Denne nat er der ingen sang. Der er i det hele taget bare stille. Som der nu er dybt inde i skoven. Vi nyder vores havregryn med mælk om morgenen og finder noget sukker til at forsøde tilværelsen lidt. Så vasker vi op og forlader huset. Nøglen under måtten og en opringning til værtinden, om at vi kører nu. Så kommer far og mor nok om lidt og ordner det nødvendige.
Huset i skoven
Der viser sig "kun" at være lidt over 4 km tilbage til hovedvejen, men vi må trække op ad de dårligste stykker. Det gik bedre med at komme ned.
Et mål undervejs er byen Visagina. Selve byen Ignalina er vi kommet uden om, men det er jo den, der gav navn til atomkraftværket Ignalina i sin tid. Det blev endeligt lukket i 2009, efter at Litauen var blevet medlem af EU (Vistnok i 2003). Efter Tchernobyl ulykken i 1986, var der meget omtale af de øvrige RBMK reaktorer og Ignalina var den, der lå tættest på os i Norden.
Da værket i sin tid blev bygget, byggede man også en by til arbejderne, hvor af en del var russere. Den ligger vel 10 km fra værket og hedder altså Visagina. I.flg. Lonely Planet skulle den være "det mest sovjettiske man kan finde udenfor Rusland".
Byen var ikke specielt grim
Det var en mindre omvej, som vi enedes om at tage. Det kom til at passe med at vi var fremme kl. 12, så vi kunne spise frokost. Der var et center, hvor der, i følge en ung mand, skulle være en restaurant i overetagen. Det var der også, og vi fik en udmærket ret: pandekager med fyld af kylling og grøntsager i karry. Og en stor øl. Jeg plejer normalt ikke at drikke øl midt på dagen på mine cykelture, men det har ikke voldt problemer. Når vi holder os til normal styrke.
Russiske boligblokke i Visaginas
Boligblokkene, som Lonely Planet nærmest fandt eksotiske, var ikke SÅ grimme. Men er måske blevet forskønnet i tidens løb. Der skulle bo mange russere og de ældre damer bag ved os talte da også russisk. Nu hvor der ikke er noget værk at arbejde på, forsøger byen at markedsføre sig som turistby.
Som så mange andre af byerne her, ligger den ved en smuk sø. Og så forsøger man at gøre alt andet end boligblokkene pænt. Så der var gang i vejarbejderne.
En stor del af dagens program
Næste etape var til Zarasai. Hovedvejen var temmelig lige kun bakkerne udgjorde variationen. Vi så ikke lige nogen cafe'er i byen, men vi så et turistkontor, hvor de kunne fortælle, at på den anden side af pladsen var der en restaurant, der havde en terrasse med udsigt over søen. Som denne by naturligvis også havde. Der drak vi kaffe og fik nogle meget flotte kirkebær kager.
Udsigt fra terrassen
Tredje og sidste etape var til Daugavpils, som ligger i Letland og er landets næststørste by. Domineret af en russisk befolkning.
Altså måtte vi krydse grænsen. Der var ingen form for kontrol. Efter mere lige vej med bakker, blev der lidt mere fladt på det sidste stykke.
Pludselig var vi i Letland
På vej mod Daugavpils
Thomas havde plottet hotellet ind på ruten, men det sidste stykke, kunne vi se, at vi kunne skyde genvej. Endnu en stjerne til Garmin. Floden her, som vi krydsede over, hedder Daugava og der er kun én bro, og på stykket til Riga er der kun en håndfuld i alt.
Hotellet med sine 3 stjerner er udmærket. Og til 40 € for et dobbeltværelse med morgenmad og WiFi. Vi begav os til turistkontoret, som desværre havde lukket et kvarter før. Så direkte til stationen. For at undgå en 100 km tur i morgen til Jekabpils, ville vi køre et stykke med toget. Desværre var der kun 2 tog, der standsede ved de stationer, vi kunne tænke os at stå af ved, og de kørte enten for tidligt (ingen morgenmad) eller for sent (køre det sidste stykke til Jekabpils sent om aftenen).
Kom lige forbi endnu en kirke
Så fandt vi restauranten, som pigen i receptionen havde anbefalet. Det viste sig at være nede i en kælder. Temmelig fancy. Gamle filmplakater fra Borte med Blæsten, Ingen er fuldkommen på spansk
og lignende på den ene væg. Nogle "vinduer" med silhuetter på den anden og et lysbilledshow med gamle lettiske postkort på den tredje. Vi hørte ikke russisk her. De kommer nok andre steder.
Restauranten
Bryggede en ny plan sammen om i morgen. Vi cykler bare som planlagt og i en af byerne sætter vi os til at vente på det sene tog, der fører os til Jekabpils.
88.61 km i alt ca. 82 her til
Ingen kommentarer:
Send en kommentar