Klokken er 8.00 og jeg har været nede oh hente mit vasketøj. Det manglede lige det sidste for at være helt tørt i går. Kom sent i seng, hvilket vil side 22.45. Kom tilfældigvis forbi da nogen havde sat TV'et på champions league. Messi tryllede et par gange, men ellers var det en ret kedelig kamp.
I dag gælder det Boden Søen, og jeg skal finde den fladeste rute, det siger benene.
Der er ikke jogurt til morgenmaden her, men müsli som vi kender den hjemmefra og mælk. Mødte 3 japanske arkitektstuderende og deres lærer i køkkenet i går. De er her for at se på moderne arkitektur herunder energieffektive huse.
Feldkirch er anlagt hvor nogle småbjerge yder beskyttelse på to af siderne og floden Ill gør det på den tredje. Det er den, jeg har tænkt mig at følge til Rhinen. Det har jeg set, at man skulle kunne på et kort på vandrehjemmet. Fyren i receptionen mente at højre bred var bedst.
Jeg kommer hurtigt til at køre i en skov, hvor floden ikke kan ses, men i starten er der ingen tvivl om retningen. Ud over enkelte hundeluftere og enlige spadseregængere er der ingen. Heller ingen støj fra tog eller motorveje - herligt. Til sidst deler stien sig i 3. Jeg vælger den venstre, den må vel bringe mig tættere på floden? Ganske rigtigt og det viser sig, at der på et stykke har været en sti langs med floden.
Når omsider frem til Rhinen. Nu er det bare at følge den på en fin asfaltsti helt til Lustenau. Desværre blæser det frisk fra nord og her er helt åbent. Vejen går faktisk oppe på diget. Men nogle km senere, drejer den lidt væk fra floden, og der bliver mere læ. Sidder lidt på en bænk og nyder solen, der er mindre end 10 km til Lustenau. Et levende hegn bag mig og lave bjerge horisonten rundt. Motorvejen er rykket nærmere, den kan både se og høres.
I udkanten af Lustenau kommer der en bro over Rhinen. Hvis det er den jeg mener at se på mit kort, er det nok her jeg skal over. Der er ingen mennesker andetr end dem der sidder i deres biler. Endelig dukker en cyklist op.Om det er den schweiziske eller den østrigske side af Boden Søen jeg vil til? Schweiziske! Så skal jeg over broen og følger en sti til højre.
Netop nu går tælleren pludselig i gang igen. Det er ikke noget nyt fænomen. I Japan skete det første gang, og det lykkedes mig faktisk at skaffe en ny føler dér - det er reed-relæet i føleren den er galt med - men så gik den i gang igen inden jeg fik skiftet den - og har ellers virket siden. Den nye ligger derhjemme og venter.
På et tidspunkt dukker der et navn op på et skilt mod venstre, som siger mig noget: Rorschach. Det ligger ved Boden Søen i min retning. Jeg er i Schweiz nu, men lige til højre er det Østrig, som åbenbart råder over begge bredder, hvor floden munder ud i søen. Men Rorschach? Jeg ved ikke om det er Schweiz eller Tyskland.
Hjelmen er skiftet ud med kasketten. Det er cykelvej/sti hele tiden og solen bager nu fra en næsten skyfri himmel. Er jeg i tvivl om hvilket land jeg er i, bliver jeg sikker, da jeg igen kommer ind i et villakvarter. SG på nummerpladerne, Skt. Gallen, det er Schweiz.
Slår mig ned ved et bord/bænk arrangement ved en lille lystbådehavn. Da jeg kom ind i Horn lige efter Rorschach, var jeg allerede i en ny kanton: AG, Aargau. Her er meget nydeligt. Havde det ikke været for en mand med en græstrimmer i nærheden, ville jeg have sagt fredfyldt. Dens hidsige knurren blandes med mellemrum med en sireneagtig - men dybere - lyd fra en industri i nærheden. En sav af en slags?
Så bliver brødet spist op, ost har jeg nok af. Jeg må tilstå at det er en hollandsk Gouda og ikke Alpkäse.
Det er ikke kun Danmark der har lånt terracottakrigere
Videre går det over stok og sten. På en tidspunkt kører jeg om kap med en mand på elcykel, men må give mig. Han har heller ingen bagage. Cykelvejen følger for det meste jernbanen og dermed også søen. Nogle gange på den ene side andre gange på den anden. Af jernbanen altså. Passerer fabriksanlæg, villakvarterer, grønne marker, ferieområder med campingvogne og småhuse, små beskedne træhuse side om side med prangende funkisvillaer.
Skatekite surfing
Kreuzlingen og Konstanz hænger sammen, men jeg ser på et tidspunkt, at alle bilerne synes at være tyske, KN. For en ordens skyld spørger jeg en dame, hvor jeg er? Konstanz. Hun skulle vel ikke vide, hvor Jugendherberget er? Næh, men.... og hun slår det op på sin telefon. Den vil ikke vise noget kort, men det er i Allmannsdorf - og un peger en ca. retning ud. Jeg skal først over Rheinbrücke. Det må jo være hvor Rhinen løber UD af søen.
Efter hendes beskrivelse befinder jeg mig lidt efter på Allmannsdorfer Strasse og spørger en ny. Han giver en perfekt beskrivelse og allerede 100 m efter dukker det første skilt op. Vejen hedder Allmannshöhe og selvfølgelig skal det ligge på toppen. Klokken er vist 16.15 og jeg har tilbagelagt over 90 km.
Jeg kom desværre ikke til at bo i tårnet
Da jeg skal betale, har jeg ikke Euro nok. Jeg fik aldrig hævet ekstra hjemmefra og vasken tog lige nøjagtig, hvad jeg mangler nu. Men jeg kan betale med kort.
Efter at have fladet lidt ud kører jeg tilbage mod byen og finder et Penny Markt, hvor jeg køber vildt ind. Det bliver ikke engang 10 €, og jeg kan også her betale med VISA.
94 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar