Baltikum2019 Dag 9

11.05.19 Vilnius

Det er "bussiness as usual" her i Vilnius. Dels bor vi på samme hotel som sidste år, dels går vi ud og spiser samme sted som sidst. Dog først efter at have drukket de to øl, vi egentlig havde købt til pizza'en i går, og som jeg har kørt rundt med lige siden. Jeg syntes nok cyklen føltes lidt tung i dag, ha ha.

Vi får kartoffelmenuen som sidst. Zeppelinere, kartoffelpandekager, kartoffelpostej med bacon m.m. Vi kan ikke spise op, men øl kan vi drikke. Finder hjem og går omkuld kl.22. Og sover til henad 8.

Det er egentlig kun busser, der må køre i den retning på vejen mod stationen, og inden længe har vi en bus bag os og må sætte farten op. Hvad der kan være sin sag på denne brolagte, hullede gade. Toget til Daugavpils holder på spor 9 - længst væk.

Da vi er kommet ned ad nogle meget stejle slisker, viser der sig en rulletrappe oppe fra afgangshallen. Slisken op til perronen er lige så stejl og med rækværk, så man skal gå på trappen og trække cyklen inde på slisken. Ved at jeg går på slisken og skubber bag på, lykkes det at få Thomas cykel op. Min er det værre med. Jeg tror den er for bred, og desuden viser der sig at være elevator, men for kort til, at min cykel kan være der. Altså må den op på højkant og jeg må have fortaskerne af. Så lykkes det.

Jeg kamsveder, da jeg står på perronen. Det er virkelig blevet varmere i løbet af i går. På med taskerne igen, imens råber Thomas, at det er bagerst i toget.

Da jeg når derhen, undrer jeg mig over, hvor han er. Det er høj indstigning, så hvis en har hjulpet ham op og ind, kommer han vel og hjælper mig. Hvor fanden bliver han af.... Indtil jeg opdager, at han står i den anden ende og vinker. Vi skal køre i en anden retning end ventet.

Med hjælp fra en litauisk cyklist får vi cyklerne op og ind. De skal egentlig hænge, men litaueren mener ikke der kommer flere. Hans hænger allerede, og der er plads  til at hans kammerats, som står på senere, også kan være der. Så vores står bare og optager 4 pladser.

Det er skov, skov og atter skov, vi kører igennem. I timevis. De fleste stationer er nærmest trinbrædt'er.

Den ældre dame yderst ved vinduet viser sig at være ret habil til engelsk og bliver pludselig snakkesalig. I Sovjet-tiden var dette banen til Leningrad og mange - særlig jødiske - familier kom om sommeren og lejede huse i området omkring fx Ignalina. Børnene skulle væk fra den forurenede storby og have frisk luft og sol. Hun bor selv i Vilnius, er pensioneret, men har et hus i nærheden (1 km) af en af de byer vi holder i.

Det med at banen tidligere var væsentlig, får vi senere bekræftet. Det var en del af banen mellem Leningrad og Warszawa og Daugavpils, hvor vi jo skal til, havde også forbindelse til Riga. I dag er Daugavpils snarere en by, der er blomstret af.

Hotellet hedder Biplan og vi finder det nemt, for vi sov her jo også sidste år. Der er en smule væde i luften. Da hun har ledt efter min reservation nogen tid, finder jeg et reservationsnummer frem fra booking.com app'en . Det er slet ikke her! Der er to Biplan hoteller i byen, viser det sig. Hvem kunne ane det? Så vi må af sted igen. Dog under en km.

Vi tjekker ind og begiver os så af sted igen til Mark Rothko museet, som ligger i en del af det gamle fort, som vi kørte forbi i fjor.

Mark Rothko var født i Dvinsk (Daugavpils) i det gamle Zar-rige af jødiske forældre. Så derfor et museum her. Han emigrerede senere til USA og blev amerikansk statsborger. Museet består af 4 dele, hvor kun den ene er tilegnet Rothko. En anden er om en Boris et eller andet, som sammen med faderen overlevede koncentrationslejren, mens resten af familien gik til. Ikke særlig opmuntrende billeder. En tredje del drejer sig om en dansk grafiker sammenslutning. 

Da vi er blevet fyldt op med kunst, er det i mellemtiden blevet rigtig regn, og vi afventer i et par omgange vejrets udvikling.

Til sidst kører vi og tilbage i byen bliver vi enige om, at spise på vejen frem for at skulle ud igen. Klokken er også 18.

Samme restaurant som sidste år nede i en kælder. Det lyder af sport, da vi kommer ned ad trappen, og viser sig at være ishockey på den ene endevæg. Letland (vi har skiftet land) mod Østrig. Og det går op for mig, at det er VM, der er begyndt. Danmark er jo med!

Der er skruet lidt på priserne siden sidst, ser det ud til, men måske er det godt? DET er det. Det er nok det nye LETTISKE køkken. Lamb Rump Filet med nye kartofler og ærter. Det ser ikke ud af meget på den store tallerken, og er det vist heller ikke, men vi har ikke cyklet i dag. Det er dekorativt anbragt på tallerkenen. Kød, kartofler og ærter anbragt i en cirkel i ærtepure med tre halve løgskaller med mintsaucen. VIRKELIG lækkert. Men ikke mere end at vi også må have en dessert.

Tjeneren, der kan sit kram, anbefaler apple pie'en men advarer om, at det tager 25 min at lave den. Det tager vi med for i mellem tiden er der blevet slukket for hockey kampen og to guitar spillere er begyndt at underholde. Det er sådan lidt i spansk/brasiliansk stil, men jeg genkender numre af Sting, Clapton o.l.

Den dyreste men suverænt bedste middag indtil nu. Vi er blevet tørre og det er holdt op med at regn, da vi kører hjem. Letland vandt 5-2 og skulle jeg ikke allerede vide det, spillede Danmark uafgjort 4-4 med Frankrig og vandt efter straffeslag. Det er hvad tjeneren fortæller.

10,15 km