Hotel Crede Kassel 11.09.21
Det regner kraftigt her til morgen, men bilen står trygt og godt i den underjordiske parkering og kan kommes til uden at blive våd. Det er heller ikke heldagsregn.
Vi kommer af sted 9.45 og har turens længste etape foran os. Med frk. Google's håbløse franske udtale, bliver vi ledt ud af byen til motorvejen. Så videre gennem Jura bjergene til den tyske grænse. Regnen kommer og går her i de store bakker. Det sidste stykke til Tyskland er mere fladt. Store landbrugsområder, hvor regnen holder pause, og vandkanonerne står klar, de plejer at arbejde på højtryk, når vi kører mod Strassbourg, som ellers har været første mål på hjemturen. Men så er vi også kørt kl. 8 om morgenen og ikke 11.45.
I Tyskland er lørdags trafikken tæt. Vejen skifter mellem 2, 3, 2, 3 og endelig 4 baner omkring Frankfurt. Der er de samme vejarbejder som på nedturen. Som i Danmark er det en evig kamp at få udvidet motorvejs nettet, så det kan kapere den voksende trafik.
"Stau" med mellemrum, men den opløses hver gang forholdsvis hurtigt.
Lige før Kassel sætter vi frk. Google til. Men der skal bare et splitsekund til, så er man havnet i en forkert bane her ved afkørslerne. Jeg kan se, at hun nu vil have os tilbage til motorvejen og videre nordpå, til et sted, hvor vi både kan komme af, og derefter på igen - i den modsatte retning. Altså en "vending" på motorvejen. Vi adlyder og kommer på den måde helt til Kassel Nord, før vi kan vende og køre tilbage forbi Kassel Mitte til Kassel Syd.
Det er et mindre hotel i forstæderne. Frühstück? Leider nicht. Og vi bliver henvist til et bageri 200 m væk.
Da jeg skal låse bilen vil låsen ikke rigtig tage ved. Oplåsningen virker kan jeg høre. Hmm. Vi er godt nok snart hjemme, men alligevel. Dørene kan låses og smækkes men bagagerummet må stå åbent..... Jeg prøver naturligvis først med én dør, om jeg kan låse den, og bagefter låse op. Det ville være trist at have låst sig ude....
Så finder AM på, at vi skal gå en tur. Nå, jamen det er da herligt, lad os endelig det. Vi orienterer os lige omkring bageriet. Så kommer vi forbi en Burger King og hun finder på, at vi skal spise burgere. Nå, vi havde ellers købt fire sandwich vi skulle have spist på værelset, men gerne for mig.
Jeg synes det ser ud som om, de viser corona pas længere fremme i køen, men AM's telefon er gået død. Jeg overvejer, hvad jeg skal sige. I Frankrig havde hun ikke telefonen med et sted. Der viste jeg bare min og sagde, at hun havde glemt sin. Nå, det betød ikke noget.
Her er det falsk alarm og vi får vores to burger menuer med fritter og cola.
Da jeg skal låse bilen endeligt for natten virker låsen igen - reddet af gong-gong'en
Ingen kommentarer:
Send en kommentar