Klokken er 6.30, da jeg første gang ser på uret. Har ellers vendt og drejet mig 100 gange i løbet af natten. Underlaget er fint nok, men min krop bryder sig ikke så meget om det som tidligere. En svag støvregn sætter ind og bliver bare kraftigere, mens jeg kæmper for at tage mig sammen til at gå hen og tisse. Det har jeg skullet det meste af natten.
Kysten ved camping pladsen
En dejlig varme møder én, når døren åbnes. Den har de da i det mindste lukket. Lykkeridderne kørte ellers ræs på pladsen sent i går, og der larmende musik fra en åben bildør. Det var dog vist kun et halvt minut.
Vandet bliver varmt øjeblikkeligt, en herlig begyndelse på en tvivlsom dag. Der kom en yngre tysk cyklist i går - helt fra Helsinki - han havde haft medvind. Der er nogle, der kan! Var kommet med Travemünde færgen, som jeg skal med.
.
Jeg book'ede et hostel i Helsinki for de 3 nætter, jeg har der. Kunne have fået et billigere, men det var på pigernes sovesal. De ville måske blive sure. Denne her er blandet. Så nu skal jeg bare til Helsinki på 2 dage, som det hele tiden har været planen.
Det blæser i dag. Teltet når at tørre en hel del.
Det finske flag på lang afstand - det skulle være det største i Europa
Tilbage i Hamina (eller Fredrikshamn på svensk) beslutter jeg mig for lidt sightseeing, og nu ved jeg, at byen er grundlagt af svenskerne som en fæstning en gang i 1500-tallet. Resterne af det flere gange genopbyggede voldanlæg står her endnu.
Man havde lavet en teaterplads ud af fæstningen
Ved en gammel tank (militærkøretøj) kommer der et ældre ægtepar, der gerne vil i kontakt. Det kniber med det sproglige, men "flag" kan hun, og jeg så jo netop det kæmpestore finske flag vaje på flere kilometers afstand. De lærer mig at sige "god morgen" på finsk. Det er væk nu, men jeg har en meget god fornemmelse for tonen i sproget.
Jeg undrede mig over hagekorset - men det tyske vender anderledes, ik'?
Benene er ikke til angreb i dag. Dieselmotoren må gøre arbejdet opad. Det er dog, som om bakkerne er blevet mindre stejle, men længere. Et godt bytte. Og modvind nedad og mere rolige vindforhold opad, kan man ikke sige noget til. Helt slippe for vinden, kan jeg jo ikke.
Det begyndte at stå på svensk også
Kaffe og croissant i en kiosk ved Kotka.
Jeg undrede mig over noget gult i en hvid blomst - og den har fanget et bytte
Landskabet er meget mere fladt nu, men vinden... Der er perioder, hvor jeg helt har glemt den, og så pludselig.... Flere steder er det tydeligt, at der er tunneleffekt, hvor fx en gennemskæring af en klippe af hensyn til motorvejen gør, at vinden drejes lige i hovedet på mig, selv om jeg burde få den mere og mere i ryggen, eftersom min vej drejer op over motorvejen. "Min vej" hedder 170, der er den gamle hovedvej.
Mine tanker går til Jens Vejmand
Den HELT gamle hovedvej kommer jeg også til og ofrer 2 ekstra km for at se, hvad det er, der vises hen til. Så jeg tager "Gamla Vyborg vägen", og kommer til en bro, hvor den nuværende er bygget af Christiani & Nielsen i 1928.
Broen på den gamle Vyborg vej
Der kommer nogle uendelige bakker. Det ser næsten fladt ud, men stigningen er nok til, at jeg må ned på den mindste klinge. Jeg synes, jeg kravler fremad. Har længe haft Loviisa som mål for kaffe og kage.
Triller omsider lidt rundt i byen og min næse fører mig usvigelig sikkert til en turist info, som jeg tvivlede på kunne findes i denne lille by.
Jeg har ikke talt længe med pigen, før det er besluttet, at jeg bliver her. Det er øde strækninger til næste store by Porvoo (Borgå), der er næste mulighed, og dér er der 40 km til. Det orker jeg ikke i dag. Solen skinner, og jeg kan få set lidt på området, før regnen kommer i aften.
Så finder jeg "Kahvila & Teehuone" - Kaffe og te hjørnet, der også har dyre kager.
Dagens præmie
Skiltene (hvoraf nogle i morges også var på russisk) er undervejs begyndt at være finsk/svensk sprogede. 40% af Loviisa's befolkning er svensk-finner.
Da jeg er på vej til camping pladsen, ser jeg pludselig en turcyklist stå på fortovet. Han er hollænder, og lidt efter støder konen til. Det er begyndelsen på mit kendskab til Jos og Corrie. De har book'et et værelse på camping pladsen, jeg er på vej til.
I supermarkedet oplever at blive tiltalt på et sprog, der næsten er mit eget - svensk. Om hun kan hjælpe mig med noget. Jeg leder efter portions kaffepulvere. Som man kunne få dem i de baltiske lande. Men ikke her. Det er Finland. Senere kan jeg dog glæde mig over, at der står instant coffee i køkkenet, jeg bare kan tage af. Så får jeg alligevel kaffe i morgen tidlig.
Senere spiser jeg min mad sammen med hollænderne i dagligstuen og drikker nogle øl og snakker om cykler og cykeloplevelser. Han er også årgang 48 og hun er fra 50. De har mest cyklet i Europa, men lavet næsten samme tur som mig, blot har de været meget mere langs kysten på den russiske side.
Så først nu kl. 22.30 går jeg på kontoret.
75,35 km (med turen til købmanden efter øl)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar