Dette hostel burde snarere have heddet Ikea Design Hostel. Alt ser meget bekendt ud. Der er 4 enkeltværelser her, der deles om et badeværelse. Desværre er der ikke blevet plads til en brusekabine, men der er til gengæld en lille svaber, så man i det mindste delvis kan tørre op efter sig. I spisesalen er TV'et afløst af en projektor, der fylder hele endevæggen med de sædvanlige musikvideoer. Hvem f.... vil se på det lort? Nu har der dog været 2 numre på FRANSK.
Velkommen til morgenbordet
Igen er havregrøden dominerende på bordet. En ordentlig grydefuld, men folk spiser det også. Det er åbenbart en særlig estisk ting. Heldigvis er der også yogurt og müsli. Jeg spiser det hele. Og to ostemadder med syltetøj.
I går lykkedes det mig at vaske mine bukser, trods manglende prop i vasken. Og her til morgen var de tørre! Resultatet er tilfredsstillende. De værste pletter er væk, og kun nogle svage plamager kan anes. Man skulle jo nødig ligne en bums.
Da jeg først når lidt ud af byen, begynder den rigtige cykelsti. Går skiftevis på den ene og den anden side. Næsten 10 km bliver den ved. Her er frem for alt fladt! Og vinden og solen i ryggen. Er oppe på 30 km/t ind i mellem. Hvad mere kan man ønske? Da cykelstien slutter, er der naturligvis fuld optrukken linje i højre side med 1 m til de langsomme trafikanter. Nogle gange 1½.
Først prima sti til cykler og stavgængere
Og så en fed fuldt optrukken linje
Landskabet veksler mellem agerland, skov og mere sumpede områder. Har jeg glemt at skrive, at solen stråler fra en skyfri himmel? Men det gør den - igen.
Udsigt fra et fugletårn ved den store sø (sø hedder järv)
Det er ikke meget by, jeg kommer til. Kun i Puhja er der lidt. Da jeg begynder at se efter kaffe, kommer der skikte: 5,5 km - ingen kaffe, 2 km - ingen kaffe. Jeg er nede og undersøge sagerne nøjere flere steder, men der er og bliver lukket.
Denne fugl kender jeg ikke
Ud af intet dukker der pludselig en parasol ved et hus. En forretning og kaffe og wienerbrød. Det tog også godt 50 km. Jeg spilder naturligvis noget creme ned på mine rene bukser! Det måtte jo ske på et tidspunkt, men allerede i dag?
Skal fodgængerne mon svømme over?
Da jeg kører videre ringer min telefon pludselig. Ikke nogen fra min liste. Det er en af mine "kunder", jeg har hjulpet med computer problemer. Så står jeg der på en estisk landevej og prøver at spole tilbage til en anden virkelighed, der synes langt væk. At forklare ting om computere over telefonen dur kun, hvis man taler samme sprog, og det føler jeg ikke, at vi gør. Det er ellers simpelt nok. Hvis ikke han finder ud af det, ringer han, når jeg er kommet hjem.
Viljandi i det fjerne
Viljandi er en overraskelse. Allerede på lang afstand ses byen med sine tårne højt oppe over en sø. Finder let turist info og får et kort. Der er en beskrivelse af en tur rundt i byen, der passer til min eftermiddag inden toget kører.
Udendørsteatret til sangstævner
Det gamle Castle fra 12-1300 tallet minder en del om Hammershus, men er jo også fra samme periode og ruinerne er vedligeholdt, men ikke genopbygget.
Viljandi's Hammershus
Efter at have været i hvert fald den gamle by rundt, kører jeg hen for at se på stationen. Den ligger noget uden for byen og uden mit kort, havde jeg ikke fundet den.
Netop som jeg har fundet ud af, hvordan jeg får min cykel op på perronen uden om trapperne, ruller der et tog ind. Det viser sig at være det, der skal køre 17.26. Det her er endestationen.
Fint estisk tog
Inden da sad jeg på en café og fik bestilt overnatning for foreløbig én nat i Tallinn: Backpackers Tallinn.
Toget er af samme type som sidst. Og der viser sig at være strøm under et lille bord, så jeg kan skrive dagens beretning.
Det bliver aldrig lige så proppet som sidst. Det er fuldstændig som hjemme, alle sidder med deres telefoner og ser film, hører musik eller kommunikerer på den ene eller anden måde.
Ankommer planmæssigt til Tallinn, hvor jeg har travlt med at pakke cyklen, mens folk allerede strømmer ind. Jeg har allerede set, hvordan den gamle by ligger nærmest som en fæstning over mig. Begiver mig i retning af hostel'et på udkik efter et sted at spise. Kommer til noget italiensk. Priserne er blevet mere internationale og det er atmosfæren også. Allerede på gaden hørte jeg svensk og nu også engelsk, tysk og russisk.
Bestiller lasagne og en stor øl. Trænger til at få vasket hænder efter at have taget cyklen ned fra holderen. Der er ingen sæbe på toilettet. Heller ikke noget at tørre hænderne i. Det bliver ikke til
mange stjerner. Det er dog ikke servitricens skyld. Hun er alene om det og styrter ud og ind.
Så triller jeg af brolagte gader mod målet. Ganske uforberedt kommer jeg ud på et torv med 10-20 restauranter. Følger retningen og står til sidst og ser på telefonen: det burde være HER. Får omsider øje på et diminutivt skilt i døren: Tallinn Backpackers. Det er i en gammel bygning med en historie, som jeg ikke lige går i krig med. Måske er det også på estisk. Døren er låst, men et ring på klokken får hurtigt en barfodet ung mand frem. Man bliver bedt om at tage skoene af, så snart er også jeg barfodet.
Det er jo japanske tilstande
Planen egentlig at blive her i to dage, men jeg nøjes med at betale for én nat i første omgang. Jeg vil godt lige se, hvordan natten går, men det lyder på den unge mand, som om jeg bliver alene på min 6-mands sovesal, og der er et flot stort badeværelse.
Folk ligger og sidder rundt omkring i deres egne små verdner. Jeg kender disse steder fra tidligere.
Planen er at opleve Tallinn i morgen og så bruge i overmorgen på at komme til Riga. Jeg skal med et tog her fra tidligt til Valga. Så er der 2-3 timer før toget til Riga kører, så jeg kan nå at se lidt mere på Valga, måske besøge borgen?
85 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar