Geesthacht 29.08.22
Jeg har fået sofaen i stuen. Snorkerne Bent og Henrik deler
soveværelset og Pernille har fået villalejligheden i baghaven. Der er også et
lille gult skur, hvor cyklerne kan låses ind.
Jeg sover nogenlunde, men jeg tror, jeg i min alderdom skal
til at have en blødere madras. Denne sofa er i hvert fald lige hård nok. Vågner
kl. 6 men sover vist lidt igen.
Så har Bent været efter morgenbrød m.m. Et så stort indkøb,
at han ikke havde penge nok. Og havde ikke fået visa kortet med. Havde til
gengæld et master card, men kunne så ikke huske koden. Til sidst havde han fået
betalt med visa kort på mobilen. Det må jeg også have fundet ud af.....
Efter et længere omfattende morgenmåltid, får vi pakket
sammen og kører. Planen er at blive på den sydlige bred indtil Lauenburg, hvor
en bro kan føre os over floden, og så køre resten på den nordlige bred.
Modvinden er ikke så slem som i går. Vi møder mange cyklister. Der er særlig et par fra Ruhr-området, hvis veje vi krydser ustandselig. Han snakker som bare pokker. Fraråder vores sidste del på nordlige side. Det er en frygtelig rute, siger han ustandselig.
Vi forlader Villa Lütt
Næsten hele vejen ligger der det ene flotte bindingsværkshus
efter det andet.
Panorama ved Elben
Vi snakker med et ældre schweizisk par på elcykler, der har
været langt omkring. Og vist stadig har en måned endnu.
Vi får lagt Ruhr-folkene bag os, de skulle vist også dreje
fra, og haster videre mod broen til Lauenburg. En gammel lillebæltsbro type.
Det gamle Lauenburg er BROLAGT. Og brolægningen er ikke fornyet de seneste par hundrede år. Vi standser ved en Imbiss og får kaffen. Solen er kommet frem trods vejrudsigtens benægtelser.
Brolægning og gamle huse
Så er det videre ad brolagte gader. Vi har besluttet at se
stort på udsagnet om en frygtelig rute. Så er der pludselig en fin cykelsti
nede ved vandet og så går det igen derudaf.
Et sted hvor stien bevæger sig op i landet beslutter vi at
spise frokost. Det er i dag en ret enkel foreteelse, eftersom vi har smurt
madpakker. Vi falder i snak med en utrolig sød kvinde, der også holder frokost
her. Hun fortæller historier fra Tyskland som umiddelbart kan oversættes til
danske forhold. Også forhold til flygtninge m.m.
Mht. Den videre færd, siger hun, at vi godt kan fortsætte ad
den lille sti. Man kan dog aldrig vide, om der skulle være væltet et træ over
stien siden sidst.
Altså bevæger vi os ind i vildnisset. Stien er virkelig smal
og der er brændenælder, nogen gange på begge sider.
Der skal krybes....
Der går ikke så længe, før det første væltede træ viser sig.
Og så bliver det ved. I alle størrelser, antal og afskygninger. Det er virkelig
en jungle-ekspedition værdig. Vi bevæger os vel frem et par kilometer i løbet
af en time. Det er ikke en sti, der er med på Google Maps, så vi er virkelig
”far out”.
Fanget blandt væltede træer
Til sidst når vi tilbage til noget, der kan findes på
kortet, så siden er vi på intet tidspunkt ved at fare vild. Vi nærmer os så
småt Geesthacht. Tager en vej ned mod vandet man suser nedad. I lang tid.
Så følger vi ellers Elb-radweg resten af vejen. Indtil jeg
pludselig ser skiltet: Fährhaus Ziel. Vi er i mål.
Efter et hurtigt bad går vi ud for at få velkomst-øllen og måske spise umiddelbart efter. Mens vi venter på, at Henrik skal hente sine solbriller - solen skinner stadig - snakker vi med en gammel dame. De to første restauranter havde "Ruhetag" om mandagen, men der ligger sådan en dejlig restaurant med bl.a. fisk længere henne efter lyskrydset.
Da vi kommer derhen, har de naturligvis OGSÅ ruhetag, og det samme gør sig gældende i bunden af et stort lejlighedskompleks ved vandet.
Vi er tvunget til at gå op i byen - så det gør vi.
Efter at have drukket en øl på en Eiss Cafe på hovedgaden endnu vi oppe ved Sushi stedet, vi hele vejen havde et godt øje til.
Vi får misosuppe til forret og en større gang sushi med 68 stykker, det er 17 til hver og det viser sig at være tilstrækkeligt. Selv for 4 tur-cyklister.
42.95 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar