Malaucene 06.09.21
Der var en underlig lyd i nat. Jeg var vist endnu ikke faldet i søvn efter at have været oppe at tisse. Det lød lidt som når man krøller cellofan. AM hørte det og greb fat i mig. Hvad var det? Jeg stod op og gik en runde uden at blive klogere. Så langt så godt.
Men i morges startede AM med "Jeg vil ikke være her. Her er uhyggeligt", "Jeg vil hjem". Ret beset kunne vi jo godt køre hjem straks, men jeg ville føle mig noget loren ved det. Dels at have kørt SÅ langt for SÅ lidt, dels for at have betalt for en uge, og kun være der EN HEL dag.
Så jeg prøvede ikke at gå for meget ind i det. Slå det lidt hen.
Det syntes at virke. Vi fik spist morgenmad. Jeg havde troet, at jeg skulle have været tidligt til bageren på cykel, men da jeg var vågen kl. 6, var det dårligt lyst endnu, så jeg sov til over 8. Men vi fandt brødristeren og fik forbedret det gamle baguette en hel del.
Senere kørte vi til Super U i Vaison og fik købt det, vi ikke nåede i går. Det er aldrig nemt med disse kolossale supermarkeder. Man kan ikke altid se logikken og traditionerne for hvor ting anbringes kan variere fra land til land. Eks.: at finde et stykke sæbe.... at finde nogle hårspænder... at finde en opvaskebørste... at finde afspændingsmiddel.... salt til opvaskemaskinen....
Vi fik en mand til at hjælpe med "Shampoo til gråt hår", det VED jeg vi før har købt hernede. Det viste sig at hele den lange reol vi søgte på, kun var tilbudsvarer - "promotion".
Så det kan være svært at finde varerne, men at betale - det er nemt. Visakortet virker fuldstændig som der hjemme.
Første del af eftermiddagen tilbringer vi ved pool'en. Dvs. AM VED den og jeg I den. Det er knap så varmt som det kan være midt på sommeren hernede, men rigelig varmt.
Vi snakker om, hvad vi skal lave alle de dage, vi skal være her og jeg remser op: i morgen er der marked i Vaison, så skal vi op på bjerget en dag, så skal vi ud at købe vin... og så er ugen gået, før man ved af det. AM er ikke helt overbevist. Vi kan da køre op på bjerget nu, mener hun. Det synes jeg, er en god plan og vi kører.
Fra Malaucene siden er der nu cykelsti i den ene side, til dem der kører op. Ikke hele vejen, men til Mt. Serein. som vel er 2/3 af vejen. Resten har til gengæld fået fin ny asfalt. Det er andet gear en del af vejen.
På toppen er der kommet noget mere parkering og trapper, så man kan gå helt op til observatoriet, hvor bilerne til gengæld er blevet forment adgang.
AM bliver i bilen. Det er for koldt. Hun har ikke fået en trøje med. Jeg synes ikke det er for koldt, så det har jeg ikke tænkt på. Det er ikke nemt, at rejse med en begyndende dement. Det er umuligt for mig, at forudse, hvilke problemer, der opstår.
Her til aften begynder hun igen: "Jeg ville ønske, vi skulle hjem i morgen. Jeg kan ikke lide at være her. Det er for øde. Jeg føler mig utryg. Det kan jeg ikke gøre for".
Jeg tror, jeg prøver at trække den nogle dage....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar