Oven i mit alvorlige cykelproblem kunne computeren pludselig ikke »se« min telefon j går, da vi var kommet hjem fra restauranten. Men her til morgen lykkedes det så og jeg fik opdateret blog'en
Vi gik ud i byen og fandt stedet, der havde åbent. I hvert fald kom folk og spurgte, hvor vi havde købt varerne. Jeg fik en mælk til min müsli og en solbærjuice (måtte lige prøves). Efter morgenmaden skiltes vi. Han for at køre videre mod Gdansk, og jeg med min ikke-fungerende cykel. Det er søndag og Google havde ret. ALT er lukket, selv turistinfo.
Der er gang i forbedringer af infrastrukturen overalt
I mangel af bedre gik jeg hen på Sand Hotel med 4 stjerner. Det fik jeg ikke noget ud af. Hun kunne ikke en gang tale engelsk kun tysk. Tegnede noget ind på et kort, som jeg tænkte måtte være en cykelforretning. Det viste sig at være turistinfo'en ved stationen, hvor jeg for længst havde været.
Denne opdatering laver jeg på telefonen. Computeren vil hverken det ene eller det andet.
Nu er klokken blevet 14.15, og jeg er blevet meget klogere. Fandt ud af at der skulle være en cykeludlejning, der havde døgnåbent (i.flg. Google) og fandt den, og den ene unge mand kunne tale engelsk og var meget ivrig efter at hjælpe. Ringede også til chefen, men heller ikke han havde nogle hurtige løsninger. Gik videre mod campingpladsen og passerede endnu en cykeludlejning med en ældre mand, der bedyrede, at han havde værktøjet, hvis bare jeg kunne skaffe delene. Men også han nævnte en cykelforretning lige ved banegården, nærmere bestemt lige ved siden af fodgængerbroen. Så måske havde damen på hotellet alligevel fat i noget.
Fortsatte så ud til campingpladsen. Tænkte, at jeg lige så godt kunne afprøve resten af udstyret, nu mens vejret var godt. Så her sidder jeg i solen ved siden af mit tapre telt.
Så har jeg reconogseret yderligere. Besluttede mig til at gå tilbage til stationen på den anden side af banen. Det tog vel en halv time. Fandt uden problemer cykelforretningen ved fodgængerbroen. Spurgte så på stationen, om jeg kunne have en cykel med i toget. Ja, men den skulle have sin egen billet. Der er kun ét langdistance tog om dagen. Desværre allerede klokken 10.35. Jeg håber på at cyklen kan blive køreklar i morgen, så kan jeg først nå toget i overmorgen d.8.5. Så kører jeg helt til Gdansk tror jeg, der har jeg en reservation på et hostel d.9.5, og måske er der plads allerede d. 8.5.
Katedralen var lidt af et skrummel
Under alle omstændigheder får jeg mere tid der. Det ser ikke så tosset ud. I værste fald må jeg have cyklen med til Gdansk og få den repareret der.
En enkelt pæn gade var der
Ingen kommentarer:
Send en kommentar