Pension Barghus hedder overnatningsstedet i Zinnowitz. Vi har værelse 1. Der er i hvert fald op til 14. Jeg var lidt lemfældig med opstaldningen i går. Cykelhjælmen hang på styret - som desværre ikke var inde under halvtaget. Det vil være synd at sige, at den er våd!
Til morgen er der dukket en yngre dame op, der tager sig af morgenmaden. Jeg gætter på, at det er datteren og at det er et familieforetagende. Det var farmand, der tog sig af nøgleudlevering, mens mor sad ovre på terrassen halvt i skjul og blandede sig.
Da jeg vil aflevere nøglen er alle pludselig som sunket i jorden, men efter at jeg har spejdet rundt - inkl. over mod terrassen, kommer der gang i hende. Hun kan faktisk gå, og er ikke så gammel, som jeg troede.
Nu der ingen regn er, når vi endelig ned til Die Seebrücke, der strækker sig et par hundrede meter ud i Østersøen.
For enden er der en mærkværdig bygning. Det er Bent, der løser gåden, da jeg gør opmærksom på den. Det er jo en dykkerklokke!! Det var den underlige lukkemekanisme på døren, der fangede min opmærksomhed. Sådan et "rat" som på en bankboks eller - en vandtæt dør.
Dykkerklokken
Die Seebrücke med Zinnowitz i baggrunden
Et andet sted i byen har de det omvendte. En café der kan løftes i vejret. De to minder af facon meget om hinanden.
Man byder cyklister en del i Tyskland
Vi vælger cykelvejen tæt på kysten. Den går for en stor del gennem skov og efter en del kilometer, kommer der nogle hæftige stigninger: 16%. Det værste er egentlig ikke stigningerne men nedkørslerne bagefter. Der er sand og sten nok til at man kan komme galt af sted, hvis man bare lader den rulle. Når man synes, det går for hurtigt, er det for sent. Så må man bare fortsætte og håbe det bedste.
Det var både ned og op med 16% - op behøvede man ikke at stå af
Vi beslutter at søge tilbage til hovedvejen 111. Den er et af Google's alternativer. Det er straks bedre. Fin asfalt cykelsti. Der kommer en smule regn - det burde der ikke.
Så forgrener alternativet sig og vi vælger 111 fra. Det formelig vrimler med cyklister her på øen. El cyklerne har fået gang i bedsteforældre, der ellers aldrig har cyklet. Det er i det hele taget alle "rentner'ne" der er på ferie her.
Eksempel på dagens veje...
...og dagens strande
Der er ikke nogen kaffesteder her lidt inde i landet, så da vi kommer til Bansin vælger vi at køre mod vandet for at finde Café Tropenzoo. Jeg får bestilt en pot kaffee i den tro, det er en lille kande, som vi fik et andet sted. Der hed det dog ein känchen. Bent går på toilettet og imens kommer kaffen. Én stor kop. Så jeg må skyndsomst bestille én mere.
Der er kommet nye...
...ting til livredderne - her bruges også droner
Nu vil det være lettere at køre til stranden og fortsætte dér, så det gør vi. Nu er det heldigvis en lang flad strandpromenade. Det regner vist lidt et par gange mere. Vi standser og spiser frokost ved Ahlbeck. Bare rugbrød og det sædvanlige: frikadeller og ost og tomat.
De sad på bænken overfor mens vi spiste
Straks efter står vi lidt i tørvejr ved en overdækning. Foruden den unge mand der passer boden, og har travlt med sine lektier, sidder der en dame, vi kommer til at snakke med. Hun er der på genoptræning - vil man nok sige på dansk. Synes der er herligt - hvem der dog forstår det? Men hun sidder da i det mindste og læser og vandrer ikke op og ned af Strandpromenaden som alle de andre.
Da det ikke regner så meget, kører vi videre. Men det kommer det til, så vi er temmelig gennemblødte, da vi når et slags halvtag, hvor en masse står i tørvejr. Det viser sig at være grænsen. Hvad disse halvtage med solceller på egentlig skal gøre godt for vides ikke, men de kommer meget belejligt.
Ved grænsen
Igen tager regnen lidt af og da den tager til igen er der ingen steder at stå i tørvejr. Så vi kører videre helt til Swinoujscie. Da vi er fremme ved Stawa Hostel, er det endnu en gang holdt op.
Klokken er endnu ikke 15, turistinfo er lukket om søndagen, så vi tager en øl et sted, jeg husker fra sidst. Det er stadig et rigtig godt og hyggeligt sted. Vi tager et kig på spisekortet, og enes om at det skal være dér i aften.
Efter indtjekning er vi en tur på den anden side af floden for det er dér Unity-Line lægger til og den skal vi med til Ystad i morgen.
Tilbage på venstre bred kører vi ud for at se møllen. Stawa betyder mølle og den mølle, der er tale om, har jeg nu set står for enden ad odden på venstre bred.
Møllen i virkeligheden havde ingen vinger
Vi kommer forbi nogle forter og vejen bliver tvivlsom. Mere end tvivlsom. Hvis ikke der stod skilte med R10, ville man nægte at tro at denne sti kunne være en del af det store EU projekt Cykelvej Østersøen, der går hele vejen rundt. De fleste lande er færdige med deres andele, men ikke Polen. De er knap begyndt. Men skiltene er der.
Denne sandede vej er det polske bidrag det store EU projekt
Det begynder igen at regne og inden vi er hjemme, er vi endnu en gang gennemblødte.
Et bad gør godt. Inden længe er klokken blevet 19 og vi går hen på "Neptun" og spiser. Enes om Tagliatelle Carbonara og bagefter dessert og kaffe. De har et is-kort med 5 slags.
Hold da op en isdessert. Jeg får 3 kugler jordbæris, frugt, flødeskum. Bagefter må vi have en vodka for at få det hele til at falde på plads.
38,38 km + 12 km ekstra
Ingen kommentarer:
Send en kommentar