Det er vist et håndværkerhotel, jeg er kommet til at bo på. I nr.7 ved siden af mig, er der lige kommet en bil med 3-4 mænd. Også oven på er der mænd, der smækker med dørene.
Jeg er vågen tidligt og når i bad, inden jeg hører yderdøren blive åbnet, og kan se ud efter min morgenmad. Den står i en fin flettet kurv og har et rimeligt indhold.
Hvælvingen i mit badeværelse
Vi har fået lov til at stille vores bagage i receptionen til i eftermiddag, hvor toget kører til Vilnius. Jeg pakker og forlader værelset og stiller mig til at vente på Thomas. Lidt i 10 kan jeg se en gul Rynkeby cyklist nede ad vejen og kan vinke.
Vi begiver os ud for at finde museet for deportation og frihedskamp. Det er et, jeg har udset mig. Nr.8 på kortet. Desværre har jeg to forskellige brochurer med kort, og jeg har fået blandet det blå 8-tal på det ene sammen med det brune 8-tal på det andet.
Det skal ligge ved siden af hospitalet. Da vi ikke finder det hverken til højre eller venstre, ender jeg med at gå ind på hospitalet for at spørge. Udefra så det helt roligt ud, indenfor er der hektisk aktivitet. Folk humper rundt på krykker eller ligger og venter i senge. Hvide kitler overalt. Inden længe
står jeg med 5 hvidklædte personer om mig, hvor af én taler engelsk. Hun ender efter en længere diskussion med at gå med uden for for at pege. Det er vist i en anden gade. Nu går fadæsen op for mig, og vi kigger på adressen. Det er nr. 4 i den anden gade.
Endelig finder vi det og får cyklerne låst sammen med rækværket og går ind. Det viser sig, at selv om det er med i deres turistbrochure, er det ikke bare sådan åbent. Man skal lave en aftale. Hvad med i morgen?
Så prøver vi museet 39-45. Det skulle være i et gammelt fort. Vi når at køre hele vejen rundt om det, før vi finder en indgang. Der er 3 afdelinger, og man køber én samlet billet. Den største og mest gennemarbejdede del er om 2.verdenskrig, altså 39-45. Der er bl.a. en model, hvor man kan se hele forløbet af sønderbombningen af Klaipeda i 44-45. Man ser hvordan bombefly eskorteret af jagere på skift tømmer deres bombelast over byen, og artilleriet sender dets granater af sted. Man ser bare nedslagene, brandene og hvordan de røde huse bliver til grå ruiner.
De andre to udstillinger om fortet i forskellige perioder bærer præg af ikke at være helt færdige. Det er i det hele taget et projekt der er mange planer for og som i bedste fald kun er halvfærdigt.
Udsmykning på en gavl
Så kører vi lidt rundt i den gamle by og langs floden, og da vi synes det er tid til frokost, begynder det at regne. Vi finder et sted med nogle parasoller, så cyklerne også kan komme lidt i tørvejr. Kommer til at snakke med en islænding, der er her for at sælge fisk og som kan høre, at vi taler dansk.
Så ved man hvad man må og ikke må
Russisk ortodoks kirke i Klaipeda
Så er det bare at hente bagagen og køre til stationen. Det viser sig at være et tog med lav indstigning og brede døre, hvor cyklerne kan køre ind MED bagage. Men glæden bliver hurtigt til ærgrelse, da de skal op at hænge, så bagagen alligevel skal af. Men et meget moderne,komfortabelt tog!
Cyklerne i toget
Der er meget mindre skov og meget mere åbent land, end jeg havde ventet.
De 4 timer går hurtigt, vi kommer af og finder ret nemt hotellet.
Der er en vis stil over det. Stort værelse med store tunge gardiner og to store lænestole, hvor vi kan sidde og drikke whiskey og ryge cigarer. Og slåbrok og hjemme tøfler. Det er næsten ligesom i Japan. Badeværelset er på størrelse med et alm. hotelværelse med et badekar så stort, at vi mageligt kan være der begge to. Der er ligesom et sæde ind mod hjørnet. Ikke bare ligesom, det ER et sæde. hv Det er for sådan nogle gamle nogen som os. Man skal sidde ned, når man tager brusebad.
Vi går ud for en sen middag efter noget Thomas har fra Lonely Planet. Griseører, grisetunger og noget, der nok betyder grisetryne. Har problemer med at finde det, eller rettere; det er ikke der, hvor det burde være. Da vi sidder inde i det der må være den omtalte gårdhave, bliver vi enige om, at det åbenbart har skiftet stil. Primært øl stube, og primært unge mennesker, men man kan da få noget at spise. Vi får en kartoffel menu til to. Kartofler på 3-4 måder. Kartoffelpandekager og nogle der kaldes Zeppelinere. Det ligner mest syltede pærer eller asier. En lang båd lignende ting med et indhold af noget med løg og kød. Båden skulle være lavet af bl.a. kartoffelmel. Det er specielt - og fremragende. Der til en Fuller's IPA. Så er den hjemme!
12.47 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar