Casilino Hotel, Sievershagen 27.08.21
Man skulle skrive på en liste, hvornår man ville spise morgenmad. Kun 3 hold ad gangen og 30 min til at spise i. Det er ikke lang tid til dagens vigtigste måltid.
Gudskelov kan vi betale med kort. Visa vel at mærke og ikke tyskernes forbandede EURO card, som ofte er det eneste der tages imod.
Vi er lidt rundt i byen her til morgen. Maria kirketårnet, der ensomt strækker sig mod himlen. Resten af kirken blev formodentlig ødelagt under sidste krig. Skt.Nicolai kirken betaler vi 2 € for at komme ind i. Udefra så det vildt ud med 2 fag høje gotiske vinduer ovenover hinanden. Det er ikke mindre imponerende indenfor. 37 m til loftet i kirkeskibet. Rundetårn kan altså stå herinde.
På torvet fylder de sand oven på brostenene. Det ser mærkeligt ud. Skal der lægges en ny belægning oven på? Bent spørger en ung mand, som ser ud som han har noget med det gøre. Nej, der skal spilles beach-volley på torvet i weekenden. På mandag skal det hele fjernes igen.
Da vi kører ud af byen, ser alt nemt ud. Gerade aus.... Indtil cykelstien pludselig ender. Et kig på kortet og omgivelserne lader ingen tvivl tilbage. Vi er kørt forkert, men der har været nogle før os. Man skal forcere en vold ud mod hovedvejen - så hovedvejen - og endelig en vold på den anden side. Så er det muligt at komme videre i vores retning og støde til ruten længere fremme.
Jeg når som den første over til volden på den anden side af hovedvejen, men det lykkes mig ikke at komme over. Der er for fedtet til mine sandaler. Så kommer Bent og skubber bagpå. Jeg glider igen og vælter til den ene side med cyklen. Det sker ikke noget. Jeg lægger mig bare ned og sviner mig til i mudder.. Ikke meget.
I andet forsøg kommer vi over. Jeg må lige hoppe over nogle store vandpytter for at få stille cyklen og hoppe tilbage, for at hjælpe Bent med hans cykel.
Vi fortsætter nu på små veje. Én af dem med gammel brolægning. Her i det gamle Østtyskland betyder det, at man ikke kan cykle på selve vejen, men må prøve at følge sporet lige udenfor vejen. Det er dog kun 4-500 m.
Så bevæger vi os langsomt nordpå via forskellige landsbyer og kommer igen ind på ruten. Det har længe været tid til formiddagskaffe, men DET kan landsbyerne ikke byde på.
Det er den officielle Ostsee rute vi er tilbage på, og HER kommer der tilstrækkeligt med cyklister og andet godtfolk til at nogen gider åbne en cafe. I Blowatz er vi inde på Cafe 29, Alte Molkerei og får ikke alene kaffe og kage men også belegtes brötchen, det skal jo gøre det ud for frokost.
I Neubukow lykkes det at finde en pengeautomat (man indstiller bare kortet på det område, man vil søge i og skriver ATM i søgefeltet, så kommer der forslag op) og Bent får hævet noget.
I Kröpelin er det blevet tid til eftermiddagskaffen, og mens vi sidder der, kommer veteran toget ind og holder. Vi havde godt begge set skinnerne og tænkt, at det var en sporvogn, men det er altså et rigtigt damptog.
Det har været modvind hele dagen, og på de åbne stræk kommer vi næsten ikke ud af stedet. Gennemsnittet her ud på eftermiddagen er 12,1 km/t. På stykket frem mod Bad Doberan, når vi nu at hente noget tilbage. Gn. Hastigheden stiger til 12,5 km/t
I dag er overnatningsstedet nemt at finde, det ligger simpelthen ved hovedvej 105 på vej mod Rostock. Et slags motel, hvor vi kan køre cyklerne ind og stille dem foran værelset, der er i stueetagen.
60,35 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar