Pension Apostel Wismar 26.08.21
I går lykkedes det endelig at finde en kældernedgang på den anden side af bygningen, men den så ikke just benyttet ud og den udleverede nøgle passede heller ikke. Men havde han sagt noget om kælder....? Det var vist bare noget vi forestillede os, for sådan var det sidst.... Denne gang viste det sig at være et overjordisk langt rum. Faktisk ligesom i Greifswald for 2 år siden.
Nu er det en ny dag med sol og kun lidt blæst. Morgenmaden kommer i dag til næsten at ligne den derhjemme. Og vi tager hver et æble og en banan med fra morgenbordet.
Med Google finder vi hurtigt på rette vej. Desværre er der ikke cykelsti på B104, i hvert fald ikke i starten. Vi har én gang før kørt uden cykelsti, og da kørte bilisterne pænt. Det bliver bekræftet nu. ALLE tager passende hensyn. Passerer i 1½-2 m's afstand, hvad der er behageligt. Holder sig bag os, hvis der er modkørende. Det virker som om, de har været på kursus i netop det for nylig. Og hvis de kan lære det i Tyskland, kan de vel også i Danmark - omend vi ikke er helt lige så meget tilhængere af Ordnung muss Sein, som man fornemmer regerer her i landet - endnu.
Det er et varieret landskab, vi kører gennem, mens vinden gradvis tager til i løbet af dagen. Vi passerer hurtigt den gamle grænse mellem øst og vest, og der er straks bygninger, der bærer præg af, at være fra DDR-tiden. Første større by i dag er Dassow. Vi har allerede kørt langs Dassow Sø et stykke tid. En sø, hvor et nærmere studie af kortet viser, at det slet ikke er en sø - den har forbindelse ud til Trave og dermed til Østersøen På strækningen langs søen ser jeg en stor fugl. Ikke en hejre eller en stork og heller ikke en rovfugl. Jeg tror, det var en trane.
Ved søen er der to betontårne. Man kunne tro, det var fugletårne for vi er i et Naturschutsgebiet. Men de kunne også være til at holde øje med evt. trafik over søen i DDR-tiden. Men nu ved jeg slet ikke, om søen var en del af grænsen dengang?
Vi kommer ind i byen fra si den op ad en stejl brolagt bakke. Alle gader er stadig brolagte, men fortovene er gode nok at cykle på. Vi må spørge os for efter en bager eller lignende, hvor vi kan få formiddagskaffen.
På et senere tidspunkt passserer vi et bemærkelsesværdigt gammelt hus, med noget, der minder om et kirketårn i den ene ende. Vi forsøger med Google's billedgenkendelse. Efter et par forsøg lykkes det. Det er et såkaldt "Speckturm", altså et tårn hvor man har hængt spæk til tørring.
Man ser efterhånden regnbyger i forskellige retninger, men ud over en advarsel i form af en slags byge på 5 min, der ikke for alvor gør én våd, bliver det ved skrækken.
Vi skal på et tidspunkt køre på en meget lille vej, jeg formoder det er en skovsti. Vi kommer også til den og den er virkelig af meget svingende beskaffenhed. Ikke desto mindre møder vi to biler - ingen af dem lokale.
Næste større by bliver Klütz, hvor der skal være et slot. Vi finder det og spiser frokosten, som vi købte på caféen i Bassow i form af to belegte's brötchen. Et med skinke og et med ost. Her vrimler det igen med turist-cyklister. Næsten alle formodentlig tyskere. Og de fleste på elcykler.
Ved slottet fik jeg en mail fra overnatningsstedet: Pension Apostel. De skulle jo tjekke vores coronapas, og da der kun er nogen om morgenen, beder de om vi ikke kan sende dem til dem? Det havde jeg meget besvær med. Prøvede at lave et skærmdump, men fik at vide, at det kunne den ikke, når der var personlige oplysninger. Bent kunne godt. Men når han sender et billede til mig på SMS, hvor bliver det så af. Og hvordan får man lagt det sådan, at det kan bruges til at vedhæfte til en mail?
Omsider lykkedes det og kort efter kom så mail'en fra overntningsstedet med forklaring på, hvordan man finder nøglen m.m.
Vi når omsider ud til kysten. Vinden er vokset til kuling og det ser ud til at regnen omsider er på vej mod os. I yderste øjeblik dukker et "Bushaltestelle" op. Netop som vi har anbragt os i det, lyder et højt knald og der ligger resterne af en gren, der utvivlsomt ville have ramt Bent, men nu i stedet ramte taget og splintredes.
Efter 5-10 min kan vi køre videre. Men det er blevet koldere. Meget koldere. Koldfronten har åbenbart passeret. Det sidste stykke går heldigvis mest nedad.
Da vi når frem er det netop begyndt at regne og beskrivelsen er ikke helt en-tydig. Der er fire nøglebokse i alt, og alle må afprøves, før der er én der går op efter indstilling af den rigtige kode.
Man skal gennem en smøge og op ad en udendørs ståltrappe. Så gennem en dør og op ad en ny trappe, før værelse 4 endelig er foran én. "Jamen det er jo en suite, siger Bent begejstret, da han træder ind.
Sådan kan man bliver overrasket på de særeste tidsp unkter.
Under den obligatoriske dagen-er-gået-øl, ser vi Magnus Cort vinde endnu en etape i Vuelta'en. Og således opmuntretbegiver vi os ud efter tysk mad. Det første sted, ser virkelig perfekt ud, da vi kommer ind men - desværre - alt er optaget. Manden er dog venlig nok, til at anbefale et andet sted, der skulle have ledige borde. Han er også klar med et tlf.nr. men ingen af os har lyst til at prøve at ringe til et lokalt nummer i Wismar fra en dansk telefon. Så vi går der hen. Det begynder at regne på vejen.
De har heller intet ledigt og "Jeg kan jo ikke vide, hvornår folk går....". Det har han sikkert ret i, men netop da, er der nogen der rejser sig - og vi sætter os. Ellers skulle vi have været videre ud i regnen....
Det er et spøjst sted. Et værtshus, hvor de også serverer mad. Kun hovedretter og ikke alt for mange af dem. Vi beslutter os for champignon schnitzel, som vi også havde udset os på forhånd på den anden.
Det er ikke noget stort sted, men intenst og maden viser sig at være glimrende - nu har vi ganske vist også kørt over 60 km i dag.
63,14 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar