Bleckede 28.08.22
En dejlig fredelig nat indtil morgenholdet indfandt sig. Det
føltes som om det stadig var nat, men klokken var nok 6, da de larmende
marcherede ned ad gangen. Jeg vågnede, men sov hurtigt videre.
Da jeg kom hen i køkkenet var der allerede gang i forberedelserne
til morgenmåltidet. Det blev med blødkogt æg og perfekt opvarmet brød med sprød
skorpe. Og yogurt! Ros til kokken.
Pædagogen skal på tur med tumperne
Netop som vi skulle til at køre, kom der to lastbiler hen ad
vejen og parkerede. En IFA (den østtyske udgave af DKW) og en Robur (aldrig
hørt om den). Endelig kunne vi få svar på, hvad der havde været der i
DDR-tiden. Hele området var befolket med ”baupioneren”. Dem der byggede
grænseværnet. Fra pigtråd til vagttårne. Mere end 1300 km i alt.
En af de antikke lastbiler
Efter Google Maps forslag kørte vi en finurlig vej gennem
diverse villakvarterer ud til hovedvejen. Vejret var fint fra morgenstunden.
Ikke noget med dis eller tåge, men tilgengæld en NOGET lavere tempertur. Første
interessante sted var der et valg mellem at køre ligeud op over en bakke eller
bare køre ligeud. Vi valgte det sidste og kom på den måde til en undergang
under banen. Alle kom vi under og op og stod så, ved en meget ramponeret
station i Pritzier, der så ud som om den skulle rives ned snart. Den var aflåst,
men der var adgang til læskure på
perronerne, hvor der hang plancher med afgangstider.
En station, der har kendt bedre dage
Der var advarsler om hurtigkørende tog og inden længe kom
der ét. Godt man ikke stod ved perronkanten, så var man blevet væltet omkuld.
Inden længe ét til den anden vej. Nogle piger vi havde passeret på cykelstien,
nåede frem og skulle øjensynligt med toget. Det var dog et godstog, der kom
først, så måske står de der endnu?
Senere kom endnu én af de gamle østtyske "to-sporede" betonveje. Denne i super tilstand. Den må næsten være blevet opgraderet....
Næste stop blev kirken i Lübtheen. En BINDINGSVÆRKS kirke. Den var nu lukket, men is-cafeen var åben og den fandt vi hurtigt. Det blev også til et besøg på en kriegsgräber afdeling på den lokale kirkegård. En hel afdeling med simple trækors med en plakette med navn og dødsdag. På nogle stod der: UKENDT, men flertallet var kendt. Mange var døde efter krigens slutning, så vi sluttede, at det var flygtlinge fra tidligere tyske områder i Polen m.m. De sidste var døde helt fremme i 1948-50.
Krigsgravene i Lübtheen
I byen var der også et loppemarked i weekenden, og vi fandt
frem til det i håb om, at der var en kop kaffe. Efter en tur rundt på pladsen
satte vi os ved nogle borde og spiste vores mad til de indkøbte drikkevarer.
Fra Lübtheen kørte vi mod Gudow og senere Neuhaus for så at
dreje til højre og krydse floden Krainke, der er en biflod til Elben. Længere
ude af vejen sås, hvordan landskabet hævede sig. Det måtte være den
anden side af Elben man så. Min rute gik på sydsiden af floden, hvor Henrik
sagde, der var meget kuperet. Det havde han læst om. Vi jokede lidt med, at man
måske ikke behøvede tage sig af, hvad Henrik havde læst i en bog. Måske var der
noget, han havde misforstået?
I den sidste ende var beslutningen let. Færgen over floden
var ”auser betrieb”. Senere fik vi bekræftet, at det var grundet ringe
vandstand i floden. Det er ikke kun Rhinen, der døjer med vandmangel!
Altså måtte vi bliver på den nordlige bred. I følge
skiltningen var der 15 km til Bleckede på sydsiden og 17 km på nordsiden.
Stien oppe på diget - man er udsat for vinden for fuld udblæsning
Vinden havde i forvejen været temmelig kraftig, men nu fik
vi den direkte imod. Det blev nogle hårde kilometer både ovenpå og nedenfor
diget. Diget, fik vi senere bekræftet, var blevet bygget efter genforeningen.
Et enkelt vagttårn med hegn var blevet efterladt til eftertiden.
På vej over Elben
Heldigvis sejlede Elb-færgen til Bleckede. Og sådan nåede vi
endnu engang frem til dagens mål.
Aftensmaden blev denne gang græsk.
64.56 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar