Det har været en fortræffelig dag. Efter morgenmaden - som var af normal insternational standard - lagde vi en plan, der tog højde for truslerne om mulig regn og/eller torden på tidspunkter gående fra 12-14.
Først en tur på cykel rundt i byen og når regnen nærmede sig ville vi besøge Museet for deportation og besættelse. Der er en hel del cykelstier i byen. Nogle som afmærkning på vejen andre sammen med fortove. Og er der ikke nogen, kører man på fortovet.
Gadesælgersker
Vi var inde og se Universitetets gårde og oppe i tårnet, hvor der var en storslået udsigt over byen.
Udsigt over byen
Så kørte vi videre rundt. Nåede vist at køre helt til hen ad 13.30, hvor vi fandt et par sandwich og to cola'er hos Narvesen. Narvesen er vist af norsk oprindelse, men findes øjensynlig spredt ud over byen. Norges svar på Seven Eleven.
Nyere udsmykning på Universitetet
Nu så det også noget mørkt ud.
Så var vi på museet, som ikke var det mest moderne. Det var indrettet i den bygning, hvor både Gestapo og senere KGB havde haft til huse. Der var ikke noget i vejen med det som sådan, men det var ikke lavet efter de seneste pædagogiske museumsprincipper. Så efter nogen timer gik vi død i det.
Vejen ind til henrettelses rummet
Da havde vi stort set, også været det hele igennem. Fangekælderen står som den blev forladt i 1991. Med gummicelle og spændetrøje og det hele. Nogle enkelte vand tortur rum var blevet genetableret. Og henrettelsesrummet rengjort.
Det er en grum historie der fortælles. Om de første frihedskæmpere i 1918. Og de næste i 1945-53. Afløst ind imellem af tyskernes udryddelse af jøderne fra de to getto'er. Fra 100 synagoer før 2.verdenskrig til én i dag.
Senere blev de bevæbnede frihedskæmpere afløst af en mere tavs protest, der kulminerede med besættelsen af TV-stationen og et tredvetals litaueres død i 1991.
Men alt i alt er det flere hundrede tusind, der er blevet dræbt eller deporteret i forbindelse med 2.verdenskrig og den senere russiske besættelse.
Da vi vendte tilbage til virkeligheden, var der stadig ikke kommet regn, selv om det trak sammen til noget.
Ledte efter busten af Frank Zappa og fandt den. Hvorfor den er her vides ikke. Jeg tjekkede, men der stod kun, at han var af italiensk/fransk oprindelse.
Frank Zappas buste i Vilnius
Fandt et sted at drikke kaffe, hvor vi blev antastet af en hjemløs/tigger. Dem havde vi ellers snakket om ikke at have set nogen af, men det kom vi så til nu. Først én, der kom og bad om "Money", hvor efter han blev jaget væk af en anden, der så selv kom og tiggede lidt efter. Men antallet synes at være
temmelig lille sammenlignet med Danmark.
Der burde også være grundlag for flaskesamlere, eftersom de har pant system, men vi så ikke nogen.
Vilnius er virkelig en flot, international by, hvor man har engelsk som sit andet modersmål. Der er stadig mange noget forfaldne huse, men store dele er renoveret eller under renovering.
Det kom til at regne sporadisk senere, men det store tordenvejr udeblev.
Senere var vi hjemme igen efter 10 timer i byen og så over en øl på morgendagen. Bestilte bl.a. hotel i Moletai, der er morgendagens mål.
Gik bare hen på en lokal restaurant 100 m væk og spiste aftensmad.
13 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar