Han nåede færgen....

 Jeg rejser frem og tilbage til Bornholm hver uge. Næsten altid med DSB. Der kan jeg få en billet, der gælder hele vejen. Bus til Køge station, s-tog til Hovedbanen, Øresundstog til Hyllie station, Pågatog til Ystad, færge til Rønne og endelig bus til Aakirkeby. Alt sammen til 111 kr for en 65-billet. Det kan ikke gøres billigere.

Til gengæld KAN der være udfordringer undervejs.

Nu i mandags skulle jeg med 16.27 fra Hovedbanen. Så går jeg ud af døren 15.03 for at nå bussen 15.14. Om alt går vel, kan jeg så nå et tog FØR på Hovedbanen og dermed også i Hyllie. Det giver lidt mere ventetid i Ystad, men hellere være på den sikre side….

Nu SKER det at den første bus er forsinket, men chaufføren når næsten altid at indhente det forsømte. Nu skal der kun være 2 min til s-toget kører efter planen, men det er sjældent det fejler.

Men det gjorde det i mandags. Da vi nærmede os stationen, kunne jeg se s-toget forlade perronen. Nå, så når jeg bare det tog, jeg egentlig skulle med. Men så skal der heller ikke gå noget galt – og det plejer der heller ikke.

Allerede på perronen i Hyllie gjorde de opmærksom på, at toget kun kørte til Svarte, og at der derefter var togbusser helt til Simrishamn. Hmm. Det lød ikke godt, men vi må se….

I toget var jeg inde for at se, om Skånetrafikken havde et bud på, hvornår jeg ville være i Ystad. 18.15. Bussen skulle køre 18.00, og Svarte er sidste station før Ystad. Der er vist 8 km. Det lød lidt betryggende. De lukker for adgang til skibet 10 min før afgang, hvilket ville være 18.20, og man skal stort set bare over sporet, så er man i Terminalen. Snært men muligt. Hvis altså….

For en sikkerheds skyld ringede jeg til Bornholmslinjen og fortalte, at jeg sad i toget og at der var togbus MED den usikkerhed, det nu giver. En ikke særlig imødekommende dame. Jo, de var adviseret i Ystad, om at der var togbusser. MEN, pointerede hun, færgen skulle jo sejle til tiden. Med andre ord: man venter ikke på en enkelt sk… togpassager. Det var jeg nu heller ikke i tvivl om.

Nå, vi nåede til Svarte 17.55. Jeg har prøvet det før, så jeg vidste, hvor jeg skulle hen. Men de var også bare at følge strømmen. Alle busserne til højre kørte over Ystad blev der sagt, da jeg spurgte. Det hele var nydeligt linet op. Jeg tog den forreste. Vi kørte præcis 18.00, alt gik efter planen.

Allerede 18.12 ankom vi til stationen. Min bus kørte desværre LÆNGST frem på busholdepladsen, så der blev det stykke ekstra at gå tilbage… men 8 minutter….. a piece of cake.

Indtil jeg kom til overgangen over sporet. Den var spærret. Effektivt. Man arbejdede på sporet. Forbudt. Livsfare. Da havde jeg allerede overvejet, hvordan jeg skulle kravle over hegnet, og OM jeg kunne. Nu opgav jeg det. Der henvistes til nogle gadenavne, hvor man skulle kunne krydse sporet. Jeg havde ingen anelse om, hvor de var.

Bagude skal man helt ud til, hvor bilerne drejer – og DET er langt – så det måtte være videre frem…

På vejen – i løb – råbte jeg til en dame, hvordan man kom over på den anden side, og hun bekræftede, at det var længere fremme. Helt fremme ved det næste trafiklys.

I mine velmagtsdage kunne jeg løbe en kilometer på 5 min – det kan jeg ikke mere. Slet ikke med 6 kg på ryggen. Og der var vel lidt over 1 km i alt. Jeg satte min lid til, at personalet var orienteret og gik lidt for at få vejret.

Så løb jeg igen.

I ankomsthallen bliver jeg bare vinket igennem, da jeg viser billetten, så det er bare fuld gas frem og op ad trapperne. Men døren er lukket. De har allerede lukket. De venter ikke, selv om klokken vel ikke engang er 7 min i halv.

Så er det, jeg ser, at der er et håndtag til nødåbning. Man kan åbne den første dør – og også den næste – og så er det, at den tredje er uhjælpelig låst – og de to første er smækket bag mig, så jeg nu er låst inde som en løve i et bur.

Jeg hamrer på glasset og råber…. Lige meget hjælper det, her er ingen i miles omkreds.

Så er det, jeg ser endnu en dør lidt ude af den lukkede sliske til højre. Dér er der en trappe ned til kajen. Og døren kan åbnes fra denne side… Trappen er glat, men det lykkes mig at blive på benene og krybe under spærringen nederst. Det er ikke nogen autoriseret adgangsvej….

Jeg styrter hen ad kajen mod rampen til bilerne. Jeg ER faktisk én gang før kommet den vej ombord, men da blev jeg vist igennem af personalet af en anden dør, de kunne åbne.

Jeg registrerer, at waterjet’sene allerede er i gang.

Da jeg når frem til broklappen, har de allerede lukket portene oppe på skibet, men der er grønt lys på klappen, så jeg løber videre op ad klappen, mens nogle skoleelever et sted oppe på skibet hujer og hepper på mig. Jeg vurderer, at jeg vil være i stand til at klatre over, hvis der ikke bliver åbnet….

Men det bliver der. Der er utvivlsomt kameraer overalt her bag til. Jeg bliver taget i forhør. Har jeg billet? Selvfølgelig har jeg billet. Og jeg viser den. Ja, egentlig skulle de jo tilkalde politiet. Det gør du bare, siger jeg. Jeg føler mig på sikker grund. Jeg ER ombord på færgen, og jeg har bare gjort, som jeg skulle. Jeg blev jo vinket igennem…. Så tog jeg måske sagen i egen hånd efterfølgende, men det følte jeg mig tvunget til. Han snakker videre om terrorisme, og jeg kan da godt se, at jeg mageligt kunne have haft 6 kg sprængstof i min taske. Men så havde det vel været nemmere, bare at gå ombord sammen med de øvrige passagerer?

Jeg bliver sluppet løs og bevæger mig op. Nu er min faste plads garanteret taget… Ganske rigtigt, men tilbage står:

Han nåede færgen….

Hjemtur gennem Sverige

 Aakirkeby 15.09.21

Efter mine ture på cykel og i bil til henholdsvis Nordtyskland og Frankrig, var det tid til at få i det mindste én cykel og en hulens masse vasketøj hjem til øen.

Satsede på at være på Hyllie St. omkring kl. 13, så ville der være tid til nogle afstikkere før færgen sejlede kl. 18.30. Med S-toget til KBH og så Øresundstoget. Missede lige præcis et s-tog i Køge og derefter et Øresundstog på KBH. Men jeg kunne dog stadig starte i Hyllie 12.56.

Google foreslog 3 ruter. Én ned til sydkysten - den kender jeg for godt. Én ad 101'eren som er den jeg normalt kører, da den er hurtigst, og én nordligere rute som så ud til at blive for lang.

Altså stykkede jeg min egen sammen, ved at lade Goggle lede mig i mindre bidder. Først krydser jeg jernbanen og motorvejen ved Svogertorp St. Engang var det her, jeg stod AF toget.

Det ER Skåne - ikke Frankrig

Kørte den sædvanlige vej til 101'eren, men så lod jeg ellers Google lede mig mod Svedala. Passerede noget de kaldte en BIO-landsby. Ud over de tamme dyr og de vilde børn - som jeg nu ikke så noget til, børnene var nok i skole - tror jeg det gik ud på, at alle husene var bygget af genbrugsmaterialer. Man havde endda snydt lidt og fået de pudsede mure til at se ældre ud. Og der var spækket med solceller overalt. Men et interessant initiativ.

Også vejen var "BIO"

I Svedala stod toilettet stadig på torvet, så det benyttede jeg mig af og spiste også lidt.

På det næste stykke kunne jeg se, at Google ikke var blevet klogere siden for nogle år siden. Den ville stadig have mig ud på E65 et stykke vej, og der er cykling som bekendt forbudt. Men jeg huskede en skovvej, jeg fandt dengang, der løste problemet. Det viste sig nu ikke at være præcis det samme sted som sidst, men jeg fandt alligevel en sti på kortet, der kunne bruges. Det viste sig at være lige efter motorvejen slutter og der kommer en rasteplads og lidt efter rundkørslen, hvor man kan dreje fra mod Sturup. Alt det kunne jeg nu betragte "indefra". Her ligger også Börringe Kloster, som jeg passerede.

Nu prøvede jeg, at bevæge mig syd om Skurup mod Skivarp, der ligger på 101'eren. Til venstre ad Fogdebäcksvägen og til højre ad Havgårdsvägen. I Norra Grönby blev jeg vist ind ad en lille grusvej, hvor der lå nogle små husmandssteder. Her kørte jeg en gang forkert og ned til et hus, fordi jeg ikke kunne forestille mig, at det "den lille sti", jeg skulle fortsætte af. Men det var det. Mærkeligt nok passerede jeg en ung mand i træningstøj på stien, så jeg var ikke den eneste skøre skid, der på egnen.

Denne lille sti kom jeg ud af

Kom ud til en rigtig grusvej og nu gik det ellers op ad bakke, ned ad bakke, til højre, til venstre derudaf. Og det var ikke bare små bakker. Bortset fra Romeleåsen og Linderødåsen må dette være det højeste i Skåne. Det var også her i området, at en TV-mast og diverse vindmøller var anbragt.

Det var vist den sidste bakke

Klokken havde nærmet sig 16 og der var stadig 30 km tilbage ad hurtigste rute, så jeg besluttede, at vende næsen mod 101'eren. Jeg endte med at slutte mig til den i Östra Vemmenhög, hvor der er en gammel bro, jeg har kigget på flere gange.

Så var det ellers bare lige ud gennem Skivarp til 101'eren og 9'eren mødes ved Mossby Strand. Strandkioksen har nok kun weekendåbent på denne tid, den var i hvert fald lukket, men jeg blev og netop overhalet af en kvinde på en e-bike. Op i fart og hægte sig på. Og så gik det ellers med 25 km/t mod Svarte. Under normale omstændigheder kan jeg holde 20 km/t over længere stræk, men selv om vindmodstanden er reduceret kraftigt, SKAL der altså trædes - JEG har jo ikke nogen hjælpemotor.

Lige før Svarte besluttede jeg at "stå af", men hun skulle så heller ikke længere. Så kunne jeg i ro og mag - og god tid - trille de sidste 7 km til Ystad. Men jeg var godt brugt, da jeg holdt i bane 1 ved færgen.

92 km blev det til, da jeg endelig var hjemme kl. 20.50, efter et kort stop ved Netto efter en tykmælk og en yogurt.

Frankrig 2021 Dag 11

 13.09.21 Køge

Vi opgav konditoriet her til morgen. Klokken var blevet henad 10, så det var bedre at komme af sted.

Det gik noget lettere med at finde tilbage til motorvejen med frk. Google, og snart kunne vi indtage "belegtes brötchen" med ost og tomat på en rasteplads. Det er utroligt som tyskerne farter rundt i deres land sådan en søndag. Når man nu endelig stort set er fri for lastbiler, forstår de da virkelig at gøre livet surt for sig selv og os andre.

Man kan også lægge skylden på motorvejsnettet, det er jo de samme steder køerne opstår. På vejen mod Hamborg går vi fra 3 til 2 spor. 48 min ekstra i følge Google. Vi tog ikke tid.

Regnen kom og gik til ud på eftermiddagen. Det gik nådigt med at slippe uden om Hamborg, og så begynder man nærmest at kunne lugte Danmark.

Med det de kalder en åben retur, kommer man bare med den første ledige afgang, og vi nåede lige at trille ind som sidste bil på øverste vogndæk. Dansk færge, så ikke noget med mundbind.

Jeg har udskudt sidste tankning, så vi må lige en tur gennem hovedgaden i Rødby for at finde OK tanken. Google siger ganske vist, at den er lukket, men mig bekendt er alle OK tanke automater, så det kan vist ikke være rigtigt. Selvfølgelig ikke. Så har vi også set downtown Rødby.....

Passer på med de 90 km/t ved tunnelen ved Guldborgsund. Der blev jeg blitzet for nogle år siden, men så nu aldrig nogen bøde. Og så ville det jo være ekstra ærgerligt at få en nu.

Kører ind ved Brugsen i Herfølge og køber ind og lander omkring kl. 20.

Mission completed.

Jeg venter til tirsdag med at tage hjem. Skal cykle over Sverige. Fibernet manden kommer i ferielejligheden på onsdag. 

Frankrig 2021 Dag 10

Hotel Crede Kassel 11.09.21

Det regner kraftigt her til morgen, men bilen står trygt og godt i den underjordiske parkering og kan kommes til uden at blive våd. Det er heller ikke heldagsregn.

Morgenmaden begynder at ligne den hjemlige

Vi kommer af sted 9.45 og har turens længste etape foran os. Med frk. Google's håbløse franske udtale, bliver vi ledt ud af byen til motorvejen. Så videre gennem Jura bjergene til den tyske grænse. Regnen kommer og går her i de store bakker. Det sidste stykke til Tyskland er mere fladt. Store landbrugsområder, hvor regnen holder pause, og vandkanonerne står klar, de plejer at arbejde på højtryk, når vi kører mod Strassbourg, som ellers har været første mål på hjemturen. Men så er vi også kørt kl. 8 om morgenen og ikke 11.45.

I Tyskland er lørdags trafikken tæt. Vejen skifter mellem 2, 3, 2, 3 og endelig 4 baner omkring Frankfurt. Der er de samme vejarbejder som på nedturen. Som i Danmark er det en evig kamp at få udvidet motorvejs nettet, så det kan kapere den voksende trafik.

"Stau" med mellemrum, men den opløses hver gang forholdsvis hurtigt.

Lige før Kassel sætter vi frk. Google til. Men der skal bare et splitsekund til, så er man havnet i en forkert bane her ved afkørslerne. Jeg kan se, at hun nu vil have os tilbage til motorvejen og videre nordpå, til et sted, hvor vi både kan komme af, og derefter på igen - i den modsatte retning. Altså en "vending" på motorvejen. Vi adlyder og kommer på den måde helt til Kassel Nord, før vi kan vende og køre tilbage forbi Kassel Mitte til Kassel Syd.

Det er et mindre hotel i forstæderne. Frühstück? Leider nicht. Og vi bliver henvist til et bageri 200 m væk.

Da jeg skal låse bilen vil låsen ikke rigtig tage ved. Oplåsningen virker kan jeg høre. Hmm. Vi er godt nok snart hjemme, men alligevel. Dørene kan låses og smækkes men bagagerummet må stå åbent..... Jeg prøver naturligvis først med én dør, om jeg kan låse den, og bagefter låse op. Det ville være trist at have låst sig ude....

Så finder AM på, at vi skal gå en tur. Nå, jamen det er da herligt, lad os endelig det. Vi orienterer os lige omkring bageriet. Så kommer vi forbi en Burger King og hun finder på, at vi skal spise burgere. Nå, vi havde ellers købt fire sandwich vi skulle have spist på værelset, men gerne for mig.

Jeg synes det ser ud som om, de viser corona pas længere fremme i køen, men AM's telefon er gået død. Jeg overvejer, hvad jeg skal sige. I Frankrig havde hun ikke telefonen med et sted. Der viste jeg bare min og sagde, at hun havde glemt sin. Nå, det betød ikke noget.

Her er det falsk alarm og vi får vores to burger menuer med fritter og cola.

Så er der dømt burger....

Da jeg skal låse bilen endeligt for natten virker låsen igen - reddet af gong-gong'en

Frankrig 2021 Dag 9

 Besancon 10.09.21

Startede dagen med at gå ned til bilen inden jeg havde sat mine linser i. Som ventet kunne instruktionsbogens forklaring ikke bruges direkte. Der var noget, der skulle nærstuderes. Efter en rum tid gik det op for mig, hvordan det fungerede - og så gik det ret let - og vupti, havde jeg pæren i hånden.

Så kunne vi ellers gå i gang med at pakke det sidste. Kom af sted 11.15. Jeg havde forstået så meget af monsieur Franck's forklaring, at der lå nogle værksteder på vejen mod Seguret, og den mente jeg at kende.

Ganske rigtigt dukkede der et værksted op. "Avez Vous une ampoule comme ca?" Han tog den nærmere i øjesyn. Det er til en Skoda, tilføjede jeg. Det mente han, og forsvandt ud på lageret. Lidt efter dukkede han op med den ønskede pære og sagde et eller andet. Slog op i en stor håndskrevet bog, der åbenbart var prislisten. Huit euro.

Kort efter var pæren på plads og lyste!!!

Da vi havde kørt 5 minutter, var der noget, der ulmede i underbevidstheden. Jeg kunne ikke huske at have sat gummibeskyttelsen, der holder vand og andet ude, på igen.

Ganske rigtigt. Den lå pænt på karosseriet under klappen, hvor jeg havde lagt den. Så blev missionen da endelig fuldført.

Der var megen trafik på "Solens motorvej". Men folk var flinke til at holde sig omkring de anbefalede 110 km/t, så det gled lige så stille.

Først efter vi havde drejet fra før Lyon var der kø omkring nogle indfletninger.

Vi tankede ved Poulet de Bresse og jeg tjekkede Google Maps for muligheder. Den havde et kortere men tidsmæssigt lidt længere forslag, som jeg tænkte, jeg ville tage, hvis der tydeligt stod Poligny på afkørslen.

Det gjorde der, og vi kom ud på en N93, der skulle føre til Besancon. Her oplever man Jura bjergene bedre - med små landsbyer med 50 km/t med mellemrum. Mere anstrengende at køre her, men også meget smukkere...

Ved Besancon satte jeg frk. Google på og endnu en gang blev vi vejledt rundt i Besancon til vi ikke anede, hvad der var op eller ned. Kun at hotellet ikke var det ønskede. Hotel Ibis Centre Ville og ikke Hotel Ibis la City. Jeg havde taget Google's forslag og ikke lagt mærke til forskellen,

På'n igen. Jeg glemte vist at sige, at trafikken her klokken henad 18 fredag var intens. Det tog vel omkring en time at blive gelejdet til Hotellet, eller de to hoteller, skulle jeg vel sige. Endnu en tur over floden fik os til det rigtige. Der var vel højst en km imellem dem.

Så var vi her igen

 

Frankrig 2021 Dag 8

 Malaucene 09.09.21

Jeg havde så småt indstillet mig på, at vi hellere måtte køre hjem én dag tidligere end planlagt. Så da AM startede dagen med at sige, at hun ville ønske vi skulle hjem i morgen, lod jeg mig det kun sige én gang. "Ja, ikke hvis du bliver sur", tilføjede hun. Men det blev jeg ikke. Lad os for Gud skyld se at komme hjem...

Så dagen startede med, at jeg prøvede at book'e hoteller til hjemrejsen. Meget interessant. Da jeg ville book'e Ibis Besancon City, hvor vi boede sidst, endte den med en fejl, der gentog sig flere gange. Så prøvede jeg Kassel, og det gik godt. Det blev ikke AXXE med den defekte elevator. Så vendte jeg tilbage til Ibis Besancon. Stadig fejl. Næste blev at prøve på computeren på nettet (og ikke gennem booking.com's App). Det gik godt. Det interessante var, at jeg kom til at betale ca. 10 € mere. Altså FÅR jeg en økonomisk gevinst ud af at være "Genius"-medlem, som de kalder det.

Planen for dagen blev, at køre ud for at købe vin og derefter køre til det store supermarked i Sarrians og købe det vi manglede til aftensmad og turen hjem. Der var lavvande i madbeholdningen. Den stod på dansk rugbrød med ost til morgen og vi besluttede at spise frokost ude.

Det blev i Malaucene, hvor der var et stort cykel event under opsejling. Man var ved at sætte telte m.m. op på pladsen udenfor byen. Snakkede lidt med en belgier, der skulle være med. Han og konen havde hjælpe motor på. Vi blev enige om, at den nok var bedre end benene. Meningen var, at de skulle bestige Mt. Ventoux lørdag.

Da vi senere kom hjem, mødte vi vores hollandske naboer, der var på vej ud på cykel. Det VAR det sammen event de skulle deltage i. Altså var det alt sammen til fordel for ALS-ramte, som de tidligere havde fortalt. Da lød det, som om de bare havde lavet deres egen indsamling en mindre gruppe, men det var nok den måde, det var organiseret på. Ikke så fast en organisation som Rynkeby....

Der var ikke så mange hos Cave Gigondas på hovedgaden. Vi fik listen og fandt "Domaine Saint Damien Vielles Vignes" og "Domaine Grand Montmirail mon reve" på listen og smagte dem. Som sidste år var vi enige: den sidste var den, vi ville satse det hele på.

Ved siden af stod der et par, hvor hun talte engelsk med fransk accent. Så fattede jeg ikke, hun ikke bare talte fransk...? Men det viste sig, de var italienere. Deres accent er åbenbart nogenlunde den samme som franskmændenes. Og lidt efter snakkede de italiensk, for pigen bag skranken havde haft venner på Sicilien...

For en ordens skyld smagte vi lige på en anden vin i samme prisklasse. Den blev pure afvist, og så kunne jeg bestille 3 kasser Grand Montmirail 2018. Hun måtte lige havde det på engelsk, for at være sikker på, at hun havde forstået det ret. "Eighteen.... bottles....?. Det kan du lige regne med. Vi lignede åbenbart ikke nogen, der havde hverken forstand eller penge. Men hvad gør det, bare man har et visa kort.

Så kørte vi til Sarrians. Efter mange år hernede finder jeg fint rundt uden kort, og hjem kom vi da også, selv om der havde været en lidt kortere vej, fra Aubignan til Le Barroux.

Da jeg stod og efterfyldte olie og kølervæske kom Monsieur hjem fra arbejde med den store af drengene. Jeg fik fortalt, at vi kørte i morgen og betalt, hvad vi skyldte for rengøring og turistskat. Så øvede jeg ellers fransk. Det går meget trægt. Men jeg fandt da ud af, at deres varmepumper er luft til vand, for der ER faktisk centralvarme. Der er varme i gulvet overalt også i ferielejlighederne. Han er ikke blikkenslager for ingenting. De har også jordvarme. Om det var til det varme vand, tror jeg nok.

Der var gået en nærlyspære i højre side. Jeg prøvede hans evner på autofronten, men han mente, at det vidste de nok på værkstedet, der skulle ligge i Vaison, på vejen mod Seguret. Men nu ved jeg, at en pære hedder "une ampoule".

Fandt senere i instruktionsbogen hvordan man skifter den. Det er sådan en ståltrådbøjle, der skal løftes af efter, at man har taget et kabelstik af. Lyder simpelt, men det er jeg ikke overbevist om, at det er.

Fik stykket et fint aftensmåltid sammen med diverse rester suppleret med det, der manglede.

Bemærk vinen - den var dog fra supermarkedet.

AM er bange for at være her. Ikke om dagen, men når mørket falder på. Der er ikke nogen logik i det, men angst kan man ikke afvise. Hvis den er der, er den der. Det er for øde, siger hun. Sidst vi var her, var der ikke noget at være bange for, så det hænger sammen med sygdommen.

Jeg føler mig lettet over at skulle hjem. Glad for at vi trods alt kom af sted på denne sidste tur sammen. Glad for at den nu er ved at være ovre.

Frankrig 2021 Dag 7

 Malaucene 08.09.21

Vi havde aftalt, at vi i dag skulle køre til Gorge'en. Det er Gorge de la Nesque, der er tale om. En overkommelig tur på cykel, som vi har cyklet mange gange før i tiden, men de tider er slut. Nu bliver det bare i bil. Man starter fra Ville-sur-Auzon, hvor vi boede sidste år. Så stiger vejen nogenlunde jævnt de næste 10-15 km til man kommer til udsigtspunktet. Der må man så vælge, om man vil fortsætte ned i dalen på den anden side, hvor lavendelbyen Sault ligger, eller med det samme lade cyklen trille tilbage. Nogen kan gøre det uden at bremse en eneste gang, som ham jeg cyklede med sidste år. Ikke jeg.

Der var intet hastværk så formiddagen forsvandt, før vi kom af sted. Så havde jeg lige været ude at køre "runden". Den er 9,8 km lang og tager ca. 20 min. Det skulle give en gn.snitsfart på lidt over 28 km/t. Så har jeg også hevet efter vejret en del gange.

Tanken var at køre en ret direkte vej dertil, over nogle af de steder vi har boet tidligere og forbi supermarkedet i Sarrains på hjemturen. Som sagt så gjort. Vi tog vejen op over Col de la Madelaine (bare 350 m) forbi huset, hvor vi har boet to gange uden for Bedoin. Fra Bedoin mod Flassan. Vejen var spærret mod Flassan, men så er det jo godt, man kender en alternativ vej. Videre på vej op på bjerget drejer man fra i St. Colombe og kommer ad den vej også til Flassan. Her har vi også boet - sammen med en skildpadde.

Så gik det ned ad bakke til Ville-surAuzon, hvor vi boede på hovedgaden i nr. 20 og her fra begynder så vejen op gennem slugten. Den var blevet nyasfalteret. Hele vejen viste det sig. Den fineste sorte asfalt og nye trærækværker, der hvor man helst ikke skal køre af vejen.

Cyklister i grupper har det med at tro, at de ejer vejen. Det er ikke kun der hjemme. Vaucluse er lidt efter lidt blevet oversvømmet med cyklister de sidste 10 år og nu har el-cyklerne fået antallet til at eksplodere. På en smal vej med mange sving er de ikke nogen velsignelse....

Vi stoppede lige ved Belvedere. I gamle dage var cyklerne i mindretal i forhold til biler, I dag er det omvendt.

Gorges de la Nesque set fra udsigtspunktet...

...og den fine nye asfalt

Så kørte vi til Sault. Lavendelmarkerne var blevet høstet og gav dalen et mere almindeligt udseende. De var ret strikse med Coronapasset her, men jeg havde sørget for, at AM havde sin telefon med. De vil have en QR kode, de kan scanne.

Også Sault er ved at blive indtaget af cyklister....

Fik et bord helt henne ved muren med udsigt over dalen og spiste Spaghetti Carbonara. Så kan man også klare sig igennem resten af eftermiddagen....

Frokost i Sault

Da vi standsede for at drikke kaffe, viste det sig, at jeg havde husket det hele: termokande med varmt vand, kopper, teskeer, småkager. Der var kun ét der manglede: brevene med cappucino. Det må siges at være en eklatant fiasko.

Opgav at køre forbi supermarkedet, men tog en mere direkte vej gennem Modene og Caromb. Begge steder har vi boet.

AM var helt færdig, da vi var hjemme og lagde sig lige lidt, mens jeg tog et par baner i pool'en.

Frankrig 2021 Dag 6

 Malaucene 07.09.21

De har sådan nogle høje hovedpuder, sa jeg har forsøgt, at sove uden, som jeg gjorde tidligere. Men det har ikke været nogen succes. Nu tog jeg så og proppede puden i betrækket og - sov meget bedre. AM havde også sovet godt, selv om jeg nu kommer iu tanker om, at hun på et tidspunkt hev i mig og sagde: "Han er der!". Det var heldigvis gået i glemmebogen, og jeg valgte ikke at tage spørgsmålet om at køre hjem straks op.

Morgenens fund talte jeg ikke højt om - den blev bare ekspederet ud

Hun har senere i løbet af dagen sagt, at hun ville ønske vi skulle hjem i morgen, men synes at have indstillet sig på de dage, der nu er tilbage.

Jeg kørte for første gang en tur på raceren. Bare 10 km. En lille rundtur til hovedvejen, så mod Vaison, dreje fra mod Entrechaux og endelig tage den lille vej tilbage mod Malaucene. Hun havde låst døren, da jeg kørte, og var selvfølgelig på badeværelset, da jeg kom tilbage, så jeg måtte tilbringe 20 min på trappen....

Nå, vi kørte til marked i Vaison som aftalt ved 10-tiden. Der var straks tydeligt, at højsæsonen var ovre. Nok var der mange mennesker. men ikke så mange. Og det var til at finde en parkeringsplads.

Det er de samme ting de sælger år efter år, men vores behov ændrer sig. I år købte jeg to flotte viskestykker. Med Mt.Ventoux som motiv selvfølgelig.

Indtryk fra markedet - man er så vant til mundbind, at det ikke mere står der, når man går ind

Havde en hyggelig formiddag med at trave rundt og kigge. Belært af erfaringen startede vi med at bestille en stegt kylling og kartofler til afhentning kl. 12 ved en bod. Så mens vi sad med kaffen og spiste noget, jeg ikke vidste jeg havde bestilt, gik jeg lige 5 minutter og hentede kyllingen.

Planche mixte

Eftermiddagen tilbragte vi ved pool'en. AM havde sit besvær med at komme i vandet. Der er ikke  nogen trappe, kun to store trin (50 cm). Det gjorde for ondt i knæene, til at hun kunne sætte sig ned på kanten til en start....

Sikke en forestilling. Burde forefindes på video. Men en snedigt udtænkt løsning, der involverede en drømmeseng virkede, og det var heldigvis lettere at komme op end i.

Spiste så kyllingen til aften med en Seguret rødvin til og tomatsalat af de tiloversblevne tomater fra turen, hvor af der heldigvis var nogle af Bents fremragende gourmet tomater.

Frankrig 2021 Dag 5

Malaucene 06.09.21 

Der var en underlig lyd i nat. Jeg var vist endnu ikke faldet i søvn efter at have været oppe at tisse. Det lød lidt som når man krøller cellofan. AM hørte det og greb fat i mig. Hvad var det? Jeg stod op og gik en runde uden at blive klogere. Så langt så godt.

Men i morges startede AM med "Jeg vil ikke være her. Her er uhyggeligt", "Jeg vil hjem". Ret beset kunne vi jo godt køre hjem straks, men jeg ville føle mig noget loren ved det. Dels at have kørt SÅ langt for SÅ lidt, dels for at have betalt for en uge, og kun være der EN HEL dag.

Så jeg prøvede ikke at gå for meget ind i det. Slå det lidt hen.

Det syntes at virke. Vi fik spist morgenmad. Jeg havde troet, at jeg skulle have været tidligt til bageren på cykel, men da jeg var vågen kl. 6, var det dårligt lyst endnu, så jeg sov til over 8. Men vi fandt brødristeren og fik forbedret det gamle baguette en hel del.

Senere kørte vi til Super U i Vaison og fik købt det, vi ikke nåede i går. Det er aldrig nemt med disse kolossale supermarkeder. Man kan ikke altid se logikken og traditionerne for hvor ting anbringes kan variere fra land til land. Eks.: at finde et stykke sæbe.... at finde nogle hårspænder... at finde en opvaskebørste... at finde afspændingsmiddel.... salt til opvaskemaskinen....

Vi fik en mand til at hjælpe med "Shampoo til gråt hår", det VED jeg vi før har købt hernede. Det viste sig at hele den lange reol vi søgte på, kun var tilbudsvarer - "promotion".

Så det kan være svært at finde varerne, men at betale - det er nemt. Visakortet virker fuldstændig som der hjemme.

Jeg har aldrig før set en lignende vandhane - men manden er VVS'er

Første del af eftermiddagen tilbringer vi ved pool'en. Dvs. AM VED den og jeg I den. Det er knap så varmt som det kan være midt på sommeren hernede, men rigelig varmt.

Vi snakker om, hvad vi skal lave alle de dage, vi skal være her og jeg remser op: i morgen er der marked i Vaison, så skal vi op på bjerget en dag, så skal vi ud at købe vin... og så er ugen gået, før man ved af det. AM er ikke helt overbevist. Vi kan da køre op på bjerget nu, mener hun. Det synes jeg, er en god plan og vi kører. 

Fra Malaucene siden er der nu cykelsti i den ene side, til dem der kører op. Ikke hele vejen, men til Mt. Serein. som vel er 2/3 af vejen. Resten har til gengæld fået fin ny asfalt. Det er andet gear en del af vejen.

Lille bil - stort tårn

På toppen er der kommet noget mere parkering og trapper, så man kan gå helt op til observatoriet, hvor bilerne til gengæld er blevet forment adgang.

AM bliver i bilen. Det er for koldt. Hun har ikke fået en trøje med. Jeg synes ikke det er for koldt, så det har jeg ikke tænkt på. Det er ikke nemt, at rejse med en begyndende dement. Det er umuligt for mig, at forudse, hvilke problemer, der opstår.

Også hans velærværdighed var på vej op

Her til aften begynder hun igen: "Jeg ville ønske, vi skulle hjem i morgen. Jeg kan ikke lide at være her. Det er for øde. Jeg føler mig utryg. Det kan jeg ikke gøre for".

Jeg tror, jeg prøver at trække den nogle dage....

Frankrig 2021 Dag 4

Malaucene 05.09.21

Jeg kan kun være tilfreds med turen indtil videre. Mission completed, kan vi vel sige. Planen holdt og vi kunne under ingen omstændigheder have kørt længere hver dag. Jeg havde besluttet mig for, at det måtte blive sidste gang, vi kørte herned, og jeg er egentlig blevet overhalet indenom af tiden - og udviklingen.

Vi har snakket om at det er sidste gang. Det er for anstrengende synes AM. Og det synes jeg på sin vis også. Jeg pakker mine egne ønsker og behov ned, og prøver at gøre det så godt for hende som muligt.

Bortset fra et nyt stykke indpakket sæbe, som jeg ikke ved, hvor blev pakket ned (og et andet kan jo bare købes), synes jeg, jeg har haft styr på tingene og svar på rede hånd, hver gang der har været brug for det. "Hvor er nu mine piller?", "Har jeg også en kasse mere?", "Tog jeg ikke min taske med?".

Vi gik ind på en restaurant i Malaucene, for at spise en Café Ligeois og jeg havde ikke tænkt langt nok, da hun sagde, at hun ikke tog tasken med (med telefonen). Så jeg måtte sige til tjeneren, at min kone havde glemt sin telefon, men at jeg havde mit pas her - og viste ham det. Jeg HAR printet passene ud, men de skal ligge i bilen og ikke i min taske. "Egalement", tror jeg han sagde, "det spiller ingen rolle"?

Vi fik i hvert fald vores is.

Før det var vi ude på indkøb. Først kørte vi dog til P-pladsen i centrum af Vaison de la Romaine. Der ligger et turistkontor, og vi skulle have styr på, hvornår der er marked i de forskellige byer. Jeg husker stadig, hvor forbløffet jeg blev, første gang de pludselig kunne tale engelsk. Det er efterhånden mange år siden, men damen i dag, havde vist ikke været på kursus. Men vi fik, hvad vi kom efter.

Da vi nåede Super U, så vi, at de lukkede kl. 13 om søndagen. Og den var 7 min i. Ikke desto mindre lykkedes det, at finde de væsentligste ting fra sedlen, selv om de begyndte at slukke lyset næsten lige som vi var kommet ind.

Senere - efter frokost - var det så, at vi kørte lidt rundt i området: Malaucene, Le Barroux, La Roque Aldric, Lefare, Suzette, Malaucene.

Et view til "Les Dentelles de Montmirail"

Da vi skulle køre hjem, skulle jeg lige prøve at finde en alternativ vej, som jeg mente at huske fra tidligere. Resultatet var at vi endte i en blindgyde. Et sted, hvor man kun kunne komme videre i travesko. Jeg havde dog lugtet lunten undervejs, for man kunne se på omgivelserne, at vejen ikke kunne blive ved, og jeg har kørt der før på cykel.

Hjem kom vi - uden hjælp fra Google's kvindelige assistent.

En noget aparte handhane - men manden er også VVS'er

Frankrig 2021 Dag 3

 Malaucene, Vaucluse, France 04.09.21

Der var ingen indere til morgen. Helt almindeligt hotelmorgenbord som vi kender det. Man kunne selv tage, hvad man ville. Madeleine kager, croisant'er, baguette. Og så var der små skåle med noget müsli agtigt og lidt sukker? Jeg tog en skål og en lille yogurt og blandede det. Udmærket.

Vi kom ellers lidt sent op. Jeg vågnede kl. 4 og lå længe vågen. Så da jeg endelig faldt i søvn, blev den 8.15 før jeg igen vågnede. Så det blev en langsom start, der først sendte os på vejen henad 10.30.

Jeg havde ikke lagt nogen plan for vores tilbagevenden til motorvejen. Men da vi kom op fra P-kælderen var der et skilt mod Dole, der var den næste større by på ruten. Så prøvede vi at følge skiltene og kom også godt nok ud af byen, men de grønne skilte forvirrede mig. Normalt er motorvejsskilte grønne i DK og D men her er de blå. Der var imidlertid også grønne skilte med motorvejs signatur, så vi endte på hovedvejen mod Dole.

Der fik vi så til gengæld tanket på en automattank. Jeg er målløs!!! Tallene viste 16,54 km/l siden sidst. Jeg overvejede et øjeblik, om det var en forkert bon, der var kommet ud, men nej. Den var god nok. Så burde jeg snart have kvalificeret mig til en billigere grøn afgift!!

Vi fandt længere fremme via skilte tilbage til A36 og drejede senere fra til A49, som vi huskede fra dengang, hvor den var helt ny, og vi kørte der for første gang. Der var stort set ikke en bil på vejen. Nu var den stadig lidt mindre befærdet end normen.

Google havde forslag om en hurtigere men længere rute, men vi besluttede os for at blive på den vi kendte. Den hvor man først kommer ind på A40, der vist går fra Grenoble til Lyon. Så videre ad det der før kaldtes Rocade d'est, altså øst om Lyon. Det var vist her trafikken første gang gik i stå. Senere da vi var kommet ind på Autoroute de Soleil, hovedmotorvejen mod Middelhavet, skete det hele tiden. En motorvej med FOR mange biler har sit eget liv. Det er idioterne der styrer. Desværre. Når der endelig kommer skred i tingene giver de den hele armen. Og når tilstrækkelig mange får klumpet sig sammen i røven på hinanden, skal der kun det mindste til, at det igen går i stå. Og så kører harmonikaen ellers.

Ikke desto mindre når vi frem til Bollène og kører fra. Vi kører over Vaison de Romaine til Malaucene, så kan vi handle i Super U i Vaison.

Jeg husker vejen over Suze la Rousse, der ligner sig selv om end, der er kommet et par nye rundkørsler.

Jeg kører over Entrechaux, for der føler jeg mig sikker på vejen og 18.37 triller vi ind på grunden. Der er tilsyneladende ingen værter hjemme, men da jeg går op og tager i døren, og den åben, så vi bærer tingene op.

Ikke længe efter kommer værterne hjem, 19.02 for at være præcis. Jeg havde skrevet, at vi ville være der kl. 19, så det var jo pænt ramt. Men det er jo den anden lejlighed, vi har lejet! Nå, det var faktisk en fejl. Jeg blev via hjemmesiden overbevist om, at det var den dyre af de to, vi havde sidst, men det var det altså ikke.

Vores vært Franck hjælper med at flytte tingene over i den anden lejlighed, med "Balsalen" og hemsen.

Vores altan - med udsigt til en gammel Skoda under tag

485 km

Frankrig 2021 Dag 2

IBIS Hotel, Besancon 03.09.21

Til morgenmaden var der indforskrevet en ny inder. Og ganske som damen i receptionen havde forklaret, kunne man pga. coronaen ikke bare tage selv. Og udvalget var begrænset. Ingen yogurt, ingen müsli, ingen mælk. Men juicen var da i det mindste ikke fortyndet. Og cappucinoen så god som maskinen kunne lave den.

Vi tanker ret hurtigt for første gang. Jeg er ret stolt af mig selv. 15,31 km/l. Det tror jeg ikke, mange kan præstere i en 21 år gammel Skoda Oktavia 2,0. Hemmeligheden er dels ikke at køre for stærkt, dels at køre stærkt nok til at man kan glide ud og ind af indersporet og komme uden om lastbilerne. Men så tæller alle vejarbejderne også med, der må man kun køre 80.

I dag, hvor det går op og ned i Kassel bakkerne, kan jeg nok ikke holde snittet....

Ældre tørstig dame i skyggen ved motorvejen

Et af hvilene i dag er ved Frankfurt, hvor der er et udsigtstårn. Mærkeligt nok uden mennesker. Der er ellers mange, der ville have godt af at gå på trapper, efter at have siddet bag rattet en halv dag. Der er også elevator, men jeg løber op. Så må jeg også have mundbindet af, for at få vejret ordentligt. Der er en flot udsigt til nogle grimme højspændingsmaster. Og som en ekstra bonus ses Frankfurt's skyline i baggrunden.

Frankfurt - hvor jeg aldrig har været - i baggrunden

Vi kører i al ubemærkethed ind i Frankrig og begynder at skulle betale for motorvejen. I dag er der ingen betjening. Automater, der tager imod både mønter, sedler og kort klarer det.

Endelig kommer vi til afkørslen "Besancon Centre", hvor jeg slår damen til. Altså Google's vejviser damestemme. Hvad skulle man gøre uden? Livet er bare lettere med.

På et øjeblik er man fuldstændigt prisgivet. Aner ikke hvad retning man kører i eller hvorfor. Bare følg stemmen. Hendes franske udtale lader en del tilbage at ønske, men frem kommer vi. Uden problemer.

Det er først, da jeg er på vej ned i den underjordiske betalingsparkeringskælder, at problemerne viser sig. Jeg spotter en tysker foran mig, der ikke bare kan køre ind. Og bakker ud og hen på fortovet, dog sådan, at man godt kan komme forbi.

Ind i receptionen og høre. Man skal selvfølgelig først tjekke ind og betale for parketingen - og morgenmaden, hvis man vil have den. Så får man en 4-cifret kode, der skal benyttes. Så langt så godt.

Derefter tåger vi rundt i en kæmpe kælder for at finde opgangen. Finder en dør, en trappe og en elevator - der ikke virker. For fanden da.....

Går tilbage til bilen for at gå op ad slisken vi kørte ned ad. Og ser så skiltet med "Pieton". En ny dør og trappe og vi står i IBIS forhal, hvor der er rigtig elevator - der virker.

Vi spiser fødselsdagsmiddag i Hotellets Bistro, men ER det virkelig and, som kortet hævder?

Aftenstemning langs floden

Går en kort tur langs floden. Ser man bort fra Hotel Ibis' grimme futuristiske sportshal bygning, som falder helt udenfor, er byen pæn og hyggelig.

593 km

Frankrig 2021 Dag 1

 AXXE Motel, Kassel 02.09.21

Jeg vågnede 20 min før uret i morges, hvilket vil sige 6.40. Havde ikke lavet nogen plan for morgenen. AM's kuffert og min kuffert var pakkede og skulle bare lukkes. Vores rejsetasker til turen var også klar, bare toilettaskerne skulle pakkes færdigt.

Og så alt det andet som køletasken, men jeg vidste, hvad der skulle i den.

AM startede dagen med et: "Jeg ville ønske vi ikke skulle af sted...." Men det skal man ikke tage sig af, selv om jeg nåede at tænke: "Det bliver lange 14 dage... Hvad laver jeg egentlig her?

Det er som om hun lige skal løbes i gang om morgenen - og det skal helst ikke være for tidligt - eller gå for hurtigt, som det må i dag.

De kommer for at lave den endelige installation af det nye fibernet en af dagene, så en nøgle blev i går givet til naboen, der klarer resten. Men der skulle lige gøres plads ovre i hjørnet i stuen....

Ikke desto mindre var vi klar til at køre næsten en halv time før tid. Jeg har været med til at pakke det hele, så forhåbentlig har jeg styr på det hele - det er ligesom hvad der kræves, og det er jeg klar til.

Det eneste jeg på forhånd ved mangler, er det, jeg glemte at få med fra Bornholm, og det er det gode gamle Michellin kort nr.81. Det tror jeg ikke Google kan erstatte, men satellit mode skal lige forsøges. Jeg tror nu ikke stigningerne kan ses.

Det ser ud til, at vi kan nå en tidligere færge.... Jeg erfarer dog, at man ikke kan tjekke ind i de automatiske båse før tid. "Du har ikke booket til denne færge, vil du købe en ny billet?" Nej gu vil jeg ej - og jeg må bakke ud igen. En bil der er på vej bagfra finder hurtigt en anden bås.

Ovre hos damen, bliver vi sendt i venterækken, men der er ingen problemer, vi kommer med.

Det har været BLIKSTILLE indtil nu, og overfarten kan ikke mærkes. Er det et SKIB vi er på?

Det går planmæssigt fremad. Det går i stå ved et vejarbejde, der skulle lægge 15 min til køretiden, men vi har ikke travlt.

Det er som om tyskerne er kommet til at køre pænere. De eneste rigtig vilde kørsler ser vi efter et langt vejarbejde, hvor alle har måtte holde sig på 80. Da det så er overstået, SÅ bliver der givet los....

Uden nogle problemer når vi frem til motellet. Jeg har haft en forestilling om at det var sådan i amerikansk stil, hvor man kører hen og holder udenfor værelset. Vi skal bo på 4.sal. Eller det vælger vi, da der skulle være roligere end på 3.

AXXE Motel Kassel

Desværre er "der Fahrstuhl kaput". Jeg har en voldsom trang til at spørge, hvor længe det har stået på? Jeg tænker svaret vil være: "Det var før min tid...."

Der er ingen wi-fi og hårtørrer. Og heller ingen Hotel manual med flugtveje og den slags. Men ellers er værelset fint. Vi har endda balcon!!!

Man kan vælge at se til den ene side.... hvor naturen er blevet bearbejdet...

...eller til den anden, hvor den stadig findes i en lidt mere uberørt udgave

Damen i receptionen havde sagt, at man kunne spise i restauranten kl. 18.30. Meget præcis tidsangivelse?

Vi mødte op til tiden. Intet tegn på liv. Kun burger udsalget, der lå henne til højre havde gang i forretningen, folk kom for at tage med hjem. Efter par minutter over dukkede der pludselig en lille inder op bag skranken og vi gik nærmere. Det var indrettet som et cafeteria, hvor man kunne gå rundt og tage, hvad man ville have fra utallige montrer. Der var bare ikke noget. Kun drikkevarerne var linet op. Henne hos inderen kunne man så vælge mellem 5-7 forskellige ting. Vi valgte to forskellige snitzler.

De fik først et minut i frituren. Og så nogle minutter på hver side på panden. Endelig to skefulde sovs alt efter hvilken slags man havde bestilt. Jeg fik ingen sovs, kun en skive citron ovenpå. Det var "Wiener Art". AM fik sovs. Det var sigøjner udgaven. Og endelig pommes, der havde ligget i en anden friturekoger.

Fritterne var overraskende gode. Jeg tror ikke, jeg har fået bedre nogen sinde. Slet ikke bløde og slaskede, men sprøde som de skal være. Måtte nu hen til ham igen for at få noget salt. I sidste øjeblik, for nu lukkede biksen.

Sådan minimerer man udgifterne.

580 km

 

Hansestæderne 2021 Dag 6

Dalgasvej 8, Køge 28.08.21

Vi endte med at have en kontrovers med Restauranten på hotellet om maden. Vi ville gerne have grillet laks, som jeg havde set, man kunne få på menukortet, der lå på værelset. Vi fik laksen, men jeg syntes de grillede kartofler var lige lovlig melede, og kom så i tanker om, at der vist skulle være citronsauce til. Jeg spurgte tjeneren, om ikke der skulke være sovs til? Det benægtede han. Kommer med kortet (som er forskelligt fra det på værelset) og viser, at der ikke står noget om sauce.

Tilbage på værelset nager det mig - huskede jeg virkelig forkert? NEJ. Det står tydeligt på menukortet på værelset. Altså over for at brokke os. Det er et gammelt menukort på værelset, siger han....

Vi ender med at få 2 kopper tynd kaffe som kompensation. Ikke at det er noget, han tilbyder frivilligt.... Der er sandelig ikke megen service her.

Her til morgen bliver det kun værre. Der skulle være morgenmad 6.00 - 10.00 alle dage undtagen søndag. Vi har tænkt os at spise kl. 7.00, for vi skal nå en færge til Gedser 11.15 og der er 19 km i ukendt terræn - og det regner.

Da vi kommer hen i morgenmads salen er der på ingen måde stillet noget frem. Jeg spørger lidt ironisk ham, der pusler rundt i køkkenet, hvordan man tænder lyset? Det svarer han ikke på. Der er først morgenmad 7.30, fordi det er lørdag.

Tilbage for at tjekke med hotel manualen. Vi har ret. Vi opgiver at gå ned til køkkenmanden, han var ikke til noget, prøver i Receptionen i håb om at finde én, der kan tage ansvar.

Nej, damen kan ikke gå ned og tale med dem i køkkenet. Men det er sådan set rigtigt at spisetiden ere 6.00-10.00 om lørdagen, men de har svært ved at skaffe personale.... Jeg vil nu mene, at de HAR det personale, der skal til, han er bare stået for sent op.

Bent kører på med: "Wir haben ein problem. Wir haben eine Fähre zu erreichen!" Hvad der er sandt. Lige meget hjælper det. Der er heller ingen leder, der kan tilkaldes....

Vi spiser vores morgenmad kl. 7.30. Så begynder regnen igen for alvor. Og vejrudsigten er ikke for god. Regnradaren viser disse byger, som hurtigt kan ændre sig.

Det er vådt her til morgen

Vi venter en rum tid, til det værste ser ud til at være ovre - indtil videre. Så kører vi iklædt regntøj. Google har angivet to alternative ruter, der krydser hinanden ved et punkt, der formodentlig er en færge over vandet til den ene side og turen rundt om over land til den anden.

Tagrenderne trængte til renovering - eller måske bare rensning

Da vi ankommer til stedet er færgelejet der ganske rigtigt, men under ombygning. Indtil videre skulle færgen sejle fra et sted længere henne, men vi kan ikke se den, hverken på den ene eller den anden side. Og her er aldeles mennesketomt. Bortset fra en chauffør i en varebil.

Jeg går hen til ham og spørger på tysk, om han ved noget om færgen? Han giver udtryk for ikke at kunne sproget. Han er russer forstår jeg. Om jeg kan russisk? Meget, meget lidt viser jeg, og siger for at illustrere det: Privjet (hej) og Do Svedanja (farvel). Han griner og afslutningsvis siger jeg så spasibo og han svarer Pazjaulsta (jeg be'r). Det var min første samtale på russisk med en russer. Ha, ha.

Bent lægger regnfrakke sammen

Vi bliver overhalet af to andre hold cyklister på den sidste halvdel af ruten, men da vi for længst er kommet frem til færgen, kommer de først. Det må være cykelstien over Krummendorf, der har været en genvej.

Cykelstien gennem Krummendorf og videre

Fjernsynsmasten på vejen

Det er en hybridfærge, der først er inde få minutter over 11, men ikke desto mindre er losset og lastet kl. 11.15, så den kan sejle til tiden og være ovre 13.15.

Vi venter i havnen

Vi ville have taget toget fra Nykøbing hjem, men netop fra i dag er der indsat togbusser, og de tager ikke cykler med. Vi kunne formodentlig få cyklerne med den almindelige bus til Nykøbing, så vi ikke behøvede at cykle, men den kører først 14.52 og vil være i Nykøbing 15.37. Så er det lige så hurtigt at cykle. 

Der er vand i luften, men vi får kørt en god bid, før regntøjet må på igen.

Vi har besluttet, at efterlade cyklerne på Nykøbing St. og hente dem i morgen. Så kan vi være hjemme ved 19-tiden. Tager togbussen til Ringsted og et tog videre 18.23. Toget 17.49 kunne vi ikke få plads på.

Står af på Køge Nord og tager s-toget til Køge og skilles ved busstoppet. Der kommer en 102A om 3 minutter, som jeg gerne vil med, men Bent vil gerne slippe for at gå helt fra Primulavej, så han bliver og venter på 101A.

Og det var så DEN tur. Der venter forhåbentlig flere...

47,69 km 

Hansestæderne 2021 Dag 5

Casilino Hotel, Sievershagen 27.08.21

Man skulle skrive på en liste, hvornår man ville spise morgenmad. Kun 3 hold ad gangen og 30 min til at spise i. Det er ikke lang tid til dagens vigtigste måltid.

Gudskelov kan vi betale med kort. Visa vel at mærke og ikke tyskernes forbandede EURO card, som ofte er det eneste der tages imod.

Maria kirketårnet - uden kirke

Vi er lidt rundt i byen her til morgen. Maria kirketårnet, der ensomt strækker sig mod himlen. Resten af kirken blev formodentlig ødelagt under sidste krig. Skt.Nicolai kirken betaler vi 2 € for at komme ind i. Udefra så det vildt ud med 2 fag høje gotiske vinduer ovenover hinanden. Det er ikke mindre imponerende indenfor. 37 m til loftet i kirkeskibet. Rundetårn kan altså stå herinde.

Skibet i Skt. Nicolai

På torvet fylder de sand oven på brostenene. Det ser mærkeligt ud. Skal der lægges en ny belægning oven på? Bent spørger en ung mand, som ser ud som han har noget med det gøre. Nej, der skal spilles beach-volley på torvet i weekenden. På mandag skal det hele fjernes igen.

Der bliver hældt sand på torvet

Da vi kører ud af byen, ser alt nemt ud. Gerade aus.... Indtil cykelstien pludselig ender. Et kig på kortet og omgivelserne lader ingen tvivl tilbage. Vi er kørt forkert, men der har været nogle før os. Man skal forcere en vold ud mod hovedvejen - så hovedvejen - og endelig en vold på den anden side. Så er det muligt at komme videre i vores retning og støde til ruten længere fremme.

Man endte i en mindre sø på den anden side

Jeg når som den første over til volden på den anden side af hovedvejen, men det lykkes mig ikke at komme over. Der er for fedtet til mine sandaler. Så kommer Bent og skubber bagpå. Jeg glider igen og vælter til den ene side med cyklen. Det sker ikke noget. Jeg lægger mig bare ned og sviner mig til i mudder.. Ikke meget.

I andet forsøg kommer vi over. Jeg må lige hoppe over nogle store vandpytter for at få stille cyklen og hoppe tilbage, for at hjælpe Bent med hans cykel.

Vi fortsætter nu på små veje. Én af dem med gammel brolægning. Her i det gamle Østtyskland betyder det, at man ikke kan cykle på selve vejen, men må prøve at følge sporet lige udenfor vejen. Det er dog kun 4-500 m.

Typisk vej på landet fra DDR-tiden

Så bevæger vi os langsomt nordpå via forskellige landsbyer og kommer igen ind på ruten. Det har længe været tid til formiddagskaffe, men DET kan landsbyerne ikke byde på.

Det er den officielle Ostsee rute vi er tilbage på, og HER kommer der tilstrækkeligt med cyklister og andet godtfolk til at nogen gider åbne en cafe. I Blowatz er vi inde på Cafe 29, Alte Molkerei og får ikke alene kaffe og kage men også belegtes brötchen, det skal jo gøre det ud for frokost.

I Neubukow lykkes det at finde en pengeautomat (man indstiller bare kortet på det område, man vil søge i og skriver ATM i søgefeltet, så kommer der forslag op) og Bent får hævet noget.

Ingen kan være i tvivl om, at vi nærmer os et Bundestags valg

I Kröpelin er det blevet tid til eftermiddagskaffen, og mens vi sidder der, kommer veteran toget ind og holder. Vi havde godt begge set skinnerne og tænkt, at det var en sporvogn, men det er altså et rigtigt damptog.

Det er åbenbart ikke kun på Sylt, at stråtage er populære

Det har været modvind hele dagen, og på de åbne stræk kommer vi næsten ikke ud af stedet. Gennemsnittet her ud på eftermiddagen er 12,1 km/t. På stykket frem mod Bad Doberan, når vi nu at hente noget tilbage. Gn. Hastigheden stiger til 12,5 km/t

I dag er overnatningsstedet nemt at finde, det ligger simpelthen ved hovedvej 105 på vej mod Rostock. Et slags motel, hvor vi kan køre cyklerne ind og stille dem foran værelset, der er i stueetagen.

60,35 km  

  

Hansestæderne 2021 Dag 4

Pension Apostel Wismar 26.08.21

I går lykkedes det endelig at finde en kældernedgang på den anden side af bygningen, men den så ikke just benyttet ud og den udleverede nøgle passede heller ikke. Men havde han sagt noget om kælder....? Det var vist bare noget vi forestillede os, for sådan var det sidst.... Denne gang viste det sig at være et overjordisk langt rum. Faktisk ligesom i Greifswald for 2 år siden.

Nu er det en ny dag med sol og kun lidt blæst. Morgenmaden kommer i dag til næsten at ligne den derhjemme. Og vi tager hver et æble og en banan med fra morgenbordet.

Næsten som derhjemme

Med Google finder vi hurtigt på rette vej. Desværre er der ikke cykelsti på B104, i hvert fald ikke i starten. Vi har én gang før kørt uden cykelsti, og da kørte bilisterne pænt. Det bliver bekræftet nu. ALLE tager passende hensyn. Passerer i 1½-2 m's afstand, hvad der er behageligt. Holder sig bag os, hvis der er modkørende. Det virker som om, de har været på kursus i netop det for nylig. Og hvis de kan lære det i Tyskland, kan de vel også i Danmark - omend vi ikke er helt lige så meget tilhængere af Ordnung muss Sein, som man fornemmer regerer her i landet - endnu.

Huset med "Speckturm"

Det er et varieret landskab, vi kører gennem, mens vinden gradvis tager til i løbet af dagen. Vi passerer hurtigt den gamle grænse mellem øst og vest, og der er straks bygninger, der bærer præg af, at være fra DDR-tiden. Første større by i dag er Dassow. Vi har allerede kørt langs Dassow Sø et stykke tid. En sø, hvor et nærmere studie af kortet viser, at det slet ikke er en sø - den har forbindelse ud til Trave og dermed til Østersøen På strækningen langs søen ser jeg en stor fugl. Ikke en hejre eller en stork og heller ikke en rovfugl. Jeg tror, det var en trane.

Ved søen er der to betontårne. Man kunne tro, det var fugletårne for vi er i et Naturschutsgebiet. Men de kunne også være til at holde øje med evt. trafik over søen i DDR-tiden. Men nu ved jeg slet ikke, om søen var en del af grænsen dengang?

Vi kommer ind i byen fra si den op ad en stejl brolagt bakke. Alle gader er stadig brolagte, men fortovene er gode nok at cykle på. Vi må spørge os for efter en bager eller lignende, hvor vi kan få formiddagskaffen.

På et senere tidspunkt passserer vi et bemærkelsesværdigt gammelt hus, med noget, der minder om et kirketårn i den ene ende. Vi forsøger med Google's billedgenkendelse. Efter et par forsøg lykkes det. Det er et såkaldt "Speckturm", altså et tårn hvor man har hængt spæk til tørring.

Man ser efterhånden regnbyger i forskellige retninger, men ud over en advarsel i form af en slags byge på 5 min, der ikke for alvor gør én våd, bliver det ved skrækken.

Vi skal på et tidspunkt køre på en meget lille vej, jeg formoder det er en skovsti. Vi kommer også til den og den er virkelig af meget svingende beskaffenhed. Ikke desto mindre møder vi to biler - ingen af dem lokale.

Uden for lands lov og ret

og et kort stykke med den oprindelige overflade

Næste større by bliver Klütz, hvor der skal være et slot. Vi finder det og spiser frokosten, som vi købte på caféen i Bassow i form af to belegte's brötchen. Et med skinke og et med ost. Her vrimler det igen med turist-cyklister. Næsten alle formodentlig tyskere. Og de fleste på elcykler.

Schloss Bothmer

Ved slottet fik jeg en mail fra overnatningsstedet: Pension Apostel. De  skulle jo tjekke vores  coronapas, og da der kun er nogen om morgenen, beder de om vi ikke kan sende dem til dem? Det havde jeg meget besvær med. Prøvede at lave et skærmdump, men fik at vide, at det kunne den ikke, når der var personlige oplysninger. Bent kunne godt. Men når han sender et billede til mig på SMS, hvor bliver det så af. Og hvordan får man lagt det sådan, at det kan bruges til at vedhæfte til en mail?

Omsider lykkedes det og kort efter kom så mail'en fra overntningsstedet med forklaring på, hvordan man finder nøglen m.m.

Vi når omsider ud til kysten. Vinden er vokset til kuling og det ser ud til at regnen omsider er på vej mod os. I yderste øjeblik dukker et "Bushaltestelle" op. Netop som vi har anbragt os i det, lyder et højt knald og der ligger resterne af en gren, der utvivlsomt ville have ramt Bent, men nu i stedet ramte taget og splintredes.

Lille gren - stort brag

Efter 5-10 min kan vi køre videre. Men det er blevet koldere. Meget koldere. Koldfronten har åbenbart passeret. Det sidste stykke går heldigvis mest nedad.

Da vi når frem er det netop begyndt at regne og beskrivelsen er ikke helt en-tydig. Der er fire nøglebokse i alt, og alle må afprøves, før der er én der går op efter indstilling af den rigtige kode.

Man skal gennem en smøge og op ad en udendørs ståltrappe. Så gennem en dør og op ad en ny trappe, før værelse 4 endelig er foran én. "Jamen det er jo en suite, siger  Bent begejstret, da han træder ind.

Dagens overnatning

Sådan kan man bliver overrasket på de særeste tidsp unkter.

Under den obligatoriske dagen-er-gået-øl, ser vi Magnus Cort vinde endnu en etape i Vuelta'en. Og således opmuntretbegiver vi os ud efter tysk mad. Det første sted, ser virkelig perfekt ud, da vi kommer ind men - desværre - alt er optaget. Manden er dog venlig nok, til at anbefale et andet sted, der skulle have ledige borde. Han er også klar med et tlf.nr. men ingen af os har lyst til at prøve at ringe til et lokalt nummer i Wismar fra en dansk telefon. Så vi går der hen. Det begynder at regne på vejen.

De har heller intet ledigt og "Jeg kan jo ikke vide, hvornår folk går....". Det har han sikkert ret i, men netop da, er der nogen der rejser sig - og vi sætter os. Ellers skulle vi have været videre ud i regnen....

Det indre af Börners Nicolaiblick

Det er et spøjst sted. Et værtshus, hvor de også serverer mad. Kun hovedretter og ikke alt for mange af dem. Vi beslutter os for champignon schnitzel, som vi også havde udset os på forhånd på den anden.

Regnvåd gade en aften i Wismar

Det er ikke noget stort sted, men intenst og maden viser sig at være glimrende - nu har vi ganske vist også kørt over 60 km i dag.

63,14 km