Der er en kæmpe toiletbygning her. 4 afdelinger, 3 for kvinder og 1 for mænd? Alt er på polsk, der kommer nok ikke mange udenlandske turister her. Jeg åbner ind til et aflukke: toilet. Det næste: toilet. Sådan bliver jeg ved. Der ER kun toiletter. Ikke én bruser. Når man så ser ind i aflukkerne, er der ikke toiletpapir. Toiletrullen finder man henne på væggen. Man tager altså den mængde papir, man mener at skulle bruge, med sig ind. Besparende? Næppe på papir mængden, men den store rulle, der sidder på væggen, er utvivlsomt billigere end det tilsvarende antal små, man skulle bruge. Det virker lidt som et levn far kommunist tiden.
Jeg fandt en låge i hegnet, hvor man kunne komme ned til stranden. Det er åbenbart der, man bader.
Jeg er vågen allerede kl. 5. Gik også i seng kl. 22. Der var det endda mørkt, men jeg stod og skrev henne på toilettet. Er vågen en rum tid, så da jeg vågner igen, er den 7.30. To timer til færgen sejler. Jeg ender med at springe kaffen over og begiver mig til færgen i rimelig tid. Der møder jeg et tysk par, der er på vej til Nordkapp. De er i tvivl om, hvilket skib det er, der sejler, men der kan jeg fortælle dem, at det er "Anita". De spørger efter et kaffe sted, og det kan jeg OGSÅ fortælle, men da jeg lidt efter støder til dem, er det ikke åbent endnu, så vi må tage til takke med et andet lige overfor.
Da vi kommer ned til færgen 10 min før afgang, er den ved at blive fyldt med skolebørn, men 3 cykler - selv tungt lastede - er der altid plads til, særligt da der også betales for dem. Han kører med en efterløber, så de har kun to tasker hver.
Jeg fik aldrig set nærmere på fyrtårnet i Kryniuca Morska - men her er det - i det fjerne
Og her er mine nye tyske bekendte
Vi falder fuldstændig i hak. Der er dels en slags broderskab blandt langturscyklister, dels, og det er nok en del af det, har vi de samme holdninger. De skal videre til Kaliningrad i dag, men bliver der så én dag, så måske ses vi igen. Foreløbig følges vi til Braniewo efter at have taget kirke komplekset i Frombork lidt nærmere i øjesyn. Jeg ved ikke præcis hvad alle bygningerne er til, men der må være både kloster og katedral.
Frombork i sigte
I Braniewo tager vi afsked efter udveksling af adresser. Hun lægger rute og billeder ind på noget, der hedder strava.com, hvor jeg får login og password. De skal være tilbage i slutningen af juli, så har de været af sted i 3 måneder. Bor til daglig i Dresden.
Et selfie i afskedens stund
Da jeg leder after en ny kop kaffe, finder jeg et turistkontor. Har man kendt magen, byen virker ellers ikke så stor, men den huser ikke desto mindre 18.000 indbyggere. Jeg har resten af dagen til min rådighed, så jeg må have noget at vide. Én af pigerne er engelsk talende, og da der ikke er camping her, har hun hurtigt fundet et pensionat til mig, jeg har ikke været der endnu, men jeg er ventet.
For 1 PZL kan man erhverve et kort over byen med alle seværdighederne. Det tager jeg, og så sidder jeg ellers lidt og skriver mens min telefon lader. Jeg glemte at sætte den til ladning i morges.
Nybygget gammelt blandet med helt nyt
Så får jeg udpeget et kaffe sted. Har tænkt kaffe og kage, men her har de kaffe og is. Og det er VARMT i dag. Starter med at spørge til den røde: Raspberry. Den lyserøde kan jeg selv tyde: rabarber stavet på polsk, og så er der endelig en hidsig grøn? Parsley, altså persille. Den må jeg prøve...! Det er lidt uvant, men bare det er koldt nok betyder smagen egentlig ikke så meget.
Jeg ser på bymur og kirker. Alle seværdighederne er kirker. Ikke en gang bymuren er regnet med. Det er også kun et stykke på 5-6 m der er oprindelig. Også denne by blev jævnet med jorden under sidste krig, og ydermere kom man hertil for at hente byggematerialer til at genopbygge Warszawa.
Fandt en seværdighed der ikke var nævnt - fængslet
Så finder jeg pensionatet. 70 PZL for et dobbelt værelse, pænt stort med eget bad. Jeg kunne også godt tænke mig morgenmad. Han er ikke til fremmedsprog, så jeg må have miniparløren frem. Jeg havde ellers lært ordet, men jeg glemmer dem igen. Sniadanie! Ja, så bliver det 20 ekstra. Altså 90 svarende til 170 d.kr.
Eneste minus'er er at brædtet ikke kan blive oppe, og at der ikke er sæbe i automaten. Har jeg overhovedet en sæbe med? Jeg husker ikke at have brugt den i Island, men sør'me. Et tidligere tandstikker etui med en lille rund sæbe.
Tænker jeg hellere må lave en upload nu, hvor telefonen virker igen. Jeg kunne ikke slå mit Hotspot til og heller ikke slå WiFi fra. Da jeg prøvede at genstarte, stod den bare og forsøgte at lukke ned i det uendelige. Jeg havde ikke prøvet det før, men det lod til at man kunne tvinge den til at genstarte ved at bare holde knappen inde længe nok. Som på computere.
Ud for at spise. Kommer af sted uden mit bykort, hvor restauranten er afmærket. Tænker at det må Google kunne klare. Den skulle hedde "Europa". Google finder den, men.... Det passer ikke. I rundkørslen er der ikke nogen restaurant Europa. Der imod en bar, der hedder Las Vegas.
Jeg kører hjem efter kortet. Der hvor mærket er, ligger der ganske rigtigt en restaurant, men den hedder IKKE Europa. Nå, skidt med det. Men her snakkes der ikke fremmede sprog. OVERHOVEDET ikke. Jeg kunne vælge noget tilfældigt, men tyr til en anden mulighed. Der sidder en mand og spiser noget, der ser godt ud, så jeg spørger høfligt på engelsk, om jeg må spørge om, hvad det er han spiser? Han klarer det engelske bedre og med servitricens mellemkomst, har jeg nu fået bestilt og fået min øl. Øl er der ikke så mange problemer med: Piwo. Og STOR.
Da jeg passerer hans bord igen, kan jeg selvfølgelig ikke lige fiske ordet frem, så jeg må have hans hjælp: Smacznego. Det husker I godt, ikke?
Sidder ude. Det er en varm sommeraften, 25 gr. i.flg. telefonen. Der kunne være vejrforandringer på vej? Tordenbyger?
Så kommer maden, og det lyder som om hun prøver at sige "Bitte schön". Et smukt træk.
26.08 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar