Efter endnu en gang 9 tim søvn er jeg nede for at se til cyklerne her til morgen. De var i første omgang blevet henvist til gården bag hotellet, men da der var kommet en afløser til aften, forsøgte vi, om ikke vi kunne få dem indendørs. Så blev de sat ind på trappen i en opgang lidt henne i gården. Thomas havde været vågen i nat og ligget og tænkt, at hvis der nu boede en cykeltyv i opgangen, var det bare at åbne døren og trække cyklen ind.
De stod der stadig.
Ved morgenbordet er der den evige skærm, der drøner musikvideo'er ud i fjæset på én. En mærkelig skik, som følger én i alle de baltiske lande.
Her er en del russere på hotellet at dømme efter bilerne i gården. 5 store potente køretøjer på russiske plader. Og 2 hviderussere. Resten kan også være russere, for der bor bare 18% letter i Daugavpils i.flg. guidebogen. Den har ikke meget at sige om byen i øvrigt andet end fortet og Mark Rohtko. Og en enkelt restaurant forskellig fra den vi var på. Den kommer nok med i næste udgave: Nyt lettisk cuisine i Daugavpils.
Allerførst kom vi forbi fængslet
Vi får anbragt bagagen i et rum og kører ud i byen. Kommer noget uforvarende til "Church Hill". Først kører vi efter ét kirkespir, så dukker en anden - ortodoks - op, og så en mindre ortodoks. Og så er det søndag. Der er et mylder af gamle mennesker ved sporvognsstoppestedet - og der kommer stadig flere til. Øjensynlig fra én af kirkerne. Vi kører til den, vi først fik øje på. Den viser sig at være lutheransk. Der er øjensynlig gudstjeneste, så vi går ikke ind. Der er vist ikke så mange besøgende her.
Så er vi ved den katolske. Her er der stadig gang i den. Det var her de store masser kom fra. Selve messen er nok færdig, men en del mennesker deltager i fælles fremsigelse af noget, der vel er bønner og lovprisninger.
Ovre til venstre er der gang i skriftestolen. En række børn ligger på knæ i rækker fra begge sider. De kravler frem på knæ efterhånden. Det er en meget ung skriftefader, der tager imod bekendelserne.
Ellers kommer og går folk i en lind strøm. Går efter at have gjort korsets tegn et antal gange og en del er henne og kysse Jesus på fødderne i forhallen. De ser noget slidte ud hans fødder.
Så er vi i den lille ortodokse. Meget kort. I det øjeblik vi træder ind af døren, rejser en gammel dame sig og fejer os med en armbevægelse ud igen. Og følger os fejende med armene helt ud. Ikke nogle fremmede her.
Ikke bare måtte man ikke fotografere - man måtte heller ikke gå ind
Det går bedre i den store ortodokse, hvor der dufter af røgelse og er et stort maleri i loftet. Det er her, der er flest tiggere udenfor. Jeg giver 2 af dem noget. Det ligner mig ikke.
Der kører sporvogne - også i Riga
Så kører vi ud til Fortet og straks, vi kommer indenfor den inderste vold, møder vi gamle bekendte. De to unge mænd, der kørte med fra Vilnius i går og som hjalp os med cyklerne, da vi skulle af. De er litauere, men taler godt engelsk. Det bruger de måske også her i Letland, lettisk og litauisk er helt forskellige sprog. De blev også verfet ud af den gammel ortodokse kirke, som de kalder den.
Noget var ikke bare ubeboet, men også ubeboeligt
Mens der boede mennesker i andet
Toget til Riga går 13.10, så vi kører "hjem" til hotellet.
På vej hjem fra Fortet
Kommer planmæssigt med toget. Endnu en høj indstigning. Ikke helt så meget skov som i Litauen, men turen er ret søvndyssende. Vejret er fint undervejs, og først da vi når Riga, begynder det at se kedeligt ud.
Fra toget (med lidt reflekser)
Jeg genkender sliskerne, jeg skulle op ad sidst. Lige nu skal vi bare ned ad dem, og det er let nok.
Det er det hotel, jeg sov på sidste år, og jeg husker, hvor det ligger. Aleksander Czaka Iela, som man kommer til efter først at have kørt af en gade med M fra stationen.
Det er på 5. sal, men der er elevator. Og gården cyklerne kan stå i, er aflåst om natten.
Jeg har fundet navnet på den ret, jeg fik da jeg var her i 2004. Det viser sig dog at have været i Ventspils. Men det er fordelen ved at føre dagbog. På min hjemmeside kan jeg se, at den hed: "Jera gaja ar upenem". Den har den unge mand i receptionen aldrig hørt om, men han anbefaler et sted i den gamle by, hvor han mener, man kan få noget lignende. Han HAR prøvet at spise der selv.
Det viser sig, at være et sted under nogle skumle mørke hvælvinger i en kælder, hvor man serverer noget, der skal forestille at være middelalder mad. En af desserterne skulle være Frederik d. 5.'s foretrukne.
Vi vælger svineskank, som skulle kunne stille sulten for to ryttere. Der STÅR ikke noget med cykel, men det kan man jo selv lægge ind.
Et stk. svineskank til deling
Der er hvidløgsmarineret kål i to farver til og brød. For en gangs skyld ikke med kommen smag. Og så lidt revet peberrod. Smager fint, men stedet er lidt for turistet. Kommer til at snakke lidt med nogle danskere, der sidder ved siden af. Og har nogle andre danskere på den anden side.
Fra middelaldergangene
Vi håber, at okkupations museet er åbent i morgen, selv om det er mandag. Det mener Google, og Google er ofte ret klog.
19,62 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar