Det ser ud til at blive en vidunderlig solskinsdag. Min "room mate" viser sig at være schweizer. Aus Bern. Han taler ellers perfekt tysk, så det havde jeg aldrig gættet.
Han er her med sin professor til en konference om middelalderlige biskopper....
Havde ellers computer problemer i går. Den ville pludselig ikke i kontakt med telefonen, så jeg kunne overføre billeder direkte med USB. Måtte sende de første med mail til mig selv. Jeg troede ellers, at jeg havde fået opdateret computeren, før jeg tog af sted. Havde dog undret mig lidt over, at det stadig var build 1703. Da jeg nu søgte efter opdateringer, var det Creators Fall Update'n, den gik i gang med. Og den tager sin tid. Måtte efterlade den og gå i seng.
Senere på natten, da jeg vågnede, var den færdig. Og nu til morgen lykkedes det så, at etablere forbindelsen....!
Beviset på at jeg arbejdede i går. Desværre bliver saltet opløst ved vask.
Ved hjælp af Google's sans for cykelveje kommer jeg ud af byen på en dejlig bred cykelsti forbi Universitetet. Hovedvejen mod Wolgast synes også at have cykelsti, men den hører op, og jeg forlader mig på lejlighedsvise cykelskilte - indtil en rundkørsel. Cykelskiltet vil have mig lige ud, 40 km til Wolgast, men til højre er der kun 18 km ad hovedvejen. Til gengæld finder jeg min refleksvest frem. Burde også have haft den på i går.
Nogle steder er rapsen langt fremme
Nattergalene har taget landet i besiddelse, det er da vist tidligere end der hjemme? Og her, hvor jeg sidder og skriver ved en yndig dam, kan jeg høre en frø nede i den anden ende. Svalerne flyver tæt over vandet og er helt nede og plaske i det i jagt på insekter. Kort efter ser det ud til, at de har støvsuget dammen for skøjteløbere, de søger i hvert fald højere op.
Min yndige dam
Armene får lige lidt solcreme her midt i idyllen. Det er lige koldt nok til at sidde i t-shirt, men når jeg cykler passer det fint med lidt kølig vind.
Kigger lidt på noget der hedder Kulturenpark Katzow.
Én af skulpturerne. Der var over hundrede
Wolgast er en lidt større by, men ret uinteressant, bortset fra en gigantisk hæve/sænke bro til øen Usedom. Den må være op mod 80 km lang. I den vestlige ende befinder sig Peenemünde, hvor tyskerne havde deres V-2 anlæg. Nu er det et museum, som jeg stadig har til gode. I den anden ende ligger Swindemünde - eller som polakkerne siger: Swinoujscie - jeg har øvet mig på stavningen.
Broen til Usedom
Usedom har øjensynlig udviklet sig til en cykel ø. Der ser ud til at være et netværk af stier, men jeg skal bare den direkte vej til dagens mål: Polen. Og indtil nu, har der været cykelsti hele vejen langs hovedvejen.
Det var der så ikke hele vejen, men stort set. Det var mest i byerne, at jeg ofte - ikke at måtte krydse frem og tilbage, fordi fortovet på den ene side var FOR dårligt.
I de store byer er det som regel til at se, hvad der er fortov og hvad der er cykelsti - ikke at folk tager sig af det....
Så er klokken 16, og jeg ligger allerede på min seng på Stawa Hostel. Stawa betyder vindmølle, hvis nogen skulle være interesseret?
Da jeg nåede frem gav jeg mig til at lede efter et turist kontor. Det var der. Damen virkede lykkelig over, at der kom kunder. Inden længe havde jeg en stabel brochuer. Rigeligt til en uges ophold vil jeg tro. Men også cykelkort for hele Vest-Pommeren, som er den lokale region. Der var én campingplads, der var åben hele året, men prisen på et hostel virkede ikke afskrækkende, så jeg besluttede mig for at give det hun anbefalede en chance.
De havde kun værelser med 2 senge og bad. Det kostede 103 PZL, og jeg mener, at zloty'en er lidt mindre end 2 kr. Det kunne jeg ikke sige nej til. I næste måned åbner de også for underetagen, hvor der er dormitories - hvis jeg altså forstod ham ret. Selv her er de ikke så stive i engelsk.
Der var ikke nogen grænsekontrol, men på den tyske side stod der en tolder med en kikkert og granskede bilerne, der kom fra Polen. Jeg tror han så efter illegale indvandrere.
Det er farligt at lægge sig ned.... jeg må hellere ud og se på byen, og om de har en kop kaffe.
Det var populært at fiske - et supplement til husholdningen
Er henne på turist kontoret igen, jeg synes ikke, jeg kan finde det jeg leder efter. Der er ikke noget, der svarer til Konditorei i Tyskland, men hun udpeger et sted, hvor jeg i hvert fald kan få cappucino og kage.
De 3 slags kage er almindelige, så selvfølgelig må jeg spørge, hvad der er inden i den 4. slags. Det sætter tjeneren i problemer. Sammen med en kollega enes de om, at det er noget, der kommer fra en rød blomst. Jeg kan kun tænke på birkes, og senere kommer han og viser mig billedet af en valmue. Men smagen kan jeg ikke få til at harmonere med birkes. Der er blandet andre ting i denne "creme", der giver den en let parfumeret smag. Det smager fremragende og kagen er af en størrelse, der er enhver turcyklist værdig. Jeg er lige ved at gå død i den.
Jeg trængte lige til en pause...
Da jeg skal betale, synes jeg han siger "twenty", men tænker, jeg må have hørt forkert. Det er dog ikke tilfældet, det bliver faktisk kun 20 PZL, altså lidt mindre end 40 kr. for en kop cappucino og et stykke kage et alm. menneske ikke ville kunne spise.
Jeg får taget mig sammen til at overføre billeder og opdatere blog'en, så har jeg mest af alt lyst til at gå i seng, men får endnu en gang taget mig sammen og går hen på det samme sted - Neptun - for at få noget at spise. Beslutter mig for noget, der vit er den polske udgave af Sweinekotelet mit Sauerkraut und Salzkartofln.
Nu er jeg ikke så stiv i kålretter, men jeg mener, denne sauerkraut nærmest er brunkål. Her til en IPA, der viser sig at være meget aromatisk. Svinekoteletten er paneret og ikke noget at skrive hjem om og kartoflerne heller ikke. Men det er gode kalorier for en cyklist."smacznego", som man siger hernede, Bon Appetit.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar