Regnen blev ved i anseelige mængder. Til sidst var der ikke andet for end at tage regntøj på, for jeg SKULLE i supermarkedet et par km væk.
Det var MINDST så stort som Bilka. Heldigvis taler alle engelsk, så man kan spørge sig for. Jo, müesli er vist nede omkring række 75. De havde Castello til 2€15, så det købte jeg også. Og yogurt.
Finland havde slået Rusland 1-0 og skulle spille finale mod Canada, så jeg kørte igen lidt i 21 for at finde et sted, hvor man kunne drikke en øl og se kampen sammen med finnerne.
Desværre nåede jeg kun at opleve skuffelsen, da Canada kom foran, og jeg havde besluttet kun at se første periode. Walter var ikke så meget til ishockey. Heldigvis kom finnerne igen og vandt, så jeg her til morgen, og hvor ville jeg gerne have oplevet stemningen i pub'en.
Da jeg var nede og gøre aftentoilette, var der allerede to, og da den ene var russeren, der indskrev sig før os, antog jeg, at den anden var hans ven. Da vennen spurgte, om jeg talte tysk, begyndte jeg at tale tysk med ham, og da vi havde talt nogen tid, siger jeg så: Warum sprichst du so gut Deutsch? Ja, ich bin ja Deutsch, svarede han. Aha....
Der kom endnu én på cykel i går. Walter blev ved med at snakke om hans e-bike. Det syntes jeg nu ikke det lignede. Så til morgen dukkede han frem og viste sig sig at være østriger. Det var ganske rigtig IKKE nogen el-cykel. Han var kommet fra Hamina, 111 km. Det er dér, jeg skal til, men jeg tager en anden vej, der skulle være kortere.
Det er de lange øde stræk i dag. Ikke meget kulturlandskab, mest skov men alligevel afvekslende og temmelig bakket.
Noget af dagens program
Jeg kommer til en seværdighed, der hedder Salpa-Asema. Det viser sig at være resterne af et stort fæstningsanlæg, der har løbet op gennem det østlige Finland bygget i forbindelse med krigen 1941-44.
Rester af fæstningsværket
Senere er der et mindesmærke, hvor det sidste slag i borgerkrigen i 1917-18 mellem de røde og de hvide fandt sted. I disse to ting har vi nok en del materiale til den finske folkesjæl.
Mindesmærket for det sidste slag i borgerkrigen
Når til et skilt med en kaffekop og dummer mig som sædvanlig. Der står en større gruppe mænd ved vejen, og jeg råber: Congratulations with your victory in the final match! De ser nærmest betuttede ud. Så siger én: Wir sie deutscher. Nå, det ku' jeg ikke se. Men så blev I jo slået ud i kvartfinalen.... Men Danmark kom ikke engang så langt....
Efter en croissant og en kaffe er det om at komme videre.
Når omsider til vej 26, der skal føre mig de resterende 50 km til Hamina. Der er cykelsti til en begyndelse, men snart bliver vejen smal. Heldigvis er der ikke så meget trafik, for to lastvognstog kan ikke passere hinanden og mig samtidig.
Mens der var cykelsti
Var der ikke bakket før, så bliver der det nu. Op og ned går det. Og jeg har det med at angribe bakkerne. Hermed mener jeg, at på bakker, der ser overskuelige ud, giver jeg den ekstra gas for et komme over i en fart. Jeg oplevede det tydeligt i går, da jeg kørte sammen med Walter. På bakkerne sakkede han agterud, og det var ikke bare, fordi han muligvis var lidt tungere.
Her regnede det bare lidt, da der dukkede en tunnel op
Og den forretning jeg har ventet på, kommer aldrig, så ingen brød til min ost. Jeg har heller ingen chokolade reserver, men to snegleagtige kager med salt karamel. Nu må den anden også lade livet. Sidder heldigvis i et busskur, da der kommer en byge.
Modvinden er kommet og gået, men hver gang den kommer, er det lige ubelejligt. Det er som om bakkerne flader LIDT ud her mod slutningen, men der har ingen søer eller elve været at køre langs med. Det er som om, vejen bare er kastet ned over landskabet.
Det var ikke mange vandløb jeg kom over i dag
De sidste km er hårde, men det gode er, at jo hårdere det bliver, jo kortere er der også igen. Ret tæt på Hamina er der nogen der vinker fra en tysk bil med BO nummer, og jeg synes, jeg genkender den fra Lappeenranta.
Og det var heller ikke mange klipper
Kommer til et supermarked, jeg må have en kold Cola. Det er ikke Prismo som sidst, men lige så stort. Men der er lidt begrænset, hvad de har af fødevarer. Finder aldrig noget brød, jeg vil have og heller ingen bananer. Så jeg må ind i et til.
Der er stadig 7 km til camping pladsen, og det er i den gale retning. Jeg kører af den, jeg mener er hovedgaden. Pludselig ser jeg et grønt turist info ved Spa Hotel. Og da jeg går ind, står tyskeren fra i går, ham jeg først tog for russer, der med kone og datter. Det VAR dem, der vinkede. Verden er lille.
Da de er gået, går mine sonderinger i gang. Det billigste logi booking.com kan tilbyde er 50€. Turistdamen, der også står i receptionen på Spa Hotel, tilbyder mig et værelse for 80€, det koster ellers 106. Ne-ej, det er over mit budget.
Jeg ser på vejrudsigten og beslutter mig for camping pladsen, så kan jeg evt. tage et værelse i morgen, selv om vejret skulle holde én dag mere. En væsentlig faktor er også, at solen er begyndt at skinne,
Så kører jeg mod Vilniemi. Turistdamen sagde, der var restaurant dér, for jeg kunne godt se, det var langt fra alfar vej.
Da jeg kommer derud, bliver der talt russisk! Det er også én i en russisk bil, der er ved at tjekke ind, men damen virker ikke finsk, kan tilsyneladende ikke engelsk, men der dukker en anden dame op, der mestrer tilstrækkeligt engelsk. Jeg ved ikke, hvad problemet er med ham russeren, men jeg føler det lettere uforskammet, at jeg bare skal stå og vente på at komme til at betale. Jeg er ikke kommet til Finland for at blive betjent af uforskammede russere.
Da jeg endelig har fået betalt og besluttet mig for en plads, går jeg hen for at se på køkken/toiletfaciliteterne. Der står 4 mand og ryger i indgangen. Der holder en estisk bil. Jeg synes ikke estere plejer at optræde provokerende, så jeg spørger, om det er dem, der kører bilen? Ja, det er det. Men du taler da ikke estisk? Nej, vi taler russisk. Vi er fra MInsk. Vi arbejder her. Den mest talende af lykkeridderne har også været i København. Det er ikke til at leve af lønnen i Hviderusland. Og Lukasjenko slipper de aldrig af med. Ingen demokrati. Ingen penge. Og det har de sikkert ret i.
Der var ikke noget mad at få, men nu har damen indvilget i at lave noget mad af noget frossen kylling og nogle frosne pommes frites. Gad vide hvordan det bliver? Og til hvilken pris. Jeg har bestilt det her til kl. 19.
Teltet fik jeg slået op, uden at der kom myg ind i inder teltet.
Da jeg kommer kl.19 har hun glemt alt om det. Maybe if you wait 10 min? Would you like some tea? Yes, that would be fine. Så nu har jeg fået et krus pose te og 6 småkager.
93.98 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar