Island Rundt 2

02.07.17

Det er svært at komme af sted i gode venners lag, men 10.15 lykkes det dog. Vanen tro regner det en anelse, da jeg sætter i gang, men det holder hurtigt op. Jeg skal op ad bakken mod Haar, over Sandby til Hadsten, og så skulle det gå direkte mod Randers.

Det er ikke meget, jeg har cyklet i Jylland og vist aldrig i dette område. Det er ikke rart, at starte dagen med en bakke, og bakken mod Haar er heftig. Og aldrig så snart er jeg kommet op, så skal jeg ned igen over en å, og så op igen og sådan går det til Hadsten.

På vej

Her skifter vejen karakter. Det er en hovedvej og de små stejle bakker er afløst af nogle meget blødere. Til gengæld er de længere, 1-2 km. Og sådan kommer jeg gennem det smukt kuperede Østjylland til Randers. Der blæser en frisk vind fra en vestlig retning, så jeg har den da hovedsagelig fra siden.
I Randers finder jeg en bænk i centrum, hvor jeg kan sidde i solen, der med mellemrum er fremme. Dejligt. Jeg sidder og ser på et smukt gammelt hus med en Matas i bunden. Der er et skærende misforhold mellem Matas store blå skilte og det gamle murværk.

Matas i Randers

Der er langt op fra Randers, men der var sandelig også langt ned. Landskabet flader noget ud, og den friske vind er ikke blevet mindre frisk. Det er en noget ubehagelig vej at køre på. Ingen cykelsti. Meget trafik. Af de mere generende hændelser kan nævnes: En stor modkørende SUV trækker ud - helt over i min bane - for at overhale. Trods min viftende arm insisterer den. Og selv om den ikke ligefrem er ved at ramme mig, er det dog stærkt ubehageligt. Og helt unødvendigt. En bagfra kommende finder det nødvendigt at overhale en bil med trailer, der i forvejen er i færd med at overhale mig, og endelig den bevidste provokation: En bil bagfra kører meget tæt forbi i høj fart. Min viftende arm, der ellers aldrig reageres på, får for en gangs skyld svar. En hånd kommer ud af forruden med en gestus, der helt sikkert kan tydes som: Fuck dig! Så han skulle lige se, om jeg reagerede.

Pause før Hadsund

Og sådan går tiden, til jeg når til Hadsund og spiser en soft-ice. Ih, hvor den smager!

Så går det over stok og sten ud mod Als - altså byen, ikke øen. Endelig medvind. I den fart tager de 6 km ikke længe, så drejer vejen nordpå op langs kysten, og vinden er tilbage, hvor den var.

Da jeg når campingpladserne, hvor jeg havde tænkt mig at overnatte, tjekker jeg lige, hvor langt, der vil være at kære i morgen: 109 km. Det er for meget, så meget mod min vilje må jeg fortsætte de 8-9 km til Dokkedal Camping. Jeg er nu på vej til at krydse Limfjorden ved færgeoverfarten Egense - Hals og ikke ved Ålborg.

Der er ikke så meget læ og en vind, der nærmer sig kuling, så teltet får lige et par ekstra barduner i den ene side. Her er tilsyneladende ikke mobil forbindelse.

89,33 km