Kl.23.15 gik solen ned bag bjerget, som dog nærmest bare er en bakke. Ikke længe efter beslutter jeg at gå til ro, selv om der stadig er uro på pladsen. Nogle børn larmer - men noget væk - tættere på snakker nogle kvinder højt. Italiensk tror jeg.
Netop som jeg er godt på vej mod drømmeland rykker det voldsomt i teltet. Som hvis én faldt over en bardun. Jeg HAR bare ingen barduner. Ikke spændt ud i hvert fald. Kunne være et pludseligt vindstød??
Da jeg næsten er faldet i søvn igen, sker det igen. Denne gang er jeg ret sikker ppå, at det er pludselige vinde. Mærkeligt....
Så falder jeg ellers rigtig i søvn - og bliver revet tilbage til virkeligheden af noget, der tilsyneladende prøver at komme op af jorden et sted under mit hovede. Hvad er det? Hvad sker der? siger jeg i min halvsovende tilstand. Der lyder en stemme. You have a steckar. A Steckar? What's a steckar? siger jeg, og tænker på hvilket dyr, der har en vis størrelse og prøver at komme op af jorden. A steckar, a red steckar. You have not paid....
Så dæmrer det.... jeg glemte at sætte mærkaten på teltet i går. Oh, I forgot to put it on, I have it here. How many are in the tent? Oh, you think it's big? It's just me.
Og endelig, kl. 01.30, kan jeg komme til at sove for alvor. Jeg kan ikke lade være at more mig over det, men samtidig er jeg også lidt oprørt. Hvorfor skulle jeg vækkes TRE gange?
Kl. 7.00 er jeg oppe for at bade. Begge båse er optaget, men der går ikke så længe. Det er igen dette svovllugtende varme vand. Man har separat rørføring for varmt og koldt vand.Det er vel det samme varme vand, man bruger til opvarmning?
Det er gråt og ikke en vind rører sig, men ovre mod vest, lidt efter krateret, er det som om skyerne spredes. Ligesom det var dér, der var blå himmel i går.Da tænkte jeg, at der var noget magisk her omkring Myvatn.
Det er der definitivt ikke i dag. Snart støvregner det. Men meget lidt og ikke længe. Jeg går op og book'er min tour til Askja i morgen.
Den er hjemme. Når man køber her betaler man 23.000, men får så 1000 tilbage i penge. Penge der nok ikke er helt hvide.
Da jeg siger, at jeg vil klage og fortæller hende historien fra i nat, er hun ved at dø af grin. Det var ejeren, og han er åbenbart en gammel gnier. Ikke bare render han rundt om natten for at genere evt. gratister, han har også lyssky aftaler og ansætter østeuropæisk personale. Pigen i receptionen er lette og en anden ansat taler et andet østeuropæisk sprog.
Jeg kører først til Hverfjall (udtales [kværfjall]). En grusbunke på mere end 1 km's diameter og 100 m's højde. Med et hul i midten. Altså et uddødt krater. Man kan gå op og gå hele vejen rundt på kanten.
Bagefter kører jeg videre til Dimmuborgir, et større område med sære lavaformationer. De ER virkelig sære. Jeg er der nu ikke så længe. Der er stier af mange farver. Jeg går kun på den blå og den gule. Her op til er vejen asfalteret. Det er altså hovedattraktionen. Den anden vej var bare grus.
Jeg opgiver at køre ned til sydenden af søen. Det er koldt og selv om jeg nyder at køre uden bagage, trænger jeg til en fridag fra cyklen.Og jeg harv mange dage, der skal skrives ind på computeren.
Og dagen kan hurtigt gå. Der kom lige nogle cyklister fra et sted midtvejs mellem her og Akureyri. Jeg havde ikke tjekket, men nu ved jeg, at jeg ikke behøver at køre dertil i ét stræk - over 100 km.
14,3 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar