onsdag den 23. maj 2018

Østersøen Rundt 21

23.05.18 Nitaure

I går prøvede jeg at bestille en billet til færgen hjem fra Klaipeda til 02.06.18. Det gik godt indtil jeg
havde betalt og var færdig, så opdagede jeg, at datoen var blevet ændret til 01.06.18. Og inden da, havde jeg kunnet vælge fri ændring af billet, hvad jeg prøvede, men jeg må have ramt lidt ved siden af, for det blev den anden valgmulighed, der blev markeret. Så tænkte jeg, at det også kunne være lige meget, da jeg jo ikke skulle ændre billetten..... Indtil jeg altså så, at jeg slet ikke havde fået den, jeg ville.
Og så var alting pludselig galt. Fik endelig formedelst 10 € sendt en forespørgsel om ændring til d. 2., men der kom ikke noget svar.

Her til morgen kan man få Guldkorn med mælk. Det er ellers længe siden! Hoveddelen af måltidet udgøres af en omelet af 8-10 æg. Så er der ikke plads til meget mere.

Morgenstemning ved Daugava

Den tynde vej, vi bare kan følge langs floden til vores hovedvej P76, er en grusvej af ringe stand, men vi finder frem.

Den ortodokse kirke i Jekabpils

Og så går det ellers derudaf på skiftende belægninger. Den bedste døber Thomas "Silkehud". Til forskel fra i går snor vejen sig smukt gennem landskabet - og i dag er det tørvejr. Hvad mere kan man forlange?

Ser et storkepar være i gang med rede bygningen i en  el-mast. Senere endnu et par, der endnu ikke er begyndt på byggeriet. De sidder bare på en skorsten og venter øjensynlig på byggetilladelse.

Der bygges


Og posseres

I Sece indtages frokosten ved et supermarked. Videre... Thomas skal med et tog fra Skriveri til Riga, så vores veje skilles i dag.

Omsider krydser vi floden. Det er ikke nogen bro, men en dæmning og et el-værk. Netop før afkørslen til Skriveri standses vi af et tordenvejr og søger ly i en ladebygning ved en kirke, mens tordenen driver over. Regnen vil ikke rigtig stoppe, så til sidst beslutter vi os for at bare køre....

Dæmningen med el-værk

God beslutning, det holder hurtigt op i den retning vi kører. Skilt med Skriveri og et futtog i retning mod højre. Det er på høje tid, hvis han skal nå 14.34. Vi nåede lige at lave regnskabet færdigt i laden. Så er der vejarbejde..... Pokkers.

Et tørvejrs sted

Endelig nærmer vi os banen. Lysene blinker og bommene er allerede nede. Det må være 14.34 de venter på.... Toget ruller ind netop som vi kommer frem til perronen. Og dér er en dør med en cykel på. Desværre høj indstigning. I fællesskab får vi cyklen op, der fløjtes til afgang og toget kører. Vi nåede faktisk dårligt at sige farvel. Det har ellers været super.....


Det er lidt mærkeligt pludselig at være alene igen. Og jeg ved ikke, hvor jeg skal sove. Kunne ikke rigtig finde noget på nettet. Har tænkt, at der nok var noget, de lokale kendte til. Det synes ikke at være tilfældet i Skriveri.

Handler til lidt af hvert og finder et kaffested ved stationen. Det er to gamle koner og stedet ligner noget fra 50'erne. Her taler man ikke fremmede sprog, men kaffe kan hun finde ud af. Jeg ved ikke, hvad de ellers giver sig af med, der er INTET spiseligt. Kaffen kommes direkte op i koppen, og der hældes vand på. Man skal røre temmelig længe, før grumset synker til bunds. Jeg spiser nogle småkager til af "vores".

Nu er der kommet en dame, der synger ind. Nå, det ER vist den samme, som gik og sang både på vej IND i supermarkedet og på vej ud.

Jeg går over på posthuset, for at høre om de ved noget om overnatning? Ingenting. Den syngende dame kommer ind og giver sig til at kæfte op. Forfølger hun mig? Lad mig komme væk. Blev også tiltalt af den lokale drukkenbolt ved supermarkedet.

Altså begiver jeg mig nord ud af byen på vej mod Madliena. Det er en tur på 22 km. Håber på bedre held der. Hvad jeg er lykkelig uvidende om, er, at der er vejarbejde. Ikke bare på et stykke - nej, samtlige 22 km.

Ind i mellem kører man på resterne af den dårlige gamle vej, men det er den rene silkehud mod den jordvej, det ellers er. Der er ustandselig lysreguleringer, som ikke er tilrettelagt for cyklister. Så inden længe blæser jeg på lysregulering og kører bare. Så må jeg køre ud i siden og holde, hvis der kommer modgående.

Vejarbejde de næste 22 km

Dem er der nu ikke mange af. Alle andre end jeg, ved naturligvis at der er vejarbejde, og vælger bedre ruter eller holder sig hjemme.

Undervejs må jeg spurte over stok og sten for at nå forbi en tordenbyge, der skal til at passsere. Jeg når at tage regnjakken på, men slipper næsten tør forbi.

Omsider når jeg til Madliena, der ser lovende ud i størrelse. Prøver i supermarkedet. Den mest engelsk kyndige, bliver hurtigt tilkaldt. Diverse kunder bliver spurgt til råds. Der synes ikke rigtig at være nogen, der ved noget. Jeg bliver stædigt stående. Så bliver en yngre pige tilkaldt. Jeg forklarer igen, at jeg har et telt, hvis det kan hjælpe, og endelig er der én, der mener at vide, at i den næste by, hvor der også er et museum, skulle være mulighed for at slå telt op. Det er kun 5 km til Keipene. Køber lige en kold Cola på falderebet og drikker det meste.

Jeg kører de 5 km. Der er ingen, der ved noget om nogen camping. Og museet er lukket. Der er en mand, der kan lidt engelsk og som prøver at ringe lidt rundt, men uden resultat. Jeg spørger ham, om der mon er nogen, der vil have ondt af, at jeg slår mit telt op på det dejlige græsstykke dér, men det tør han alligevel ikke blande sig ind i, hvad man sikkert ikke kan fortænke ham i.

Sidste mulighed er at RINGE til noget jeg har set på Google Maps. Det er fremme på ruten - men langt. Jeg må have landekoden til Letland, men den kan manden.

Nej, desværre. De har ikke åbent. I mens er manden forsvundet. Jeg prøver nogle andre, der skal have hjælp af nogle halvstore piger på legepladsen. I  det samme er der en velkendt lyd. Det er min telefon, der ringer. Det er damen fra før. Er jeg kun én person? Så kan vi godt finde ud af noget. 15 for et værelse med morgenmad. Jeg gentager: fifteen, og tænker: Kan det være rigtigt? Nå, hovedsagen er at komme under tag. Der er en kedelig tordenbyge, jeg vist ikke kan undgå....

Tordenbyge om bagbord

Men jeg begiver mig ud på de 25 ekstra km til Nitaure efter en Snickers og en tår vand. Klokken er lidt over 18, så jeg forklarer, at jeg først kan være der mellem 20 og 20.30. Undervejs skal jeg passere en by, der hedder Zaube, og der når jeg til uden nedbør. Sætter mig i busskuret og spiser den ene af de to italienske stykker, jeg købte. Så mangler der kun 11 km, men tordenbygen ser ikke ud til at være til at undgå....

På et tidspunkt forbereder jeg mig på regnen. overtræk på styrtasken. Regnjakken på. Kan denne form for besværgelse hjælpe...? Det kan den. Det drypper et stykke tid, men bliver aldrig til mere. Jeg tør ikke kigge op.....

Ankomst til Nitaure.... pyh ha

20.10 ankommer jeg til Nitaures Dzirnavas, en stor hotel agtig bygning, hvor jeg finder hendes "colleege". Det er selvfølgelig 50 og ikke 15, men med morgenmad og WiFi og cyklen kan komme i tørvejr. Det blev en lang dag..... Nu skal jeg under bruseren.

118,61 km

Ingen kommentarer:

Send en kommentar