Jeg gik ud som et lys i går. Dejlig seng. Der skulle være mælk og cornflakes "for free". Det er der også, det ene morgenmadsprodukt kedeligere end det andet. Så er det jo godt, jeg har min egen müsli med - og cappucino breve.
Det er et fint køkken med alt hvad der til hører. Jeg sidder og nyder ensomheden, gad vide hvornår folk står op? Klokken er over 8.
Fin fotostat i fællesrummet
Så kommer det næste spørgsmål: hvordan får jeg åbnet til kuffertrummet, hvor min cykel står? Receptionen er kun åben fra 11 - 23. Jeg skulle finde en fra housekeeping, sagde han. En venlig dame kommer ud fra et værelse og spørger, da hun ser mit spørgende ansigt, om hun kan hjælpe mig? Det kan hun desværre ikke, men et vist kendskab til engelsk synes at have bredt sig i Polen.
Hvad gør man? På etagen nedenunder hører jeg nogle damer tale højt bag en lukket dør. Jeg banker på. Først anden gang går det op for mig, at hun åbenbart siger "Hvem er det?" eller noget lignende. Can you help me? Og det kan hun. Det gik jo meget nemt. Hun kunne endda forstå, hvad jeg sagde.
Der er to færger til Wolin, en lokal her i byen og en betalingsfærge nede sydpå. Denne i byen er gratis for lokale bilister (efter nummerpladen), og en cyklist som mig kan også komme med, jeg spurgte selv i går.
Har ladet Google lave en cykelrute. Inden længe har jeg fraveget fra den. Jeg overhaler et langsomt kørende godstog, og kort efter er der en mulighed for at krydse banen og komme ned til min cykelsti. Og så er jeg ellers mutters alene ude i en sandet polsk skov. Det er helt ude i hampen. Der er sandede stræk, hvor jeg går i stå, men jeg møder dog én cyklist. Uden at jeg har fraveget stien, befinder jeg mig pludselig ikke mere på den blå linje på telefonen. Men jeg holder ud. Er nede ved stranden på et tidspunkt og kan endog hjælpe en dame.
Østersøstranden
Efter at jeg har beklaget, at jeg ikke taler polsk, hiver hun pludselig et tysk ord frem: Übergang, og det trigger noget. Der var et skilt, hvor der netop stod noget på engelsk og tysk, og Übergang var det tyske ord. Et sted, hvor man kunne komme over en vældig voldagtig bakke. Og med fagter forklarer jeg, hvordan hun skal holde til højre, når vejen deler sig, og så kommer det på højre side.
Og herfra var der dømt turistområde
Omsider dukker der ganske umotiveret et højhus byggeri op i skoven. Jeg er kommet frem til en turistby, der begynder med M. Her er vejen pludselig ensrettet i den gale retning, og inden længe befinder jeg mig på en alternativ vej gennem en ny skov. Hovedvej uden cykelsti, men denne vej ser ud til at være kortere.
Hvad jeg ikke kunne se på kortet er, at dette er bøgeskov, der vokser på nogle vældige morænebakker. Det er nok det lokale Ejer Bavnehøj, jeg kører over. En noget hård opstigning, selv om det både går op og ned. Endelig en lang isafkølende nedkørsel til en ny by. Senere ser jeg på min cykelnavigatør, at det skal gå 201 m op og 202 m ned.
Nu hvor jeg har krydset floden og har rundet de 40 km, går det fint der ud af. Sidder lige på en bænk og spiser en Sneakers.
Siden hen kører der pludselig en turcyklist på en sti lidt inde i skoven, og efter vi har vinket til hinanden, kommer han ud på vejen til mig. Han viser sig at være finne. Jarmu, fra et sted midt i Finland. Vi ender med at følges ad de næste mange mange km. Helt til Kolobrzeg, som jeg nu ved udtales [kowobtjek], fordi det er sådan et l med en streg igennem, der altså udtales som w.
Vi forsøger nogenlunde at følge Google's cykelforslag, men på et vist tidspunkt går det galt, vi snakker for meget og følger bare vejen, som faktisk er meget ringe. Gamle brolægning. Til sidst ender vejen simpelthen ved et militært område. Zutritt verboten. Og lågen er da også lukket og låst.
Så gik dén vej ikke længere
Vi står og overvejer.... Der er MEGET langt tilbage på den elendige vej. Der er en klokke man kan ringe på - hvis den virker? Jeg prøver. Ingen synlige tegn på nogen reaktion. Men vi venter, og efter 3-5 min's forløb, kommer der en bil til syne langt væk med retning mod porten. En vagt, der nok er bevæbnet, men ikke ligner en militær person, fortæller os vist, at her kan man ikke komme ind. Nej, vi ville også bare spørge, hvordan man kommer rundt om lejren?
Hvis vi har forstået ham ret, skal vi bare 500 m tilbage og så til venstre. Vi finder en vej ind til en indhegnet plads, men ovre i det ene hjørne er hegnet brudt ned, og der går en lille skovsti udenfor.
Vi bliver enige om at forsøge og efter et par km kommer vi ud til Googles blå linie, der - lige på dette stykke - er en asfaltvej.
Derfra går det strygende indtil ca. 5 km før målet. Min ene pedal føles underlig, og det viser sig, at den er helt løs. Gevindet er ødelagt. Den har nok ikke været spændt godt nok, og da den først kunne rokke har stålet i pedalen ødelagt aluminiummet i pedalarmen.
Desværre er det lørdag aften og jeg ved stadig ikke om morgendagen kan bringe nogen løsning. Ellers må jeg vente til forretningerne åbner kl. 10 på mandag.
Vi finder et sted, hvor en dame lejer værelser ud i ejendommen ved siden af og får en lille lejlighed med 2 værelser og bad. Og går så ud og spiser. Der går en færge her fra til Bornholm, men turen skulle jo gerne vare lidt længere. Min nye finske ven har som hobby at samle og skille cykler ad, men han har desværre ikke værktøj til Shimano Deore og heller ikke reservedele. Ellers havde han gerne ordnet den...
108 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar