Malaucene 05.09.21
Jeg kan kun være tilfreds med turen indtil videre. Mission completed, kan vi vel sige. Planen holdt og vi kunne under ingen omstændigheder have kørt længere hver dag. Jeg havde besluttet mig for, at det måtte blive sidste gang, vi kørte herned, og jeg er egentlig blevet overhalet indenom af tiden - og udviklingen.
Vi har snakket om at det er sidste gang. Det er for anstrengende synes AM. Og det synes jeg på sin vis også. Jeg pakker mine egne ønsker og behov ned, og prøver at gøre det så godt for hende som muligt.
Bortset fra et nyt stykke indpakket sæbe, som jeg ikke ved, hvor blev pakket ned (og et andet kan jo bare købes), synes jeg, jeg har haft styr på tingene og svar på rede hånd, hver gang der har været brug for det. "Hvor er nu mine piller?", "Har jeg også en kasse mere?", "Tog jeg ikke min taske med?".
Vi gik ind på en restaurant i Malaucene, for at spise en Café Ligeois og jeg havde ikke tænkt langt nok, da hun sagde, at hun ikke tog tasken med (med telefonen). Så jeg måtte sige til tjeneren, at min kone havde glemt sin telefon, men at jeg havde mit pas her - og viste ham det. Jeg HAR printet passene ud, men de skal ligge i bilen og ikke i min taske. "Egalement", tror jeg han sagde, "det spiller ingen rolle"?
Vi fik i hvert fald vores is.
Før det var vi ude på indkøb. Først kørte vi dog til P-pladsen i centrum af Vaison de la Romaine. Der ligger et turistkontor, og vi skulle have styr på, hvornår der er marked i de forskellige byer. Jeg husker stadig, hvor forbløffet jeg blev, første gang de pludselig kunne tale engelsk. Det er efterhånden mange år siden, men damen i dag, havde vist ikke været på kursus. Men vi fik, hvad vi kom efter.
Da vi nåede Super U, så vi, at de lukkede kl. 13 om søndagen. Og den var 7 min i. Ikke desto mindre lykkedes det, at finde de væsentligste ting fra sedlen, selv om de begyndte at slukke lyset næsten lige som vi var kommet ind.
Senere - efter frokost - var det så, at vi kørte lidt rundt i området: Malaucene, Le Barroux, La Roque Aldric, Lefare, Suzette, Malaucene.
Da vi skulle køre hjem, skulle jeg lige prøve at finde en alternativ vej, som jeg mente at huske fra tidligere. Resultatet var at vi endte i en blindgyde. Et sted, hvor man kun kunne komme videre i travesko. Jeg havde dog lugtet lunten undervejs, for man kunne se på omgivelserne, at vejen ikke kunne blive ved, og jeg har kørt der før på cykel.
Hjem kom vi - uden hjælp fra Google's kvindelige assistent.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar