Sidder her i køkkenet helt alene og klokken er 7.20. Jeg gik til ro 22. Da var det netop begyndt at regne. Denne lette regn, som der må findes et specielt ord for på islandsk. Det fortsatte hele natten til ud på morgenen. Lige nu er det bare gråt. Ingen føler lyst til at komme ud af fjerene, bortset fra en enkelt ryger her udenfor, hvis nikotintrang har fået ham på benene
.
Da jeg havde slået teltet op i går og var på vej ned til restauranten, mødte jeg franskmændene på vej hertil. Havde undret mig over, at jeg ikke indhentede dem, men tænkt, at jeg måtte være udbrændt. Sådan følte jeg det også. Ikke desto mindre har jeg passeret dem, mens de holdt pause. Fatter det ikke, der var INGEN steder at gemme sig.
Rettelse: Laki udbruddet var i 1783. Da det var ovre var 600 km2 blevet dækket af lava, det område, der i dag hedder Eldhraun = ild - lava, og som jeg nu for anden dag arbejder mig igennem. Umådelige mængder af døde får. Den gang døde 30.000 mennesker af den hungersnød der fulgte, det var jo landbrugsjord, der forsvandt.
Så er dagen ligesom programsat. Der står SV 3, +13
(kameraet er for hurtigt til at få alle linjer med)
Lögreglan - politi
Tjaa, hvad skal man sige
Isen ligger oven på en række vulkaner og geotermiske områder, der fx betyder, at der findes en sø under gletscheren: Grimsvatn. Da Barðarbunga gik i udbrud i 1989 ophobedes der så meget smeltevand, at det så at sige løftede iskappen og slap ud som en voldsom flodbølge, der skyllede flere af broerne over smeltevandsfloderne væk.
Skaftafell tungen på afstand
I 2010 var det vulkanen under Eyjafjallajökull, der rørte på sig og sendte de askeskyer i vejret, somlammede lufttrafikken i hele Europa. Fire and Ice har store konsekvenser.
Jeg når omsider frem til Skaftafell over de genopbyggede broer. Det er "Einbreið"-broer, men da de er så lange, som de er, er der vigepladser undervejs, hvor biler kan passere hinanden.
En af de genopbyggede broer
På vej over sandet mødte jeg nogle cyklister, der havde overnattet på en anden camping. De havde hørt dårligt om Skaftafell og anbefalede den anden. Den lå ca. 7 km længere fremme.
Først kørte jeg dog de 2 km til infocenteret ved Skaftafell og fik kaffe og kage. Så gik jeg de 2 km hen til gletschertungen. Som sidst kunne man mærke kulden fra gletscheren på lang afstand. Den var knap så beskidt som Solheim.
Kulden fra den begynder at kunne mærkes
Gletscher randen i close up
Tilbage igen og videre, nu vidste jeg, at det skulle hedde Svinafell. Købte et aftensmåltid på tanken i Freysnes så jeg har to, for jeg når først til en by, Höfn, i overmorgen.
Da jeg har fået etableret mig her i Svinafell, dukker den franske familie op. For 3. dag i træk.
Pladsen lever op til forventningerne. Køkkenet er ENORMT, der kan sidde op imod 90 mennesker - men det gør der også snart.
78 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar