Så gik Thomas for at nå sit tog. Klokken er lidt over 8. Han kører til Valga og fortsætter videre på cykel. Han havde nær glemt Garmin, der lå til opladning på gulvet. Jeg fik øje på den, da jeg kom tilbage på værelset, og nåede ham lige på den anden side af gaden.
Selv kommer jeg af sted 8.30. Følger bare pilene mod A1 mod Narva - grænsebyen. Kommer uden problemer forbi vejarbejdet, som pigen i receptionen talte om. Inden længe er der FIN cykelsti. Sammenlignet med danske forhold er det ikke mange cyklister, jeg møder på vej til arbejde, men det skal nok komme....
Et sidste tilbageblik på Tallinn
På et tidspunkt dukker et Maxima op, hvor jeg er i tvivl om, jeg skal dreje. Må hellere se at få købt ind. Da jeg skal betale, er der tomt i alle de betjente kasser, så jeg bliver nødt til at kaste mig ud i det. Skanne på estisk.... Nej maskinen kan selvfølgelig 3 sprog: estisk, russisk og engelsk. Det tager sin tid, men jeg klarer det _ uden hjælp!
Jeg burde have lavet mere research angående vejen, men det så ret enkelt ud. Nu er en søgning på "Estonian bicycle routes" sådan set nok. De nævnte cykelveje følger kysten, så meget kan jeg hurtigt se, og det er ikke med i min plan, så jeg må klare mig selv.
Finder op til og ud gennem et nyere industrikvarter. Og videre ned til 1'eren. Der er ikke noget motorvejsskilt og står ikke noget, om at man ikke må cykle. Men bortset fra det ER det ligesom en motorvej med nødspor og det hele. Så jeg kører i nødsporet. Det er hverken særlig behageligt eller kønt, så efter godt 5 km, forsøger jeg noget andet. Med det resultat, at jeg efter 3 km ender på lossepladsen - eller måske forbrændingsanlægget. Den store låge er ganske vist åben, men der er tegn i sol og måne på, at vejen ender her. Syntes nok også, at jeg blev passeret af temmelig mange skraldebiler.
Ja her er jeg da på rette vej
Da jeg kommer tilbage til "motorvejen", står der 17 km til Tallinn. Jeg har kørt 31 km.
Altså følger jeg nu A1 de næste mange dødsyge km. Endelig, med 8 km til Kolga, kan jeg dreje fra. Det bliver ikke længere, end at fortsætte på 1'eren. Jeg ender nok på 90 km.
Den nye vej er fin, og der kommer måske en bil hvert 5. minut. Holder frokostpause i et busskur.
Jeg troede den var død - men det var den ikke
Vælger at køre mod Kolga i håb om, at der er en cafe, men jeg finder ikke nogen. Til gengæld kommer jeg til en forfalden herregård, der er også et museum her.
En ung mand kommer slentrende. Da jeg tiltaler ham, virker han endnu mere tilbagelænet, end han ser ud. Men tale kan han. Jeg får ud af ham, at det moseområde her i nationalparken, som jeg har fået ordre på at se, hedder Viru Rapa. Jeg har ikke vidst, hvor det lå, men ved hjælp af navnet, finder jeg det på Google Maps. Skal dog køre nogle km i den forkerte retning, når jeg kommer til den store vej.
I den mystiske mose
Jeg cykler gennem skoven, da jeg kommer til det. Til der, hvor træbroen starter - det må man godt. Det er enestående. Absolut. Ekstra km værd. Går til udsigtstårnet. Eneste minus er, at min telefon begynder at genstarte, når jeg har taget et billede. Tegn på at den er flad. Men for ikke så længe siden, var den jo på 70%...? Den har det ikke godt.
Set fra udsigtstårnet
Jeg får sluttet den til power-banken'en, den kan lade den op på godt 1 tim. Og jeg kan jo godt bruge den imens.
Det er blevet en lang dag. Det ser ud til, at jeg snarere når 100 km, før den er omme.
Der skal ikke megen stigning til for at imponere en ester
Ved 17 er jeg der: Lepispea Caravan and camping. Receptionen er åben 8-9. Ud over nogle campingvogne uden beboere, holder der en finsk og en hollandsk Camper. Der er ét toilet og et køkken/badehus. Desuden Wi-fi, som jeg endnu ikke ved om virker.
Må lige dæmpe den værste sult med de to sidste berlinere, jeg købte 4. Der var tilbud. Efter et skilt jeg så, skulle man kunne spise i Voru 1 km væk.
Det viste sig at være løgn. Det sted der reklamerede, havde desværre lukket. Og det eneste sted, der så skulle have åbent, lukkede kl.19. Og det var hvad den netop var.
Det var ellers en sommerhus by, så ikke så underligt, at der ikke er meget gang i den endnu. Men supermarkedet HAVDE da åbent, så middagen kom til at lyde på en dåse sardiner i tomat med brød til. Den øl jeg havde købt i den tro, der stod Bock på den, stod der Rock på. Men den holdt da sine 5,8%.
Snakker med en finne, der også er ankommet på cykel. Han ville være taget over Skt.Petersborg, men kunne ikke få visum, så han er kommet med færgen fra Helsinki til Tallinn. Har været 2 dage undervejs.
99,4 km (inkl. middags research 107 km)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar