Det var en god nats søvn. Er ikke desto mindre oppe lidt over 7. Her er MANGE mennesker. Kommer til at snakke med en amerikansk dame fra Florida, som kommer her 3 uger af gangen et par gange om året og kører rundt med toget. Så støder der en tysk pige til. De to har åbenbart snakket sammen før. Hun er phd studerende og er der til nogle møder. Vi er alle enige om hvor uforskammet dyrt her er - hvis man ikke lige er schweizer. Det er vel også derfor vi bor sådan et sted.
Zürich er Schweiz's største by, hvad jeg fik syn for i går, hvor jeg kørte den igennem fra nord til syd. Og den strækker sig videre ud på begge sider af Züricher See.
Fik set på planen for resten af turen i går. Alt ser ud til at klappe. Det var tanken, at jeg skulle mødes med venner, der er i Como i Skt. Gotthard-passet på fredag d. 15.maj. men det er jo lukket af sne formodentlig til d.22. Men vi har fundet et alternativ, Lukmanier-passet, og jeg ændrer min rute, så jeg kommer ned i den "italienske" del af Schweiz. Så springer jeg Geneve og Lausanne over, der har jeg også været engang for længe siden.
Og går det helt galt, kan jeg altid tage toget tilbage til Basel. Skal tilbage 23.05.15
At dømme efter de manglende cykler i cykelkælderen, er der ikke andre cyklister end mig.
Jeg havde tænkt, at jeg skulle finde campingpladsen, som jeg så skilt til i går, og så blive her en dag mere, men det regner, så jeg ved ikke rigtig...
Jeg kører ud og kigger på campingpladsen - bare for at vide, hvor den ligger. Det regner ikke mere, bliver nok godt op ad dagen. Kører tilbage mod centrum og får en lang snak med en schweizer på cykel. Er på min alder. Er egentlig gået på pension, men arbejder stadig med et biodiversitets/landbrugs projekt et stykke nede ad den vestre bred - han peger. Han har tidligere boet og cyklet meget i Frankrig - har frontbagagebærer så han hører til klanen.
Straks efter kommer der en lidt mørk yngre kvinde. Spørger om jeg ikke har brug for en "putzfrau". Jeg må le. Jo, det er da lige det jeg mangler! Helst med bil til at køre bagefter. Om jeg ikke har nogle venner, der mangler en putzfrau? Og så fortæller hun ellers sin sørgelige historie: hun venter på at hendes papirer bliver i orden i næste måned, men nu vil værtinden smide hende ud. Værtinden er i øvrigt alkoholisk og passer hendes to børn. Og så kommer det endelig: Om ikke jeg kan støtte hende økonomisk? Der må jeg melde pas. Hun prøver et par gange mere, men opgiver så. Ser lidt fornærmet ud. Jeg tror hun er roma.
Jeg havde godt tænkt, at jeg ikke havde set nogle tiggere eller hjemløse her. Men de er her - blot skjult.
Kører rundt i Zürich centrum, hvor der er nogenlunde fladt til kl. 12.15 Har i den tid også været i turist-info på Hovedbanen for at spørge til en rød vej (hovedvej), som jeg synes ser anvendelig ud til Luzern. Den ved pigen ikke noget om, men sidemanden fortæller hende, at den ganske rigtigt ikke går meget op og ned.
Det er godt cykelvejr, så jeg begiver mig på vej. Kører ned langs søens vestre bred. I Kilchberg tænker jeg, at nu må jeg nok hellere køre op til hovedvejen. Der forregner jeg mig lidt. Det går op og op og op. Jeg spørger mig for og jo, det er rigtig nok at hovedvejen går der inde et sted, jeg skal bare lige op først og SÅ ned igen.
Da jeg kommer susende ned ad bakken til Adliswil holder bilerne netop for en ældre dame i en fodgængerovergang, så jeg får testet bremserne. De virker. Jeg vil sværge på, at der står Luzern på skiltet i den retning jeg drejer fra i, ikke desto mindre begynder jeg at undre mig, da det har gået opad flere km og det ser ud, som om der kommer hårnålesving længere oppe.
Får standset en cyklist. Det er lørdag og enhver schweizer med en racercykel synes at være ud og lufte den i dag. Vi finder ud af, at det er en gul vej, jeg er havnet på, der går op over bjerget. Mange spildte kræfter, men jeg får da fornøjelsen af at køre ned igen. Langt ned. Da jeg endelig finder vejen, er den som de alle sammen har sagt, næsten flad og med cykelsti eller cykelafmærkning.
Det er Sihltal vejen går op igennem sammen med jernbanen. Det er til den store klinge næsten hele vejen.
På et tidspunkt omkr. 13.45 kan jeg mærke, at anstrengelserne har fået sukkerniveauet i bund, og jeg må stoppe. Efter 3 cookies med tranebær og brød med St. Albray, er jeg klar igen. Cyklisten jeg standsede, mente der var 75 km til Luzern. Nede på vejen stod der hurtigt 41 km. Det forstår jeg bedre.
Jeg har lynet benene af mine nye sommerbukser, jeg købte hos Nalle. Det er første gang. For de uindviede er Nalle vores lokale Tøjmand i Aakirkeby.
Det er nogle dejlige km gennem denne dal. Opad går det, men på den store klinge og enkelte gange på den midterste. Til gengæld kommer belønningen til sidst: en mange km lang nedkørsel mod Zug, som også ligger ved en sø. Ser temmelig moderne ud. Fra kanton ZH, er jeg nu i ZG, Zug, og efter nogle efter schweiziske forhold mindre bakker, sidder jeg nu på stationen Gisikon-Root i kanton LU, Luzern. Solen skinner endog.
Klokken er blevet 18.50, og jeg sidder ved et bord på campingpladsen i Luzern. Luzern ser ud til at være en hyggelig mindre og mere provinsiel by, når man ser bort fra stationen, der er kæmpestor. Det er vist et knudepunkt.
De sidste km forløb uden de store udskejelser. Kom forbi en COOP og tænkte: hvor heldigt - indtil jeg trådte ind ad døren. "Alles zu, alles zu", råbte de. Pokkers. I Bern-områder havde de åbent til 17 om lørdagen. Da jeg kom indenfor bygrænsen, spurgte jeg en pige, om alle supermarkeder lukkede kl. 16? Nej, på stationen havde de åbent. Vist til 22. Det passede jo fint, jeg skulle alligevel finde en turist-info, for jeg havde ikke set nogle skilte med camping.
Den var sandelig heller ikke nem at finde, hvor man ikke lige havde fået fortalt, at den var lige efter Transportmuseet, som lå udenfor selve byen. Nå, men nu er jeg her altså, og solen skinner endnu. Jeg skal have Taboulé-salat Oriental og Rüeblisalat (revne gulerødder med dressing).Tænkte jeg måtte have noget "grønt".
ca. 60 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar