Jeg lugtede til vandet, da jeg kom i går. Svag klorlugt. Så er det, der skal slås ihjel nok slået ihjel.
Pandekagerne jeg skulle bestille i går er med kød. Ikke æble som jeg bestilte. Jeg får også en kop kaffe serveret, jeg ikke har bedt om. Ikke at det gør noget.
Der er en forkærlighed for at bygge mure eller hegn om sin grund. Et nyere fænomen gætter jeg på. Dels så jeg nybyggede store villaer i Kingisepp næsten helt skjult af kæmpe mure, men på landet var det grønne pladehegn. Det starter men tilsyneladende med, og så følger renoveringen/ombygningen af huset senere. Det er nok de små 'garker', der gør sådan.
Her på hotellet er kiks og kager dukket op igen ved morgenbordet. Kaffen smagte ikke af mere, men der er pulverkaffe. Jeg begyndte med at sidde helt alene kl. 7.30, nu er her mindst 10.
Lægger telefonen til en sidste opladning, pakker cyklen og glemmer den - telefonen altså. Dog ikke længere end til det sidste tjek, før jeg kører. Har jeg nu alt? Og en lomme er tom. Så kom den også med.
Det er nogle utrolige huller der kan være i vejen uden at blive repareret. Folk kender dem.
Der kører stadig en del Lada'er rundt. En model, der vist hedder 2107. Der er ingen, der ser nye ud. Men her til morgen ser jeg en Lada 4 x 4. Hvad siger I så?
SÅ spændende var hovedvejen
Det er bare at følge vejen nordud af byen sammen med alle de andre mandag morgen. Profiterer af at kunne køre indenom bilerne, når køen går i stå. For det meste kører jeg så tæt på den hvide linje som muligt, helst indenfor den, men det er ikke altid muligt. Kræver megen koncentration.
Til sidst er vejen nærmest motorvej, og da har jeg det for mig selv i nødsporet.
Og SÅ spændende var "motorvejen" - men mere afslappet
Det er alt i alt en rædsom tur. På et tidspunkt på en bakketop ses det yderste Skt. Petersborg i det fjerne. Det er ikke just betænksomhed og hensyn, der præger trafikken. Som cyklist føler jeg mig som jaget vildt.
Jeg valgte at køre mod venstre for ikke at havne på rigtig motorvej - det var langt
Lærer nogle fiduser på vejen mod centrum. Hvis der er en fri højresvingsbane i et kryds, tager man den og kører frem og holder foran dem, der ellers holdt forrest. Sådan et sted holder jeg til venstre i højresvingsbanen, for at dem, der skal til højre, kan komme det. Da der bliver grønt, og jeg begynder at køre, kommer der én fræsende i højresvingsbanen for at køre lige over altså inden om mig. Jeg bander og truer, det bedste jeg kan.
Tiden tikker og kilometrene med. Jeg kombinerer mig igennem ud fra Google's 3 rute forslag. Til sidst passerer jeg endnu en gang en kanal, eller hvad man nu skal kalde den. Skt. Petersborg er jo egentlig bygget på nogle øer. På den anden side skal jeg til højre, og hvad ser jeg: cykelsti!!! Eller afmærkning skulle jeg måske snarere sige. Så er det bare at følge vandet, til jeg skal, dreje til højre. Desværre er cykelstien ikke én, der bliver respekteret af bilister. De holder der for et godt ord også turistbusser.
Mit hostel, der hedder Chickadee, er ikke et, der springer i øjnene. Jeg ved, det skal være halvvejs nede af gaden, men alligevel kører jeg for langt.
Da jeg endelig har fundet adressen i en mail, kan jeg finkæmme opgangene, og ser et diminutivt skilt. Ring på nr.4. Det er på 3.sal, altså det vi kalder 2.sal.
Nu hvor klokken er blevet 14.30 og jeg har været i bad, skiftet tøj og spist nogle af mine rester, sidder jeg og sover over dagbogen. De spiller Leonard Cohen, et af hans langsomme numre. Folk er meget reserverede her. Mange russere.
Må lige ud og orientere mig lidt i byen. Den er stor, så jeg tager cyklen, jeg er ikke bange for at cykle her, men det er jo mest behageligt at cykle, hvor man HAR plads, og ikke hvor man skal SKABE sig plads. Men jeg har vist også fundet CYKELSTIEN her i byen. På den ene side af vandet kører man i den ene retning, på den anden side i den anden.
Der er virkelig paladser, tårne og spir næsten ligegyldigt, hvor man ser hen. Er der et spir, der skal være gyldent, ser det ud, som om det blev forgyldt i går.
Jeg kører til turist info. Cykelkort? Glem det. Jeg tror, at jeg allerede ved mere om at cykle her, end hun nogensinde kommer til. Ser at jeg allerede har været på Nevskij Prospekt, den berømte gade.
Så cykler jeg langs Neva floden og ser over på Peter og Paul fortet med den bemærkelsesværdige bygning i midten. Det er vel en kirke? Spiret har jeg aldrig set magen.
Kører hjem og sætter mig på Cafe Buddy i gaden. De har cykelstativ. Nu skal det fejres, at jeg er nået frem. Cappucino og noget kage? Jo, chokoladekage med is. Fint. Da jeg har fået kaffen og der er gået 5 min, går jeg ind og siger, at jeg gerne vil have kagen til kaffen. Det kan jeg ikke, siger hun. Lige 5 min, siger den anden.
Da den kommer er det en dessert. Chokolade Fondant, som lige skulle laves. Ku' hun godt have sagt. Jeg nyder den ikke mindre. Så må jeg have en øl. Også her har Grimbergen fået benet indenfor.
Nu skal jeg bare have båret cyklen op, ud at spise og så skal jeg til ro. Kontorarbejdet er overstået her kl. 19.15
55,50 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar