Dag 4
Fredag 13.06.25
Jeg gik ud som et lys på et tidspunkt i går aftes. Havde
taget kontaktlinserne ud, men var ikke gået rigtig i seng. Lå i soveposen med
alt tøjet på, og så ved jeg ikke rigtig, hvad der skete. Vågnede ved 24-tiden
og bestemte mig for at blive hvor jeg var. Tøj eller ej. Var vågen et hav af
gange. Så sover hånden og vækker dig. Så sover den anden arm og vækker dig.
Sproget er noget underligt noget. Hele kroppen kan sove, men du er stadig
vågen. Du er faktisk netop vågen, fordi der er noget der sover.
Jeg sov faktisk helt til kl.7. Det var stadig solskin. Nej
jeg må nok sige, det var solskin igen, for den har helt sikkert været under
horisonten, men lyst er det hele tiden. Mere eller mindre.
Snakker med en hollænder, da jeg er henne for at vaske
gryden af efter grødkogningen. Han har været på Island i 2007 med hele
familien. Nu er han her bare med konen, børnene er fløjet fra reden. Men har
været stort set overalt. Han mener, der kan være meget vand i Landmannalaugar.
Sådan at campingpladsen muligvis er oversvømmet. Det må jeg følge op på.
Har man kendt mage - det er solskin
Snakker også med et schweisisk-fransk par, der er på cykel.
Der er i det hele taget så meget omkring mig, at jeg ender med at ende med at
køre uden at betale. Der skulle også have været en dame i går aftes og tage
imod betaling. Det må have været efter jeg var faldet i søvn og hun troede nok,
der ingen var.
Der har aldrig været meget etagebyggeri i Island - men det er på vej
Det er blevet modvind igen, men ikke noget af betydning.
Bevoksningen er tiltaget i disse områder. Først krat af pil og birk, siden hele
træer af birk. Næsten 2 m høje. Det betyder at lavaen nedenunder er meget
gammel. Måske 5-600 år? Det tager omkring 300 år, før der vokser græs på den i
hvert fald.
Da jeg når frem til hovedvejen, hvor jeg skal til højre for
ikke at komme tilbage mod Reykjavik, og lige er standset et øjeblik, kommer der
en pige på cykel op til mig. Hun ser japansk ud, men inden jeg har dummet mig,
får jeg øje på et islandsk flag på den ene bagtaske og det på den anden er i
hvert fald ikke japansk – men taiwanesisk.
Hun er landet dagen efter mig, men har også kørt en kortere
vej. Hun er kommet via London, men når hun skal hjem, er det via København, så
vidt jeg forstår. Vi snakker en tid og så kører vi. Jeg sætter bare mit
sædvanlige tempo og hun sakker agterud.
Landskabet jeg kører igennem. Læg mærke til Myrdalsjökull i baggrunden
I Eyrabakki kører jeg
fra og ind gennem byen... eller hvad man
nu skal kalde den. Jeg har håbet på en cafe, men finder ikke nogen og sætter
mig bare på den – eneste? – bænk i byen og spiser en tidlig frokost. To
sammenlagte toastbrød med chok.
Så er det tid til de sidste 10 km til Selfoss, hvor jeg tænker,
der må være et turistkontor? Inden jeg når helt ud af byen kommer jeg forbi et
pigtrådsindhegnet område. Enten er det militært eller et fængsel. Og Island har
da vist intet militær?
Da jeg har kørt lidt ser jeg en cyklist på vej mod mig. Inde
på noget, der må være en cykelsti? Og lidt tilbage kan man komme ind til den.
Det gør jeg – lidt nølende – men manden må vel være kommet et sted fra. Der er
en dyb grøft på et par meter mellem mig og vejen, så jeg håber sandelig ikke
den fører mig på vildspor.
Der var faktisk cykelsti helt fra Eyrabakki til Selfoss
Alt går godt og jeg triller ind i Sellfoss. Men
turistbureau’et ligger i næste by mod vest. Efter en mindre eftersøgning ender
jeg foran biblioteket. Jo, men de havde før været turistkontor og havde da også
nogle pamfletter og ville i det hele taget gerne hjælpe mig.
Endnu engang blev hele personalet impliceret i mine to
spørgsmål om henholdsvis Landmannalaugar og Kjölur-ruten.
Island er kommet med på bølgen
Da jeg forlader biblioteket, kommer taiwaneseren endnu
engang frem til mig. Vi snakker en tid, og så kører jeg mod campingpladsen, for
nu har jeg besluttet, at blive her og endelig beslutte, hvad jeg gør fremover.
Campingpladsen er af fin kvalitet, men koster også lige et
nyk mere, end den sidste. 100-125 dk kr synes at være normaltaksten i dag. Til
gengæld kan man ikke regne med at kvaliteten følger prisen.
Jeg sætter mig ind i fællesrummet – hvor der ikke er en
levende sjæl på dette tidspunkt af eftermiddagen – og ser på kort og plan og
alle de informationer, jeg har fået, for at beslutte.... Jeg har egentlig
allerede truffet en afgørelse. Jeg opgiver at tage til Landmannalaugar. I
overvejelserne indgår vadesteder og indkøbsstæder. Og på min Kjölur-rute ved
jeg nu, at der kun er 10 km ind til et sted, som en af de lokale adspurgte
mente, godt kunne måle sig med Landmannalaugar.
Mens jeg bagefter sidder og skriver, dukker taiwanesern op
igen. Hun har også besluttet, at blive her.
Jeg kører på indkøb i Netto (den islandske) og køber, så jeg
skulle kunne klare mig i 5 dage. Jeg har også set på vejrudsigt. Det gode vejr
fortsætter nogle dage, så det gælder om, at give den et ordentligt skud i
morgen. Helst helt til Gulfoss – 72 km. Derfra vil der være 75 km til
Kerlingarfjöll, hvor der skulle være en campingplads, et hotel – og – en cykelreparatør. Det
sidste håber jeg ikke bliver nødvendigt.
Men efter Gulfoss er det ensomme grusveje jeg kører ud på. Det vides ikke hvordan mobilforbindelsen vil være, men jeg tænker, at jeg må kunne kommunikere med omverdenen fra Kerlingarfjöll.
32 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar