Trafikken ude på vejen begyndte tidligt, men jeg blev liggende til 7, selv om jeg var gået til ro, da det blev mørkt lidt over 21.
Her anden gang jeg prøver turen op til Göschenen, kan jeg se at den kun på udvalgte stræk er slem. Mange steder kan jeg køre på den mellemste klinge.
Dramatik på vejen - en afsporing
Da jeg holder en pause efter det første stejle stykke, bliver jeg passeret af en gruppe cyklister i et ret adstadigt tempo, så jeg prøver om jeg kan hænge på. Det kan jeg godt - et stykke - men jeg bliver nødt til at slippe, hvis jeg skal nå frem i god behold. Men der kommer faktisk to nedkørsler, og der ser jeg min chance. Op på den store klinge,og på den sidste lykkes det mig at nå op. Blot for at slippe med det samme igen, men så gik der tid med det. Sådan en langsommeliog opkørsel kan godt være lidt ensformig.
Godt man er på cykel og ikke i en bil på motorvejen
Det sidste stykke op til rundkørslen før Göschenen er lige så stygt som sidst, men op kommer jeg. Denne gang er der visy slinger i togdriften, for der holder flere busser, hvor der står "Bahnersatz", hvilket jeg tyder som togbus. Der er også en mand, der ser ud til at skulle holde styr på det alt sammen. En cykel? Der kommer et tog der ovre om lidt - og han peger på et andet spor end det det kørte fra sidst. Jeg sætter mig lidt og spiser.
Tænderne begynder først når der er brug for dem
Da toget kommer, er der billet-personale med, to piger, der endda er engelsktalende. Jeg prøver at holde mig til det, der står på nettet, om at det koster 5 CHFR, men det er kun, hvis det er bus, hævder hun, og banen er uafhængig af det, men jeg får 50% på cyklen. Resultatet er, at jeg skal betale 18,30 CHFR ialt. Godt jeg sparede 10 sidst. Jeg siger, at det ved hun nok bedst og betaler. Men det er k.e.m. dyrt.
Desværre kører toget næsten med det samme, jeg havde ellers set frem til at sidde her i et blødt togsæde i en kølig kupé og skrive og spise. Nu bliver det lidt forjaget.
Jeg kører straks til Hospental, men vandrehjemmet er ikke åbent endnu. Der står ikke noget, så det åbner vel engang i eftermiddag? Jeg kører videre mod Realp og Furka-passet. I Realp ser jeg, hvordan bilerne bliver læsset på biltoget. Jeg går ud fra, at der er til Oberdorf, hvor vejen fortsætter. En bil koster 33 CHFR. Så synes jeg NOK min billet var dyr!!!
Desværre kører toget næsten med det samme, jeg havde ellers set frem til at sidde her i et blødt togsæde i en kølig kupé og skrive og spise. Nu bliver det lidt forjaget.
Jeg kører straks til Hospental, men vandrehjemmet er ikke åbent endnu. Der står ikke noget, så det åbner vel engang i eftermiddag? Jeg kører videre mod Realp og Furka-passet. I Realp ser jeg, hvordan bilerne bliver læsset på biltoget. Jeg går ud fra, at der er til Oberdorf, hvor vejen fortsætter. En bil koster 33 CHFR. Så synes jeg NOK min billet var dyr!!!
Furka passets slyngninger fra sydsiden - det er mod nord sneen ligger
Triller tilbage mod Hospental. Der er en særlig mat stemning her. En lidt kølig vind på trods af solen, der bager ned. Jugendherberget er stadig lukket. Jeg føler trang til at lægge mig ned og sove....
Jeg troede først at der kun var jernbaneoverskæringen....
Men på vej tilbage så jeg Schweiz' mindste landsby
I stedet kører jeg tilbage til Andermatt for at recognosere. Campingpladsen - hvis man kan kalde den grusplads det - ser lukket ud, men der holder to campingbiler. Jeg snakker med en dame fra den ene, der fortæller, at den først åbner d. 16.05, men at de har fået lov til at overnatte der. Men toiletterne er aflåst. I værste fald kan jeg slå mit telt op her. Der er en COOP i byen og den åbner 7.30 i morgen, så jeg kan få provianteret.
Endnu en gang til Hospental. På vejen begynder det at regne! Temmelig pludseligt og nogle store dryp, men ikke vedvarende. Ikke desto mindre ville det være godt at få bagagen i tørvejr. Der er et vindfang til huset, hvor der er dør til begge sider. Hvad nu,hvis den på den anden side ikke er låst? Der er en kant man kan balancere på uden at gå ind i nogens have. Døren er åben! Snart er også den anden dør åben og snart er min bagage sat ind i vindfanget i tørvejr. Så langt så godt.
Klokken er blevet 18.00 og der er endnu ingen, der er dukket op. Jeg har varmet vand i køkkenet til mit nye cappucino-pulver, som de meget passende havde på tilbud i COOP. Her er hundekoldt, men det var der også sidst.
Kl. 19.30 dukker han op. "Who's there?", siger jeg, og han siger noget lignende. "It's me again, like I said I would". Åh, nej, er det ham igen, lyser det ud af ham. "But you're early, you said.... never mind, just take a bed...." Jeg beroliger ham med, at jeg selv har underlag og madras og også morgenmad for den sags skyld. Her lyser han lidt op, men han synes at MÅTTE bekymre sig. "Do you know the weather is changing? It's gonna be bad tomorrow". Det mener jeg nu ikke, først i overmorgen, jeg har lige check'et det, men måske de schweiziske forudsigelser er bedre. Han ser på sin telefon og overraskes. Nej det skulle faktisk blive fint her og også i Sedrun lige på den anden side af Oberalp. "You needn't worry about me", siger jeg, "just go home and rest". Og han går og siger han kommer i morgen ved 7.30 tiden - håber jeg han sagde.
51 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar