Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg efterhånden har rejst frem og tilbage til Bornholm. Men det er hundrevis af gange. Siden 1999, hvor jeg flyttede til øen. Og der er sket et og andet siden.
Først var der natfærgen fra København med dens combikøjer. Eller Bornholmerbussen via Dragør-Limhamn. Så kom Broen. Og Intercity Bornholm der kørte direkte til Ystad.
Så blev natfærgen flyttet til Køge. Så blev Intercity Bornholm nedlagt. Så vandt Molslinien udbudet og overtog færgesejladsen med alvorlige problemer til følge.
Der er kommet nye busmuligheder: Rute 700 og Kombardo bussen.
Som alle andre, der har haft brug for at rejse frem og tilbage - og det er de fleste bornholmere, hvad enten de er førdere som mig eller indfødte - har jeg måttet følge med.
Siden broen kom har jeg nu overvejende købt billet hos DSB. Det har været billigst og mest behageligt. En billet til Bornholmerbussen har nu altid været billigere, men skal man først med bussen til havnen og senere videre med S-tog eller bus er det ikke tilfældet.
Da IC Bornholm blev nedlagt blev det godt nok lidt mere ustabilt. Først Pågatog til Hyllie og så Øresundstog til København. To landes eventuelle forsinkelser må nødvendigvis føre til gennemsnitlig øget rejsetid. Men jeg er pensionist, så jeg tager det roligt
.
Kun i et tilfælde kan jeg ikke tage det roligt: når jeg er med sidste afgang fra Ystad 22.30.
Men det er endnu ikke sket, at jeg er strandet natten over i Ystad....
I går var jeg for en gangs skyld med færgen 10.30 på en fredag. Det viste sig at være en "Campus-bus", der kørte 24 i modsætning til de alm. afgange 32, jeg skulle med. Så passer det åbenbart med mødetiden på Campus. Den var temmelig fuld allerede. Der sad en pige med tasken på sædet ved siden af. Sådan noget provokerer mig, men jeg undertrykte min trang til at spørge om sædet kunne frigøres til en person og fandt en plads længere tilbage. Men jeg holdt øje.
Bussen fyldtes til folk begyndte at stå op. Tasken blev stående. Igen undertrykte jeg trangen til at ytre mig.
Efter at have stået en rum tid var der en pige, der tog sig sammen og spurgte, om hun kunne sidde der? Straks blev tasken flyttet uden vrøvl. Hun havde bare ikke set at bussen var fuld? Hvordan kan man undgå det? Nu ved jeg, der er meget der kan distrahere os: Facebook, Instagram, sms'er, men alligevel....
Går vi rundt som robotter uden sans for omgivelserne? JA, åbenbart. Navlebeskuelsen er nået vidt. Der er MIG, MIG, MIG - og så min taske. Det er tilsyneladende ikke ond vilje, skal bare gøres opmærksom på omverdenen af andre.
Men så lad os gøre det. Er du med mig her....?
I øjeblikket er turen yderligere kompliceret af et vedligeholdelsesarbejde på Ystad Station, så der er tog-bus mellem Ystad og Svarte, og denne gang KOM togbussen til tiden. Til gengæld måtte vi vente på et forsinket Pågatog på en vindomsust Svarte Station.
S-toget var også fyldt. Jeg opgav stille kupéen, men fik presset mig ned på et sæde i cykelafdelingen. Straks efter kom et ungt par. Kvinden var TEMMELIG gravid. INGEN tog notits af det, men SÅ reagerede den gamle. Jeg er ganske vist fyldt 71 og er begyndt at sætte mig på sæderne med stokkesymbolet i bussen, men her måtte der reageres.
Hun så taknemmeligt på mig, da jeg tilbød mit sæde. Men det gode var kædereaktionen. Da jeg rejste mig, rejste min sidemand sig også, så også hendes mand kunne sidde ned og yderligere én, så også jeg kunne komme til at sidde.
Sådan skal det være. Ingen hårde ord eller hævede øjenbryn eller pegefingre. Lad budskabet sprede sig!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar