Der er et godt groft brød ved morgenbordet. Og så ellers af sted. Finder den gamle bydel og kører lidt rundt dér. Der ender med at være et skilt til Delémont, og jeg kommer ud på en lidt større vej. Venter hele tiden på at komme til hovedvejen, men det viser sig, at det ER den, jeg er på. Der er ikke meget trafik i min retning, men den er godt nok smal. Sådan, at jeg må holde ind, når der viser sig en mulighed for at lade en lastbil passere.
Fra Biel Altstadt
Så møder vi motorvejen, der holder op med at være motorvej og trafikmængden øges, men nu er der indtil videre cykelmarkering. Super. Det er denne vej, de advarer én mod at køre på. Man bør tage toget. Jeg har været ude for det, der var værre. MEGET værre.
Den første tunnel dukker op også med markering. Vejen er 2-sporet, så hvis to lastbiler vil overhale hinanden, er der ikke meget plads, men bare de holder sig på deres side af den stiplede gule, skal jeg nok holde mig på min. Man må i øvrigt kun køre 80 km/t. Ikke at jeg har tænkt mig det.
Der er lys for enden af tunnelen
I noget der hedder Péry bliver motorvejen igen sig selv, og jeg skal følge en mindre vej ind i byen. Gennem slugten er jeg kommet ind i Jurabjergene. De er der til alle sider. Finder en bænk i solen og bliver varmet lidt op. Jeg er kun i t-shirt, og der blev lige pludselig koldt inde i skyggen.
På langs i denne dal, så rundt om et hjørne og gennem en slugt ind i en ny dal, hvor Sonceboz befinder sig og NU, tror jeg endelig det går opad.
Lille spejl, lille spejl, hvem venter på grønt lys?
Jura viser sig fra sin kønneste side: mørkegrønne træbevoksede sider i dalene afløst af lysere grønne græsklædte flader indrammet af en fin blå himmel med enkelte hvide strejf.
Det tager nærmest kun et øjeblik, så er jeg oppe, men er dog nede i næstmindste gear. Col de Pierre Pertuis står der, 827 m.
Så følger en kort nedkørsel til Tavannes, der er en stor by, og så følger byerne efter hinanden, knap er den ene holdt op, så er den næste begyndt. Jeg finder endelig en bænk, hvor jeg kan sidde og nyde solen. Vinden er stadig kold, men det skulle blive op til 21 gr. i Delémont i dag og op til 23 i morgen i Basel.
Kløft følger....
Lige så bølgende venlige Jurabjergene kan synes, lige så vilde og voldsomme er de, der hvor vandet i årmillionernes løb har skåret sig ned igennem. Først kommer der én slugt efter Court, så én, der begynder i Moutier, hvor jeg er ved at køre forkert. Jeg skal dreje for at følge vej 6 videre gennem slugten og endelig her før Chindez, hvor vejen ser ud til at være beskadiget af det store regnvejr for nylig.
Kløft.....
Her efter den sidste slugt er jeg endelig kommet ind i kanton Jura, JU, hvor Delémont er provinshovedstad. Og inden så længe kan jeg se Delémont nogle km foran mig opad bjerget.
Delémont i det fjerne
Det har været overraskende voldsomme landskaber noget af tiden i dag. Gad vide, hvad morgendagen vil bringe?
Der er skiltet til J.H. fra første færd, men traditionen tro, åbner receptionen først kl. 17, men der er en dejlig have med borde og stole og parasoller, det eneste der mangler, er adgang til et toilet.
Ser jeg slidt ud... tjaaa... jeg føler mig lidt slidt
59.13 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar