Jeg sov dejligt her på denne simple klapseng. Har også haft et par hårde dage. Spiste pizza i går. Af mangel på ansjoser prøvede jeg en med løg, oliven, capers og latvian sprats, [schpråres] på lettisk. Nogle små sardin lignende fisk. Det var en fin erstatning.
Pizzaen - og en lokal øl
Morgenmaden måtte jeg selv klare. Havde for en gangs skyld fundet ½ liter mælk til min blanding af havregryn og lettisk müsli. Og købt et par kaffe breve.
Ville prøve cykelbroen til den anden side af floden, hvor hovedvejen A3 går. Desværre brugte jeg Google Maps til at finde derhen. Kom på en vej, der gik UNDER broen. Det var der tilsyneladende også andre, der havde været ude for, men der var stejlt op. Så stejlt at jeg måtte opgive, det første sted. Der var ingen til at hjælpe. Det andet sted lykkedes det så.
Cykelbroen - floden her er Gauja
.Holder nu hvil ved en cafe ved et hus lidt inde i skoven. Lettisk is med smag af nogle små runde røde bær. Ribs? Et glas "Kvass", noget lokalt bryg, som skulle være uden alkohol. Brygget blandt andet på hvede. Smager som en mellemting mellem druesaft og hvidtøl. Temmelig usædvanligt. Kaffen er dog normal.
En dejlig pause
Allerede nu er jeg kommet til et andet land. Et land, der ikke respekterer statsgrænser og grænsevagter. Ikke engang pigtråd. Det er de store skoves land. Jeg troede egentlig, at de skulle begynde helt nede i Litauen, men det er faktisk først her på nordsiden af Daugava, at de begynder. Lange ensomme stræk, hvor man ikke kan se, om vejen stiger eller falder. Kun mærke det på tråd'et. Et gear ned. Et gear op. Jeg troede også, at busstoppene var hørt op, men her på den anden side af Strenci kom der pludselig et: Berzi. Der ligger ët hus, og så er der ellers 3 km til Olipas. Langt at gå, hvis man ikke har bil.
En skorsten med beboere?
Trafikken er tyndet noget ud, men vejen er også blevet smallere.
Nær på Valka
Endelig afløses den uendelige skov af åbent land med rapsmarker. Duften ligger tungt over vejen. Jeg nærmer mig Valka/Valga. De to byer skulle være sammenvokset. Det er ikke helt nemt at finde rundt.
Efter at have kørt den forkerte vej ad Riga Iela, kommer endelig skiltet, der forkynder, at nu er jeg i Estland.
Der VAR da et skilt
Så finder jeg turist info og må straks høre, hvordan man klarer sig sprogligt? I grove træk: de ældre taler russisk sammen og de unge engelsk. Begge sprog noget de lærer/lærte i skolen. Hvis de da ikke
ER russere, hvad der er en del der er. Blev forflyttet her til i Sovjet tiden. Og hvordan politisk? Hun mener, at det er et problem, at russerne ser russisk TV og bliver præget af propagandaen.
Første indtryk af estisk byggestil
Så får jeg ellers hovedet fyldt med muligheder, som jeg gerne skulle have styr på i løbet af aftenen, så jeg kan lægge den endelige "estiske plan".
Sidder på restaurant Lilli og småblunder efter at have fejret mit nye land med cheesecake.
En meget fin restaurant
Og her efter 18, sidder jeg i køkkenet på Maria Hostel og har købt ind til aftensmad og morgenmad. Nu gælder det planen....
65.65 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar