Det er en enestående morgen. Jeg er først oppe kl. 8. Blev holdt vågen en times tid af en gruppe fransktalende unge mænd i en udlejningsbil fra Bern, der kom hjem fra byen kl. 4.30.
Solen skinner, omgivelserne er enestående - når man ser bort fra... Man har afspærret stranden her ved campingpladsen med en hæslig betonmur og tager 8 CHFR i entré. Det bliver kaldt Lido. Det hedder campingpladsen også. Men når muren er passeret og man kan se søen...
Mod sydøst knejser de snedækkede tinder. Mod vest ses byens charmerende profil med gamle tårne af forskellig slags. Det absolutte særpræg er en gammel træbro, Kapellbrücke, der går på skrå over floden. Den går tilbage til 14-tallet og er forbindelsesled til et vandtårn, der står ude i vandet. Ja faktisk er der en bro mere, Spreuerbrücke, som er lige så gammel.
Meget passende har man anbragt den moderne banegård og Kunstmuseet på den anden side af floden.
Byen formelig vrimler af turister, læs: asiater. Koreanere, kinesere, japanere, indere, indonesere, vietnamesere, de er der alle sammen, og alle tager de billeder af sig selv foran broen. Nogen har opfundet en udfoldelig stok, der kan holde telefonen, når man tager billedet så alle kan komme med.
Nu er klokken 10 og det er varmt her i solen på en bænk ved floden. Jeg skal bare dovne rundt i byen hele dagen.
Ved søpromenaden er der en fin gammel friluftstribune, der må have været meget moderne i 1906, hvor der er søndagsjazz. Man sidder dejligt i skyggen. Der er forskellige solister og numre som "Fly me to the moon" og "Smoke gets in your eyes".
Jeg kører "hjem" og spiser frokost. De forfærdelige franskmænd er væk. Så kan man måske få en rolig nat? Mindes for nogle år siden i Zell am See. Dér lå campingpladsen også ved søen - men der var der ikke nogen betonmur - og jeg badede. Her er det nu nok for koldt.
Jeg skulle på indkøb, men kom lige til at køre lidt op ad en gade og inden længe, var jeg på vej op mellem de dyre lejemål. De har en pæn udsigt må man sige, men husene fyldte det hele, så jeg måtte helt op efter Hotel Montana før JEG kunne se den.
Er ved at vænne mig til cykelforholdene i byerne. Hvis der ikke er decideret cykelsti, er der som regel de gule stiplede afmærkninger, som man kunne se på et billede for længe siden. Men i kryds er der ofte rødt afmærkede cykelbaner, det gælder også venstresving. Man skal altså vænne sig til at køre dér med bilerne susende på begge sider.
En anden ting jeg lige må kommentere er de elektriske cyckler. Der er den slags vi har der hjemme, og så er der de "rigtige#. Dem med nummerplade. De kører mindst lige så hurtigt som en knallert - altså 45 km knallert.
Klokken er blevet 17 og jeg har været på sight seeing sammen med alle se andre. Jeg var dog ikke med på en af de guidede ture. Hvis man lukker alt dette hurlumhej ude, er Luzern er meget smuk by. Ved Löwendenkmal var der en større gruppe indere, der skulle have taget et gruppebillede - det var ikke helt uden underholdningsværdi!
Nu er klokken 19 og jeg har lavet en aftale. Schweizerne jeg mødte i Konstanz gav mig en adresse og et telefonnummer. Jeg sætter min bagage hos dem i morgen og så skal jeg på bjergcykling til toppen af Mt. Riggi, "Königin der Berge", som der står i folderen jeg tog i Zürich. Det er ikke så højt (1797 m), men der skal være en enestående udsigt til Alperne.
Tælleren strejker igen. Mon ikke jeg har kørt op mod 20 km?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar