 og kl.9 pakkede jeg teltet efter en sidste kaffe og lidt opladning af telefonen. Personalet skal på teambuilding og/eller fornøjelsestur til Seyðisfjörður og sejle i kajak, så måske får jeg dem at se senere i dag.

Det er virkelig en exceptionel plads efter islandske forhold. Det er byen, der ejer grunden og bygningerne, som så lejes ud til et firma, som driver den. Faciliteterne er begrænsede i forhold til størrelsen, men ikke mere end andre steder, og der er fremfor alt islandske ansatte.

Så skal der drejes

Jeg holder første pause ved parkeringen ved vandfaldet. Der dukker en cyklist op uden bagage, og jeg spørger, om han har set vandfaldet? Ork ja, mange gange. I'm local you know. Nå, det må jeg nok sige, og så får vi os ellers en snak. Hans datter bliver færdig som sygeplejerske i Ålborg til næste år. Han skal besøge hende efter jul. Han plejer at køre helt til toppen, men nu er det første gang i et par måneder, så han vender her.

Farvel til Egilsstaðir

Men jeg kører videre til toppen. Holder vist 2 pauser mere. Hver gang er det bare om at få cykeljakken på, for vinden er iskold. Oppe på Fjaðarheiði skulle det være 8 gr. og her kan det vist ikke være mere.

Fik pludselig øje på min skygge

Jeg må ofte forbavses over benene. Når de skal, så kan de. Der er aldrig noget vrøvl. Psyken kan have det svært, men aldrig benene.

Der bliver desværre mere og mere modvind og oppe i overgangen er den imod helt til jeg kommer til der, hvor nedkørslen for alvor starter, der er en parkering, hvor jeg spiser frokost.

Der kommer én og spørger til cyklen og til turen. Han visser sig at være ungarer, dem er der ikke så mange af. Cykler altid til arbejde.

Goddag igen til Seyðisfjörður

Det er med bremsen helt trukket, at jeg forsigtigt lister ned ad. Jeg slingrer noget, når jeg skal bremse ned med forbremsen alene, så det er med bremsen trukket hele vejen.

På et tidspunkt bliver vinden lidt varmere.

Nu sidder jeg ved mit "eget bord" ved siden af teltet og lader mig varme af solen. Selvfølgelig har jeg fået lagt mig ved siden af tyskerne. Jeg havde ellers glemt alt om dem, men vi SKAL åbenbart være naboer, hver gang. Nu er det fjerde gang.

28.35 km

Flaget var på halv ved kirken og lidt efter forkynder klokken åbenbart at begravelsen er ovre. Da jeg har set begravelsesfølget forlade kirken, går jeg en runde i byen, den er ikke stor.

Kirken udefra og indefra

Er senere inde at se kirken. Meget stilfuld og enkel. Ikke for ingenting "Den blå Kirke", hvor der er koncert i morgen. Da jeg kommer ud, kommer præsten tilbage med bedemanden i rustvognen - som er hvid.

Islandsk rustvogn

Så kører jeg ud langs fjorden, asfalten slipper hurtigt op. Jeg kører ikke helt ud. Tænker, at det sidste stykke nok er dårligere, for der er vist ikke mere beboelse.

Jeg ved ikke, hvad det er for en plante

Da jeg kommer tilbage, er jeg dødtræt.

42,34 km

mandag den 7. august 2017

Island Rundt 38

07.08.17

Et kvart i midnat bliver jeg vækket af en eksplosion af en slags. Det står hurtigt klart, at det hverken er vulkanudbrud eller jordskælv, men fyrværkeri. Men hvilket? Jorden ryster, det føles som granatnedslag. Der er ingen lysglimt på himlen, så vidt jeg kan vurdere. Det står på i samfulde 10 min, og SÅ er man ellers blevet vågen.

Her til morgen får jeg bekræftet, at det var afslutningen på weekendens konkurrencer, og at  det ikke har noget med fridagen i dag at gøre. I dag er det "Verslunmannarhelginn", en fridag for de handlende. Alle holder lukket - undtagen Nettó.

Jeg tager på udflugt. En af de nærmeste seværdigheder i området er Fardagafoss. Det passer fint, for jeg skal ad vejen mod Seyðisfjörður, så jeg er sikker på at kende den til i morgen. Jeg skal op til p-pladsen, står der, og ganske rigtigt dukker der én op om end bare grusbelagt, men der står Fardagafoss, og stien begynder her, hvis man da ikke er gået helt fra byen.

Vandfaldet før "det rigtige"

Trappen jeg kom ned ad

Det sidste stykke er der kæder til at holde i, for der kan være vådt og fedtet. Jeg efterlader min taske og der store kamera, før jeg begiver mig ned. Man skulle kunne komme ind BAG vandfaldet. Der er ligesom en hule, men måske bliver man våd?

Set ud af hulen

Forbløffende nok lader det sig gøre UDEN at blive våd. Det er første gang, jeg har set et vandfald bagfra.

Udsigt ned mod Egilsstaðir

Der er en smuk udsigt her oppe fra, både over Egilsstaðir og Lagerfljot søen, der ender helt nede i det fjerne med Snæfell bag sig. Snæfell, som jeg havde foran mig hele den første rigtige dag, da jeg startede. Sådan bliver ringen sluttet.

Et enkelt solstrejf bliver det til. Kun her oppe hvor jeg sidder. Der rører sig næsten ikke en vind.
Egilsstaðir er et knudepunkt her østpå. Der er nemlig lufthavn ud over at Ringvejen går igennem.

Egilsstaðir Airport

Efter frokost kører jeg forbi lufthavnen til Fellabær og sydpå af vejen på den anden side af søen. Jeg har fået den ide, at der må være et udsigtspunkt her. Kører op ad en lille grusvej og stiller cyklen og kravler op over klipperne. Jeg finder det højeste punkt, og udsigten er fin, men vejret ser ud til at blive dårligere.

Endelig ved jeg, hvor jeg skal se hen - står på toppen med Egilsstaðir bag mig 

Ganske rigtigt bliver det "skurir" inden jeg er nået tilbage til lufthavnen. Heldigvis bliver man ikke særlig våd, men jeg må skynde mig hjem og få håndklædet og et par sokker ind.

Nu synes jeg, jeg er lige så smadret som efter en dag på 70 km, men jeg sov heller ikke særlig godt efter fyrværkeriet. Lå og formulerede en ny mail til HI Hostel Iceland. Jeg fik svar forleden fra en Helena Oladottir, men det var noget for vegt, synes jeg. Fik skrevet og sendt den i morges.

Var lige forbi Nettó på vejen og sidder nu med kaffe og en "müslikaka" i fællesrummet.

Tidligere ankom en camper på danske plader. De skal også med færgen på torsdag. Der sad også en ældre Ghandi-lignende inder og ventede på bussen til Seyðisfjörður. Da den kom, gav han mig hånden til farvel, selv om vi ikke havde talt sammen. Var vel glad for at se én på hans egen  alder? Jeg spurgte, om han skulle blive i Seyðisfjörður, for så ses vi måske i morgen. Det ville glæde ham.

Så regnede det ellers en hel time, mens jeg lå i teltet. Man må sige, at Veður ramte præcist denne gang: 1,5 mm mellem 15 og 17. Den var nu 18, før det holdt op.

20.53 km

søndag den 6. august 2017

Island Rundt 37

06.08.17

Et hårdt tiltrængt bad i går, straks jeg kom. Det gælder om at bruge de lidt skæve tidspunkter. Og så ud efter et supermarked. Det var heldigt, der var tilsyneladende kun Kronan, og de lukkede kl. 17, fordi det var lørdag.

Jeg havde fundet en pakke rugbrød, jeg troede, jeg havde forlagt et sted, så jeg købte rejesalat og en islandsk Castello - Kastelli. Det er første gang, jeg har sat en hel rejesalat til livs bare sådan.

Det regnede i nat og er vådt, klamt og skyet her til morgen, så jeg har ikke travlt. Forbindelsen er god her, så jeg har lige set Usain Bolt blive slået på 100-meteren.

Nu, hvor klokken er 9, er det klaret noget op. Programmet hedder 32 km op over et pas på 350 m. Én stigning på 6-10%, så skulle jeg være tilbage i Egilsstaðir.

På falderebet kommer jeg til at snakke med en islænding. Han er af den aldersgruppe, der kan lidt dansk. 77 år. Har været i Roskilde og set kongegravene, og da han var barn, var Chr. X hans konge. Det stemmer fint med, hvad kaffedamen sagde. De gamle føler et stærkt bånd til Danmark.

Så gælder det....



Farvel til Reyðarsfjörður - frem og til højre


Så går det op ad

Efter 15.42 km er jeg oppe. Her står jeg stærkt svedende i t-shirt og vinden er iskold. Som de lovede nede, skulle der være 9 gr. i Fagridalur, som overgangen hedder. Det er bare om at få 2 lag udenpå.


Tilbageblik fra passet

Nedkørslen går fint. Jeg tør ikke køre for stærkt med en revnet fælg og kun forbremse, så jeg holder den for det meste under 40 km/t. Det er frihjul de næste 16 km, bortset fra 2 mindre stigninger.

Det er med en følelse af både lettelse og tilfredshed, jeg entrer receptionen. JEG GJORDE DET! På trods af alt.

Må straks have en cappucino, og her er der jo refill.

Kl. 13.40 er vasketøjet i maskinen, og solen skinner - endnu. Det varer ikke længe, men sovepossen kan da lige nå at blive luftet.

Her skulle temperaturen for nuværende være 15 gr. til forskel fra Reyðarfjörður, hvor jeg kommer fra: 10 gr.!! Altså: vil du til Island så tag til Egilsstaðir - og bliv der.

Nu fx er solen kommet igen - godt for vasketøjet - men inde over højlandet, hvor solen ellers skinnede, ser det nu mørkt og regnfuldt ud.

Jeg spørger pigen i receptionen - her er de islandske - hvad man kalder den lette regn, me normale dråber, der bare falder meget spredt. Den regn, der har fulgt mig overalt i landet. Hun mener, det må være "skurir", men de HAR mange ord for regn og særlig sne - som på Grønland.

Jeg får nogle flere nuancer   på skolesystemet. Hende jeg snakker med læser på University of Iceland, som er under staten. Der koster det 75.000 is.kr. (5.000 d.kr.) om året at gå, men på private institutioner som University of Reykjavik er vi oppe på beløb som 250.000 is.kr. (16.000 d.kr) om året.

M.h.t. "Mentaskola" får man tilskud til værelset, alt efter hvor langt væk man bor.

Det store aluminiumsværk, som skulle ligge herude østpå, ligger i Reyðarfjörður, hvor jeg lige kommer fra, bare lidt længere ude af fjorden. Det får strøm fra elværket ved den store dæmning Karahnjukar inde i højlandet, som bliver født af smeltevand fra Vatnajökull. Dæmningen blev delvis bygget med det formål. Indkomsterne fra alu produktionen - som også foregår i SV og som udenlandske selskaber står for, skulle i dag overgå indtægterne fra fiskeriet!

Særligt klima kræver særlige køretøjer

Kører ud for at se, hvordan man bor i Egilsstaðir og ender ved en skole, hvor der foregår noget. Indenfor er der lige nu konkurrence i kagebagning. Udenfor er der volley for 2-mands hold. Det er en tradition i området med en masse konkurrencer i en weekend i sommeren. Værten skifter, i år er det Egilsstaðir. Det er sports-og ungdomsklubberne, der står for det.

De to nærmeste hold var underholdende at se på

Jeg spiser henne i fælleslokalet (receptionen), da der er mikroovn, og jeg benytter lejligheden til at få noget andet end det sædvanlige. Da jeg kommer ud er det "skurir". Et kvarter senere er det holdt op - sådan da.

Kirken i Egilsstaðir sammenlignet med den i Stöðvarfjörður

Der kom en cyklist for at snakke med mig tidligere. En argentiner , der dog var bosat i Schweiz. Bagefter gav jeg ham min islandske müsli. Den var sgu' for kedelig. Ja, altså, jeg viste ham posen, og så sagde han, at det var den, han plejede at købe. Så kunne jeg jo godt være det bekendt.

Så bliver det ikke højere i Egilsstaðir, de allerfleste bor i villakvarterer

I morgen bliver jeg her. Mangler kun at skulle over bjerget til Seyðisfjörður, og færgen sejler først på torsdag.

33.81 km

lørdag den 5. august 2017

Island Rundt 36

05.08.17

Det er tåget til morgen, men allerede her kl. 8, er det meste lettet.

Men kl.9, da jeg kører, er den tilbage - tågen. På et tidspunkt kan jeg se en sandstrand nede til højre, men vejen stiger og stiger og sigtbarheden er ringe. Ironisk nok er der to udsigtspunkter, det ene med tavler, der fortæller om algieriske pirater, der kom til Breiðdalur i 1627.

Nu kan jeg skimte skummet på bølgerne nede på stranden.

Da man stadig kunne se lidt

Da jeg kommer rundt om hjørnet og ind i en ny fjord, kører jeg på magisk vis ud af tågen. Hele fjorden ligger blotlagt, men på den nordlige side hænger den næsten ned til havet. Her er så stille. En svag lyd af bølger mod klipper.

Island er i høj grad fuglenes land, særlig her øst på. Fugle, får og heste. Islændingene kommer først ind på fjerdepladsen.

Jeg kan se vejen bølge forude ligesom de andre dage. Midtvejs på den anden side ligger der en by, Stöðvarfjörður.

Byen på den anden side

Helt overraskende støder jeg her på Petra's stensamling. Keg har læst om den, men glemt det igen. Men her er den altså: Petra's berømte stensamling. Endnu én af de stærke kvinder, som jeg har indtryk af, der er mange af på Island. Én der gik sine egne veje. Den MÅ jeg se. Også i betragtning af, at det ikke er meget, der sker i løbet af dagen. Man kunne sikkert have fundet alle disse sten på Geologisk Museum, men det at én person har samlet dem gennem 80 år, er interessant. Petra døde i 2012, men familien driver stedet videre. Det er et af hendes oldebørn, der sidder i billetlugen. Næsten det hele er samlet lokalt. Før 1960 var der kun en grusvej til byen.

Både ude og inde var der sten

Kaffedamen er ikke direkte efterkommer, men hendes mand er. Jeg benytter lejligheden til at få noget at vide om Island. Man betaler for lægebesøg og hospitalsindlæggelse (første dag). Her er det i øvrigt lægen, der kommer på besøg i byen med mellemrum.

Petra's egen favorit - hvorfor er en længere historie

Der skal også betales for værelse og mad, hvis man skal på "mentaskola" - gymnasium - langt fra hjemmet. Og det skal man ofte. Hun synes, det skulle være som i Danmark. Har en søster i Hanstholm.

Mens jeg har haft denne dejlige pause med cappucino og hjemmebagte cookies, er solen kommet frem!!!

Mens solen var fremme

Da jeg kommer til den næste fjord, er der vejarbejde og overraskende nok, er lastbilerne på danske plader. Munck Asfalt står der på dem. Man sender vel ikke 4 biler til Island for at lave ét vejarbejde. De er nok fast udstationeret. Måske er det slet ikke islændingene selv, der har konstueret Ringvejen?

Ingeniøren var også med

Solen skinner, men inden jeg har fundet et sted at spise, er den gået væk. Der ER ingen steder, så jeg kryber i læ for den kolde vind bag en varde. Vinden er kold, men den er for en gangs skyld i ryggen. Hele vejen til tunnelen begynder, er den der som en god ven.

Tunnelen var også en god ven

Tunnelen, der sparer mig for 33 km uden om pynten, er 5,9 km. Den stiger svagt den første halvdel og falder tilsvarende den anden. Det hverken regner eller blæser. Dem kunne de godt have nogle flere af.

Man forstår godt, at de lavede en tunnel

Medvinden fortsætter frem til enden på den nye fjord, men så er der modvind de sidste 2 km til Reyðarfjörður.

Da jeg kører ind på campingpladsen, møder jeg tyskerne fra Reykjavik og Vik. Der er en plads ved siden af dem, siger de, og sådan bliver vi naboer for 3. gang.

Køkkenet her er meget lille. Jeg har måttet sidde ude og skrive på computeren, og nu er mine fingre stivfrosne. Der var oven i købet en anelse støvregn, men det gik. Til gengæld er der bad inklusive, og i følge pristabellen koster det kun 650 kr for pensionister.

Nu har jeg fået en plads stående i den ene af køkkenbordet, så nu skal der uploades.

68.60 km

fredag den 4. august 2017

Island Rundt 35

04.08.17

Det er en hyggelig plads. Fælleshuset er indrettet mod toiletafdeling i den ene side og køkken/spise og opholdsrum i den anden. Her bliver man bedt om at tage skoene af. Det er ret almindeligt i Island, særlig i hostel's. Tænker man på vejret, kan det ikke undre.

Her er mit telt og mine schweiziske naboer

Der er oplysninger på væggene som at man mener irske munke boede på Papey - en ø her ud for - allerede før vikingerne kom, at tyske handelsmænd fik tilladelse til at handle i Djupivogur i 1589 og at den højeste temperatur målt i Island er 30,5 gr. Det sidste virker ironisk, når man påtænker, at det nok er 6 gr. nu til morgen.

Men en dejlig HELT stille morgen. Skyet men...

Da jeg kom i går, så jeg hurtigt, at det ikke nyttede at starte med at lave mad, alle var i gang. Så jeg kaprede det eneste lille bord i opholdsrummet og satte mig med computeren. Da jeg så var færdig, var der plads, og jeg fik en sen middag.

Kom straks til at snakke med et ældre fransk par, der havde været her for 30 år siden. Den gang var der ikke regler for, hvor man kørte og sov. Nu havde de fået en bøde på 300 € for at parkere og sove uden for vejen oppe i højlandet. Politiet var kommet omkring midnat. De skal hjem med samme færge som mig. Kører i deres egen Pajero med snorkel og det hele.

Mens jeg snakkede med dem, hørte jeg godt dansk ude fra køkkenet. På et tidspunkt kom en ung mand og ville have mig til sætte hans oplader i stikket på gulvet, og jeg hørte hurtigt, at han var én af danskerne. Det viste sig at være to unge mænd - på cykel. Det fik vi os en længere snak om.

Inden jeg kommer af sted begynder naboen at spørge, om jeg taler tysk? Njahh... De er schweizere,og så hører de om min tur, og vi snakker om Schweiz.

Jeg har - desværre - opdaget, hvad problemet med bremsen handler om. Fælgen er revnet på langs et sted. Og presset ud af dækket. Det har jeg oplevet før, men da gjorde den det af sig selv. Denne gang har jeg hjulpet den på vej. Metallet i bremsen har gnavet en lille rille i fælgen, der jo i forvejen er slidt af mange års brug af bremsen.

Jeg har lukket lidt luft ud af hjulet for at mindske trykket på fælgen. Nu må jeg holde øje med det. Beslutter at standse og vurdere hver 10 km.

Så kører jeg.

Programmet er ret enkelt: ind i bunden af fjorden på sydsiden, ud igen på nordsiden, hen langs kysten og ind og lidt ud af en lille fjord. Så er jeg i Breiðdalsvik.

Vejen på sydsiden slynger sig op og ned og ud og ind. Ret stejle stigninger.

Sådan så det ud

Som om det ikke var nok, kommer det frygtede skilt: "Meltin ändar". Vi skal på grus. Jeg troede kun, det var vejen over Öxi, der var grus. Det er kilometermæssigt en genvej til Egilsstaðir, men ikke den officielle Vej 1. Ikke desto mindre: der mangler her 6-7 km i at hele ringvejen er asfalteret.... Skulle man lige til det, da landet kollapsede her for nyligt? Hvad er forklaringen ellers? 6 km ud af mere end 1000?

Da jeg ser nøjere på kortet, er der faktisk et pænt stykke mere, der mangler asfalt. 30 km vil jeg tro. Men den vej kører jeg ikke.

Så er der dømt grus

Cyklen overlever gruset og jeg er tilbage på asfalt. Vejen på nordsiden slynger sig lidt anderledes. Uendelige opkørsler og korte nedkørsler gentager sig igen og igen. Og så er det begyndt at blæse.

Dambrug på havet

Omsider ser jeg Djupivogur på den anden side af fjorden. Nu, hvor jeg har brug for en rasteplads, er der ingen, så det bliver bare til at sidde på en sten og spise frokost.

Modvind, opad bakke, grus, jeg synes, jeg har været alle Islands plager igennem, men det viser sig, jeg mangler én: Let regn. Og den kommer. Til gengæld er terrænet mere jævnt her langs kysten.

Den svævende færge

Jeg tæller ned fra 50 km. Endelig ind i den sidste fjord. Og endelig fremme ved dæmningen og broen over den sidste del af fjorden, og byen ligger lige derovre....

Så blæser det ude fra havet, og dæmningen er lang...

Nu sidder jeg med min kaffe i "The general Store", som er en traditionel købmandsbutik kombineret med et cafeteria. Teltet er slået op henne på campingen, der er MEGET primitiv, men med to opvarmede toiletter med varmt vand og en udendørs vask. Ingen bad, ingen køkkenafdeling.

Stadig meget ringe forbindelse.

70.18 km 

torsdag den 3. august 2017

Island Rundt 34

03.08.17

Jeg prøvede at tænde for fjernsynet her i opholdsstuen i går, i håb om at høre islandsk. Der var 2 kanaler. Den ene viste en nyere dansk film - tekstet. Den anden en amerikansk - tekstet. Så slukkede jeg.

Bliver nødt til at spise nogle skiver rugbrød med ost her, før jeg kører. 5.45 var jeg færdig med at sove og spiste morgenmad 6.15, så nu er jeg sulten igen.

Venter med at køre til kl.9, hvor Nettó åbner. Må lige have et par sidste ting, jeg ved ikke, hvor jeg ender. Til den første camping er der næsten for kort - til den næste for langt.

Kommer til tunnelen, min første islandske tunnel. Kun lidt over 1 km til gengæld går det opad fra min side, men med lys og plads til at køre udenfor højre stribe,  selv om der ikke er asfalt.
To cyklister kommer susende ned fra den anden side med lys på. Jeg har nøjedes med at tænde baglygten og sikret mig, at den ikke er dækket af noget.

Islandsk tunnel

Lige kommet igennem møder jeg endnu en cyklist, som viser sig at være en pige. Endnu én der cykler rundt alene. Jeg skal love for, at pigerne er kommet på banen her i Island. Hun har overnattet på Stafafell, den første.

Den passerer jeg ikke længe efter, det bliver ikke her og ikke allerede.

Bagbremsen går på værre end før. Formoder det er temperaturen. Kablet, som trods alt er over 1 m, trækker sig sammen i kulden. Og der er ikke mere at give af. Til sidst slår jeg bremsen fra. Jeg tror ikke, at den bliver lettere at træde, men bare det at lyden er væk....

Da jeg når hjørnet, Hvalnes, blæser det noget op.

En træt gammel mand

Den næste kyststrækning slynger vejen sig op og ned med smukke udsigtspunkter, og ikke længe efter, når jeg toilettet, der er på kortet. Her bliver det heller ikke. Klokken er endnu ikke 15, og jeg har sat mig for at køre helt til Djupivogur, som er en lille by. Om det så er lige over 100 km.


Op og ned - ned og op

Møder nye cyklister. Som ventet har de overnattet i Djupivogur. Bad koster 300 kr., men der er en fin køkkenafdeling og ikke så overfyldt.

Jeg æder mig stille og roligt fremad, 70 km, 80 km...

Hundredevis af svaner - de ville ikke med på billedet alle sammen

Der kommer en rasteplads, og der holder en lille bil med danske nummerplader. To damer er ved at rigge til på bordet. Jeg kører hen og spørger, om det gør noget, at jeg sætter mig der også? De spørger, om jeg vil have kaffe?

Det var sådan set lige det, jeg troede, jeg ikke skulle have i dag. Ingen byer, ingen tanke, ikke noget som helst andet end natur. Deres tændstikker er blevet våde af sprit - det er en gammel Trangia brænder - så min lighter gør endnu en gang fyldest.

Og så har vi det ellers hyggeligt og spiser rugbrød med den leende ko og mine Oreo kiks. De er kommet med færgen her til morgen. Det er lige sådan en pause, jeg har brug for.

Nu mangler jeg sådan set bare at køre ind i bunden af fjorden og ud igen, men det er nok nær 20 km. Og det går op og ned, som dem jeg mødte, sagde. Den sidste del knapt så slemt som den første.

Endelig. Jeg mærker først udmattelsen, da jeg kører ind i Djupivogur. Der er et supermarked, og jeg må ind og have kaffe og en muffin før noget andet.

Klokken 18.55 er teltet oppe.

108.65 km

onsdag den 2. august 2017

Island Rundt 33

 02.08.17

Der er to tunge køretøjer, der passerer i nattens løb. Jeg vågner ved 4-tiden, og var jeg ikke allerede vågen, skulle jeg nok blive det. Gæssene på engen på den anden side af vejen giver sig til at skræppe og kort efter bræger et får vedvarende udenfor. Jeg tænker, det er på den anden side af hegnet? Det opgiver heldigvis også, og jeg sover videre til lidt i 6.

Det er vindstille og tørt. Eneste problem er at müsligrøden på blusset vælter, inden der er blevet tændt for det. Og dermed mister jeg mit sidste vand.

Det er der heldigvis råd for i Island. Det lille vandfald højt oppe på bjerget må jo sende vandet et sted hen? Og jeg finder kilden og får min grød.

Nu er klokken 8, og cyklen pakket og solen bryder igennem - dog ikke længe.




                  En vild fårejagt....                          ... og en afsluttet fuglejagt - der går mange fugle til                          
Det bliver en formiddag gennem vekslende landskaber. Lange lige stræk. Bakkede stykker tættere på bjerget. Nye gletsjertunger viser sig. Man kan fra et sted her i nærheden komme på Jeep-ture PÅ gletsjeren.

Jeg skal bare frem til bjergene og så til højre

Et sted er der en p-plads, hvor man kan gå op på en bakke, og hvor tavler viser alle bjergtoppe og gletsjerstumper. Desværre er det ikke klart som på billederne, skyerne hænger lavt og skjuler det meste.

En af Skalafell's store bysbørn gjorde det mest i Köpmannahöfn

Höfn skal ligge yderst på den anden side af en fjord, så først går vejen af uendelige flade stykker ned i bunden af fjorden, så gennem et bakket stykke, før en ny uendelig lang lige vej, sender mig over på den anden side.

Så er der bare tilbage at køre 5-10 km ud langs fjorden. Vejen ender med at gå gennem et småbakket morænelandskab, som gletsjeren engang har dannet. Höfn forbliver til det sidste skjult bag bakkerne.

Endelig i mål - nu glæder jeg mig til østfjordene

Kører til hostel'et i håb om, at nogen er der og kan sige noget om ledige senge. Træffer en rengøringsmand af en slags (franskmand), og sørme om ikke han kan gå ind og se, at der var én ledig seng. Jeg skal bare book'e på booking.com. Det gør jeg og bliver lettere chokeret: over 7.300 kr., mere end det dobbelte af de første steder. Sådan er det på sydkysten.

Nu  hvor overnatningen er klar, kører jeg ud og ser på byen. Havnen er det største ved den. Er inde i info-centeret for at få varmen, når man ikke cykler, er 10 gr. ikke meget. Sidder ude og spiser frokost. Kører så rundt for at finde kaffe og ender i Nettó. Der er en automat, og man køber bægeret i kassen og evt. kager.

Sidder og nyder min Peter Larsen kaffe og skriver. Så køber jeg Nettó's gode müsli fra COOP og 2 cookies til senere.

Tilbage til vandrehjemmet og se, om der er mikroovn og vente på at check'e ind kl.16. Jeg sidder op ad en el-radiator.

Da jeg check'er ind, kan jeg ikke få mine 10% for at være medlem. Det er fordi, jeg har book'et gennem booking.com, og så skal de jo betale til dem. Jeg mener, at jeg bare skal have 10% af normalbeløbet, men det kan der heller ikke være tale om.

Det er en polsk dulle, der er manager, det gør mig ekstra tosset. Jeg kan ikke få ejerens tlf.nr., jeg kan kun klage til HI Hostel, Iceland. Og det vil jeg så gøre. For princippets skyld.

58.24 km