Hansestæderne 2021 Dag 1

 23.08.21 Gut Sophienhof, Waabs

Hansestæderne 2021 Dag 1

Heu Herberge Gut Sophienhof

Det har været en begivenhedsfyldt dag. Klokken er 21.15 og dagens oplevelser skal nedfældes.

Dagen startede for en evighed siden i Køge. 7.15 trillede jeg ned til Bent og vi begav os nordpå til Køge Nord. Toget var forsinket og skærmene kunne ikke vise, hvor de enkelte vogne ville være. Heldigvis havde vi anbragt os noget nær perfekt kun én vogn ved siden af den rigtige.

Der er høj indstigning i IC-togene så man skal helst være to. Ellers må man finde nogen til at hjælpe sig. Der kom én og ville have os med i en DSB undersøgelse. Jo, hvad skulle vi ellers lave.... Tidligere var de skriftlige, så de skulle komme igen og indsamle resultatet. Nu var det blevet netbaseret, så man skulle starte med at scanne en QR kode med et link. Desværre de sædvanlige talentløse spørgsmål. Jeg synes, det er pinligt for Epinion, at de ikke kan finde på noget bedre....

Så er vi installeret i toget

Ankom planmæssigt til Fredericia, hvor det viste sig, at vores tog til Flensborg kun kørte til Padborg grundet en strejke blandt det tyske togpersonale. Der fik vi lige lagt 10 km til vores dag.

Da vi skulle op i det nye tog, var der en dame, der absolut ville hjælpe. Men hun begyndte at løfte bag i før forhjulet var kommet helt op, så det var ikke nogen hjælp – tværtimod.

I Padborg vidste vi heldigvis fra sidst, at man i stedet for at bære cyklerne ned ad trappe og op ad trappe, kunne krydse sporet lidt fremme. Sikkert helt ulovligt, men der var ingen til at brokke sig. Vi hjalp også to franske cyklister med over sporet. Alle deres reservationer til tyske tog den dag kunne de godt smide ad H. til pga. strejken. Der var noget med en bus til Flensborg 12.15, men man kan ikke få cykler med togbusser i Danmark, så vi tænkte, at det kunne man nok heller ikke i Tyskland.

Jeg skulle afprøve min nye ”Garmin GPS tracker” for alvor. Gåseøjnene skyldes, at den ikke har noget med Garmin at gøre. Det er heller ikke en speciel GPS enhed. Det er bare min mobil, hvor jeg har lavet ruter i Google Maps på computeren og overført dem til telefonen. Så har jeg købt en holder til styret og et tilhørende etui, som telefonen kommes i. Først skal jeg dog starte en app der forhindrer telefonen i at gå i sort. Man kan ikke bare stille den til uendelig – det findes ikke.

Kortene ligger som notifikationer i Maps. Turen Padborg – Flensborg måtte dog laves på stedet, den havde vi jo ikke regnet med. Jeg havde valgt en cykelrute og det skal jeg love for det var. Vi kom ad Gendarm stien, der bragte os ind i Tyskland på et øjeblik. Inden længe blev vi igen antastet af én, der absolut skulle hjælpe. Der var sådan set ikke noget i vejen med hans rute, den lignede til forveksling den min telefon angav. Nå, heldigvis skulle han snart en anden vej og jeg kunne endelig få lov til at afprøve mit udstyr.

En temmelig beskeden grænseovergang

Det spillede max! Som de unge siger. Gennem etuiets plastik kunne jeg både flytte og zoom’e på skærmen under kørslen. Det var over al forventning, men bruger en del strøm, når skærmen skal være tændt hele tiden. Den kan ikke køre en hel dag på den måde, med mindre man har en power bank med.

Mit nye instrumentbord

Vi fandt problemløst Hauptbahnhof, hvor den første hjemmegjorte rute startede, og så gik det ellers op ad bakke og ud af Flensborg. I udkanten fandt vi et bageri med kaffe. Man bruger stadig mundbind på offentlige steder i Tyskland, hvilket vil sige på banegården og i butikkerne. Det skal man altså lige vænne sig til igen.

Der blev høstet på livet løs

Vi kørte mod Sørup for senere at fortsætte mod Kappeln. Undervejs så vi nærmere på afstandene og endte med at vælge den korteste afstand frem for over Kappeln.

Venlige mennesker havde stillet stole frem - dejlig afveksling fra en cykelsaddel

Vi var jo først begyndt at cykle kl. over tolv, så det blev en lang dag før de 75 km som det blev til ialt, var tilbagelagt. Undervejs passerede vi et søområde med en gammel jernbanebro over, hvor traffikken var ensrettet af en lysregulering, først i den ene retning, så i den anden.

Ankommet til sølandet

Måtte vi forcere den gamle jernbanebro

Omkring kl. 18 var vi fremme. Jeg havde i løbet af dagen fået en mail om, at der ikke var nogle til at tage imod os, men at nøglen lå på et nærmere bestemt sted i en kuvert. Det var der ikke noget overraskende i. Overraskelsen kom først, da vi åbnede døren til værelset. Desværre var der ikke noget kamera klar til at tage et billede af vores ansigter, da vi så ”sengen”. Det var dybt alvorligt, at det hedder Heu Herberge. Man skal rent faktisk sove i høet. Der viste sig dog at følge to soveposer med, så det går nok.

Overvejende fladt sagde Google - men smukt

Vi havde fået handlet øl på vejen. De var vist veganske – meget fancy. De to forsvandt da vi var blevet indkvarteret. Efter 75 km smager alle øl godt, kan jeg fortælle – også veganske.

Vegansk tysk øl

Så begav vi os på jagt efter mad. Den blev lang. Først Fisherkate ved vandet. Nej, han beklagede men...

Så Waabs Mühle. Hun beklagede også, men endte med at parkere os uden for. Da vi havde ventet 5-10 min uden at være blevet spurgt om, hvad vi ville drikke, opgave vi og kørte videre til Klein Waabs. Pizzaria’et, Angelo, som ellers havde været det perfekte match havde lukket om mandagen og et andet nede ved vandet, kunne man ikke komme ind til. Skulle åbenbart ind gennem campingpladsen. Da vi endelig fandt campingpladsens indgang viste der sig at være en pølse/burger snask, hvor vi straks besluttede os for to Riesen Waab Cheeseburgers MED pommes. Vi fik dem og inden vi havde fået dem lastet på cyklerne, havde de trukket gitteret ned og lukket, så på et hængende hår lykkedes det at få noget MEGET tiltrængt mad.

Da vi nåede tilbage, havde vi rundet de 89 km. SÅ smager en burger godt – under alle omstændigheder. Denne var ikke til mange stjerner for den kunstneriske udførelse, men til mindst 10 for størrelsen.

Nu er jeg også klar til at gå til køjs – hø eller ej.

Her er så høkassen

89,1 km