Pladsen er helt overfyldt. I nat kom der nogen og begyndte at sætte telt op lige ved siden af. De talte. Man hvisker da for helvede, når andre ligger og sover. Og så var de danskere. Jeg græmmes. Forældre med børn. Efter et "Hyschh..." hjalp det lidt, men kun lidt.
Da de var gået til ro, og jeg var faldet i søvn igen, stod polakkerne til den anden side op og begyndte at pakke.... og snakke. Så stod jeg op og gik ud og sagde, at klokken ikke var syv, og at de vel kunne prøve at være stille. Det hjalp også kun lidt.
Så faldt jeg i søvn og sov til klokken 8.
Håndklæde tørring i solen
To thai'er på cykel i Island. Kan man forestille sig noget mere eksotisk? De tager det vist også meget stille og roligt. Har brugt 3 dage på at nå til Reykjavik fra lufthavnen. Han er utrolig sød og takker hver gang, jeg har snakket med ham.
Nu er jeg kørt på sight-seeing i Reykjavik. Har lige lært nogle ord: Snyrting : toilet. Konur og Karlar giver sig selv.
Smukt gammelt hus
Gammel islandsk nummerplade
Sprog sammenligning - man kan næsten læse det
Hun siger også, at turismen måske nok er et økonomisk boost for Island som sådan, men ikke for islændingene. Priserne presses op, men lønningerne følger ikke med. Det er udenlandske investorer, der scorer kassen. De går sjældent ud og spiser, det er blevet for dyrt.
Tårnet og udsigten fra tårnet
Så kører jeg til Hallgrimskjyrka. Det er den enkleste kirke, jeg nogen sinde har set. Man kan formedelst 900 kr. komme op i tårnet. Det bliver jeg nødt til. Der er kun damen, der sælger biletter. Så stiller man sig ind i køen og går selv ind i elevatoren, når man kommer så langt. Den kan tage 6 står der. Sjovt nok står der, at den kan tage 8, når man kører ned igen, men så skal den jo heller ikke løfte.
Der er virkelig en fremragende udsigt over byen, som jo heller ikke er stor.
Da jeg kommer ud, er der én, der genkender mig. Jeg kan også kende ham, men hvor var det nu? Eldborg! Nå, ja, det tyke par, jeg snakkede med, mens jeg spiste. Vi snakker lidt, han sidder med al bagagen, de skal hjem i aften. Kæresten er inde i kirken, men hun er ikke oppe i tårnet, for hun har ingen penge med. Jeg giver ham min billet, som jeg stadig har, i fald én af dem vil derop.
Så kører jeg over mod "Perlan", som jeg har set oppe fra tårnet. Er der noget som helst, jeg er rigtig god til her i verden, er det at finde rundt i en fremmed by. Jeg behøver ikke at kigge på kortet, til gengæld kommer jeg op på bagsiden, efter at have kørt op ad nogle små gangstier. I de store tanke opbevarer man Reykjaviks varmt vands reserver. Der er bygget en kuppel ovenpå og indrettet en udstilling om Glaciers and Vulcanos.
Perlan
Kigger på kortet en enkelt gang, og så kører jeg ellers hjem. Gennem parken Langadalur ad stier, jeg lærte at kende i går.
Snakker med Mr. and Mrs. Thailand. Da de begyndte at tale om Longyearbyen - godt nok udtalt lidt specielt - spidsede jeg ører. Svalbard! Har de været på Svalbard? Ja, før Island var de med cykler og det helen på Svalbard. Det var ikke meget man kunne cykle dér, men de var der.
To thai'er på cykel på Svalbard! Det tager jeg hatten af for.
Da jeg har spist frokost og sidder og skriver, bliver jeg søvnig. Er ikke vant til at sidde stille.
Så kører jeg ud i byen igen for at handle og kører lidt rundt på må og få. Ender langt udenfor kortet, så jeg må bruge HereWeGo til at finde mod campingpladsen. Der er nogle meget charmerende cykelstier herude, og der er en del, der cykler.
Da jeg kommer tilbage til pladsen, ser jeg nogle, jeg kender. Det hollandske par fra Stykkisholmur. Vi mener begge, at den anden part er kommet for tidligt hertil. Har jeg taget bussen? Jeg må fortælle om mine trængsler på Snæfellsnes. Får lige nogle tips om vejene mod Þhingvellir, de har kørt dem alle.
Næsten tilbage til teltet møder jeg - for 3. gang - det franske par med havregrøden. De er alle på vej hjem. Kun ikke jeg.
Der viser sig kun at være én Nettó i det centrale Reykjavik, så jeg kommer ud, hvor jeg endnu ikke har været og finder min müsli fra Brugsen.
Og så til Eldsmiðjan, ildsmeden, hvor man efter lokales mening får de bedste pizza'er. Måske en anelse dyrere, men.... De har ret.Og med en ½ liter Viking Classic til, er jeg nu klar til at lægge mig. Håber cyklen kan finde hjem af sig selv.
Da jeg kommer hjem, står Alexa der. Den franske pige, jeg mødte i Blönduos. Det er virkelig alle, der er på vej hjem.
38.24 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar