torsdag den 25. august 2022

Alte Grenze Dag 2

 

Lübeck 25.08.22

Omkring kl. 7.00 er vi alle oppe. Natten forløb nogenlunde. Jeg forstyrredes af én eller flere myg et par gange i nattens løb, og hver gang kløede det af H. til. Men her til morgen er der ingen efterveer.

Flere af indkøbene fra i går er russiske med et enkelt polsk islæt. Henrik brokker sig over rugbrødet. Som den ekspert, han viser sig at være, hævder han, at det er usyrnet. Det er det utvivlsomt, men vi andre kan godt lide det. Osten er blevet væk, men efter at jeg har beskyldt Pernille for at have gemt og glemt den, kommer jeg i tanker om, at jeg selv kom den ned i et af de mindre rum i rygsækken. Pinligt.

Vi er stort set færdige med morgenmaden, da den hollandske familie kommer ned og gerne vil overtage køkkenet, og vi fortrækker og gør klar til afgang. Aldrig så snart har Henrik fået repareret sin ene bagtaske med en strip, før jeg opdager, at min bagagebærer er gået løs forneden. Der er raslet en møtrik løs og bolten er også væk. Bent må have værktøjskassen med boltene frem.


Der arbejdes med fastgørelse af bagagebærer

Det lykkes ikke at finde nogen, der passer, så også bagagebæreren klares med strips. TO. Så endelig kommer vi af sted.


Mit gæt er at det er en mårhund - men jeg har ellers aldrig set sådan en - nogen er der det?

Tager en alternativ rute det første stykke, for evt. at komme forbi et kaffested, men det der så mere befolket ud på kortet, viser sig ikke at være det, og først og først i Sandesneben finder vi kaffestedet, men så er vi også inde på den planlagte rute.

Bageren er ved en Lidl, så efter kaffen bemyndiges Henrik til at købe ind til frokost. 3 ting: rugbrød, bananer og ost. Plus en overraskelse.

Overraskelsen er en stor flaske af noget citronvandsagtigt til deling. Hurra....

Vi kører lidt videre før frokoststedet bliver fundet. En bænk bag brandstationen og kirken.


Frokostpause bag kirken

Vi har været tilbage på den planlagte rute, men nu viser der sig noget, der decideret virker som en cykel vej langs en kanal. Den tager vi resten af vejen mod Lübeck.

Der er mange vejtræer i Tyskland og mange cykelstier langs vejene. Asfalterede cykelstier og vejtræer er ikke nogen god cocktail. Efter en årrække kryber overfladerødderne op og ødelægger asfalten – I kender det utvivlsomt.... Skarpe irriterende bump, der godt kan få en godt fastgjort cykeltaske til at hoppe af, eller evt. få holderen til at knække....


En nyere reparation

Her i området har man fundet en ret fin løsning på problemet. De pågældende steder fjerner man asfalten og lægger i stedet små fliser over en strækning på ½-3 m. Om nødvendigt laves en lille bule. Senere kan fliserne lægges om – hvad de trængte til nogen steder.... Men point for ideen.


I dag kører jeg for første gang (bortset fra til Paris) i cykeltøj. Se lige min bluse!


Lübeck - et sted i det fjerne

Det sidste stykke prøver vi at følge min rute, men jeg ser ikke ofte nok på den, så vi kommer til at køre en mindre omvej. Og kører til sidst ind i Altstadt ad en anden vej efter Henriks anvisning og finder Wärmstrasse 53. Mens vi står og diskuterer OM vi er det rigtige sted og om vi måske skal ind mellem nogle forretninger, kommer der en neger ud af tøjforretningen og spørger om vi søger Coco, og om hvilket navn der er bestilt i? Altså ER vi det rigtige sted. Cyklerne kan komme ind i gården bag forretningen, men lejligheden er på den anden side af gaden.


Der var endnu én af den slags trapper, før man var oppe

Det er lidt af to hønsestiger man skal op af, men det er et charmerende gammelt hus og vi har to etager, at boltre os på. Der er køkken og bad og masser af plads. Og skæve vinkler og tage og et lille stræde bagtil. Vi bliver senere – bl.a. efter at have set alt ragelset i et lille rum i skunken – enige om, at det er lidt af en brandfælde.

Efter den obligatoriske velkomstøl går vi ud i byen. Når at besøge museet i Holstentor, der fortæller Lübecks historie fra dengang byen var underlagt den danske konge til nazisterne ville lave det om til et nationalistisk krigsmuseum.


Model af Lübeck et sted midt i det syttende århundrede

Vi fortsætter hen langs kanalen og op i byen og ender med at spise indisk et sted, hvor man kan sidde ude. Det har været varmt siden middagstid. Startede ellers lidt tåget og fugtigt i morges, men det fik solen gjort noget ved.

Maden er herlig!!!

42.92 km

Ingen kommentarer:

Send en kommentar