Baltikum2019 Dag 16

18.05.19 Kingisepp (Кингисепп)

Skulle jeg være i tvivl om det med olieskifferen, behøver jeg blot at se ud af mit vindue: "Museum of Oil Shale" ligger ved siden af.

Så er det Rusland, der står for døren. 82 km til Kingisepp. Der ser ikke ud til at være alternativer til E20, som 1'eren også hedder. Må have købt en ny solcreme, den medbragte er ved at være slut. Jeg skærer den op og får på den måde vristet nok ud af den til at klare dagen i dag, og tager resterne med til hvis nu....

Er på ruten 9.10. Det er bare ud af byen og på 1'eren, som nu igen er vokset. Der er også belysning på den. Ud af ingenting dukker der pludselig en fin cykelsti op lige ved siden af. Men autoværnet forhindrer mig i at komme derned. Da der kommer en udfletning, standser jeg, springer over værnet og ned til stien, hvor der kommer en dame gående. Jo selvfølgelig kan jeg cykle der. Men hvor langt går den, helt til Narva? Nej, kun til Johvi. Altså bliver jeg.

Det sidste kunstige bjerg - og en bred vej

Har lavet en liste med ting, jeg skal spørge om, inden jeg forlader Estland. Der er ikke nogen turist info i Sillemäe, så det bliver Narva. Men Maxima har de, så jeg får købt det fornødne inkl. et par solbriller til 6€. De havde også nogle til 12€, men det eneste par, der faldt i min smag, var gået lidt i stykker. Spiser en dough nut her ved springvandet udenfor. Jeg syntes kun, jeg hørte russisk her. Da jeg skulle skanne mine varer, gik der noget galt med bananerne, så jeg måtte have assistance. Hun skulle lige have den over på russisk.

Engkabbelejer i grøften

Jeg flyver nærmest det sidste stykke mod Narva. Den snorlige vej er gået over til pæne slyngninger.
7 km før byen kommer der cykelsti. Jeg får nu ikke kørt så langt i første omgang. Kommer til at se ned på det ene ben. Hvad er det? Føles nogenlunde som en flåt, men det ser blodigt ud.

Dér midt på cykelstien får jeg fundet pincetten frem og hevet i et eller andet. Det virker nu mest som hudtrevler. Hvis der har været nogen flåt, er den i hvert fald væk nu. Det må have været for lidt siden, da jeg var inde mellem nogle graner for at forrette min nødtørft.

En borg på hver side af floden

Finder turist kontoret og får svar på de fleste af mine spørgsmål. Der er over 90% russisktalende her inkl. hende jeg taler med. Der er også et minemuseum med noget under jorden. Det kunne jeg nu godt have tænkt mig at se.

Ved ikke om det ser lækkert ud - det VAR det 

Får mig en sidste cappucino og et stykke kage med hindbær, og så går det ellers hen til grænseportene . Jeg misforstår skiltene og står længe og venter foran en lukket port. Så kommer der en behjertet estisk grænsevagt. Jeg skal over til sideindgangen sammen med fodgængerne. Så kommer jeg ind i en bygning, hvor jeg viser mit pas. Bliver guidet ud gennem en dør. Nu skal jeg så gå over broen, før man når køen på den russiske side. Der er gitter og grøn plast på den ene side og plastik tag, så der er HELVEDES varmt. Så står man der. Køen avancerer kun langsomt, men det tager nok alligevel kun 15-20 min.

Her stod jeg længe og undrede mig

Først når jeg frem til døren. Der er ikke ligefrem nogen, der holder den for mig, men jeg kommer da igennem. Der er 3 luger, jeg skal kante cyklen rundt om hjørnet til venstre. Kommer så hen til en luge med en rødhåret dame, jeg giver mit pas. Hun åbner det og kigger mistroisk på mig, som om det umuligt kan være mig på billedet. Først én gang og senere én gang til. Hun har nok opdaget, at det er det samme gamle pasbillede, der sidder i visa'et og ikke et nyt. Men hun holder gode miner til slet spil. Så bliver der skannet og skrevet, og jeg skal skrive under to gange. Den ene gang er på den kvittering, jeg får, og som jeg skal vogte med mit liv, for den skal præsenteres for at komme ud igen. Ellers er det direkte til Siberien.

Ivangorod er ikke et sted, man føler trang til at opholde sig længere end højst nødvendigt, så jeg tager hurtigst muligt E20, så snart jeg har fundet hen til den.

Vejen til Kingisepp er dødssyg, nok mest fordi alle mine fordomme om russiske bilister bliver bekræftet. Man må køre 70 km/t og næsten alle kører over 100. Og der er nogle artige overhalinger. Men jeg holder mig udenfor den hvide linje og trækker ud i gruset, hvis jeg vurderer, det er klogt.

Gruset var ikke så ringe

Har problemer med at finde hotellet, og da jeg er der, ligner det ikke et hotel, men en boligblok langt nede af en lille vej. Man må hverken køre den ene eller den anden vej rundt om det, men når man alligevel gør det, viser det sig, at det ER et hotel.

Så er der ellers ingen problemer. Bare de får ens pas og kvitteringen, så de har noget at skanne, er de glade. Hvis man også betaler selvfølgelig. 2000 Rub, det skulle vist være 264 kr.

Værelset er fint. Kom lige til at lægge mig lidt på sengen og blunde efter bad og omklædning.

Man skulle kunne spise her, og de har da også et fint spisekort, der også er på engelsk. Spaghetti Carbonara ser jeg, det vil jeg have. Nej.... hun må lige ud i køkkenet. Nej, desværre, det kan ikke lade sig gøre i dag. Nå så må jeg have noget kylling, hvad er der til? Ja det skal man bestille særskilt. Nå, så vil jeg gerne have ris. Igen må hun ud i køkkenet. Nej, desværre.

Det er da nok det kedeligste måltid, jeg har fået på en restaurant. Men da appetitten ikke fejler noget, går det endda. Koster ca. 55 kr inkl. en lokal øl.

86,88 km