Malaucene, Vaucluse, France 04.09.21
Der var ingen indere til morgen. Helt almindeligt hotelmorgenbord som vi kender det. Man kunne selv tage, hvad man ville. Madeleine kager, croisant'er, baguette. Og så var der små skåle med noget müsli agtigt og lidt sukker? Jeg tog en skål og en lille yogurt og blandede det. Udmærket.
Vi kom ellers lidt sent op. Jeg vågnede kl. 4 og lå længe vågen. Så da jeg endelig faldt i søvn, blev den 8.15 før jeg igen vågnede. Så det blev en langsom start, der først sendte os på vejen henad 10.30.
Jeg havde ikke lagt nogen plan for vores tilbagevenden til motorvejen. Men da vi kom op fra P-kælderen var der et skilt mod Dole, der var den næste større by på ruten. Så prøvede vi at følge skiltene og kom også godt nok ud af byen, men de grønne skilte forvirrede mig. Normalt er motorvejsskilte grønne i DK og D men her er de blå. Der var imidlertid også grønne skilte med motorvejs signatur, så vi endte på hovedvejen mod Dole.
Der fik vi så til gengæld tanket på en automattank. Jeg er målløs!!! Tallene viste 16,54 km/l siden sidst. Jeg overvejede et øjeblik, om det var en forkert bon, der var kommet ud, men nej. Den var god nok. Så burde jeg snart have kvalificeret mig til en billigere grøn afgift!!
Vi fandt længere fremme via skilte tilbage til A36 og drejede senere fra til A49, som vi huskede fra dengang, hvor den var helt ny, og vi kørte der for første gang. Der var stort set ikke en bil på vejen. Nu var den stadig lidt mindre befærdet end normen.
Google havde forslag om en hurtigere men længere rute, men vi besluttede os for at blive på den vi kendte. Den hvor man først kommer ind på A40, der vist går fra Grenoble til Lyon. Så videre ad det der før kaldtes Rocade d'est, altså øst om Lyon. Det var vist her trafikken første gang gik i stå. Senere da vi var kommet ind på Autoroute de Soleil, hovedmotorvejen mod Middelhavet, skete det hele tiden. En motorvej med FOR mange biler har sit eget liv. Det er idioterne der styrer. Desværre. Når der endelig kommer skred i tingene giver de den hele armen. Og når tilstrækkelig mange får klumpet sig sammen i røven på hinanden, skal der kun det mindste til, at det igen går i stå. Og så kører harmonikaen ellers.
Ikke desto mindre når vi frem til Bollène og kører fra. Vi kører over Vaison de Romaine til Malaucene, så kan vi handle i Super U i Vaison.
Jeg husker vejen over Suze la Rousse, der ligner sig selv om end, der er kommet et par nye rundkørsler.
Jeg kører over Entrechaux, for der føler jeg mig sikker på vejen og 18.37 triller vi ind på grunden. Der er tilsyneladende ingen værter hjemme, men da jeg går op og tager i døren, og den åben, så vi bærer tingene op.
Ikke længe efter kommer værterne hjem, 19.02 for at være præcis. Jeg havde skrevet, at vi ville være der kl. 19, så det var jo pænt ramt. Men det er jo den anden lejlighed, vi har lejet! Nå, det var faktisk en fejl. Jeg blev via hjemmesiden overbevist om, at det var den dyre af de to, vi havde sidst, men det var det altså ikke.
Vores vært Franck hjælper med at flytte tingene over i den anden lejlighed, med "Balsalen" og hemsen.
485 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar